CBS Kontinuum

Med CBS Kontinuum gentænker vi livslang læring med fokus på employability, personlig udvikling og medborgerskab. Målet er, at studerende fortsat udvikler deres viden og færdigheder, men også at de engagerer sig i organisations- og samfundsudviklingen, og dermed er medskabere af bæredygtige og demokratiske samfund.

 

CBS Kontinuum

Nutidens studerende har sandsynligvis et omskifteligt arbejdsliv af 60 års varighed foran sig. Det indebærer store udfordringer, stor tilpasningsdygtighed og transformationel læring at håndtere skiftende arbejdsmarkeder og en vidensøkonomi i konstant udvikling. Derfor skal de fortsætte med at lære gennem hele arbejdslivet – fra den første dag på CBS til deres sidste dag på arbejdsmarkedet.

Med CBS Kontinuum omdefinerer vi begrebet ”livslang læring”. Vores mål er, at alle studerende indgår i en livslang relation til CBS og derigennem kontinuerligt opdaterer deres viden og færdigheder. Samtidig er det vores mål, at de engagerer sig i social og organisatorisk innovation, tager medansvar for udviklingen af løsninger på sociale udfordringer og bidrager til at skabe morgendagens bæredygtige og demokratiske samfund.

Livslang læring på CBS har fokus på tre hovedområder: Beskæftigelsesegnethed, personlig udvikling og aktivt medborgerskab. Gennem vores dynamiske og mangesidede læringsfællesskab ønsker vi at give nye generationer af lærende mennesker de færdigheder, der er nødvendige for at skabe balance mellem økonomiske og bæredygtige mål. Det vil sige opfylde FN’s mål for bæredygtig udvikling og skabe et mere retfærdigt og ligeligt samfund.

For yderligere information kontakt

Associate Professor Rasmus Johnsen rj.mpp@cbs.dk

Sidst opdateret: CBS Kontinuum // 27/09/2021