Teorien om konkurrencestaten sætter sind i kog

Interview med professor Ove Kaj Pedersen

Hvordan fik du idéen til forskningsprojektet?

"Den 20. januar 1993, gav Bill Clinton, USA's 42. præsident, sin tiltrædelsestale. Han brugte et udtryk, som blev uddybet i det politiske program, der kom måneden efter. Bill Clinton var den første højtstående politiker til at bruge begrebet nationer konkurrerer og netop det begreb blev senere accepteret af EF-ledere under topmødet i København maj samme år og blev lagt til grund for den strategi som EU stadig følger i bestræbelser på at fremme Europas konkurrenceevne. Flere højtstående økonomer tog begrebet ilde op. Blandt andet Paul Krugmann (vandt nobelprisen i økonomi i 2008, red.), hvis første reaktion var, det er virksomheder, der konkurrerer ikke, ikke nationer. Senere har han accepteret begrebet.

Jeg tog emnet op i forbindelse med min ansættelse på CBS i 2004. Jeg fik af den daværende rektor Finn Junge-Jensen til opgave at opbygge et forskningscenter og brugte nogle måneder på at rejse rundt i verden og forlæse og snakke med kolleger om de største udfordringer, vi så, globaliseringen sætte de små lande og regeringer overfor. Danmark tilstræbte at skabe gode konkurrencebetingelser for de danske virksomheder og det stod klart for mig, at Danmark adskilte sig fra Bill Clintons tanker fra 1993 ved, at det ikke er nationen, som konkurrerer – det er staten, som konkurrerer."

Hvilke begivenheder inden for det samfundsområde, som forskningen berører, gav anledning til forskningen og åbnede døre for projektet?

"Der er to eller tre spor, som har givet rigtigt mange invitationer til konferencer og forskellige rådgivningskredse. Det ene er spørgsmålet om velfærdsstatens forandring i forhold til job og arbejde. Der lægges i dag mere vægt på at bringe den enkelte i arbejde, skabe arbejdspladser og højere beskæftigelse under stadig mere udsatte betingelser.

Det andet spor er hele spørgsmålet om forhandlingsøkonomi. I de nordiske lande og nogle af de kontinentaleuropæiske lande er tendensen væsentlige samarbejder mellem arbejdsgivere, fagforeninger og andre interesseorganisationer om at forhandle sig frem til konkurrencebetingelser for virksomhederne.

Det tredje spor, og måske sporet, som har fået mest opmærksomhed, er spørgsmålet om dannelse og uddannelser. Det er overgangen fra en klassisk velfærdsstat til en moderne velfærdsstat. Vores menneskesyn er underlagt nogle vigtige forandringer, vi har i dag et mere komplekst menneskesyn end tidligere. Nu vil vi både danne den enkelte til et socialt og demokratisk menneske, men også gøre det kompetent med færdigheder til at arbejde og være ansvarlig for et stadigt kompetenceløft. Den ændring i menneskesynet har store og gennemgribende konsekvenser for lovgivning og et reformforberedende arbejde. Der er et et særligt dansk snit på debatten, men ellers finder du den hele kloden rundt fra USA til Kina."

Foto: Shutterstock

Hvad er det universelle i debatten?

"Kernen i debatten er, at betingelserne for skabe velfærd har ændret sig. Før kunne et land gældsætte sig for at konstruere en velfærdsstat, men også forudsætte en konstant positiv udvikling i den økonomiske vækst. Det kan man ikke længere. I 1950erne konkurrerede lande med sammenlignelige økonomier, og på baggrund af et ødelagt Europa. I dag konkurrer vi med usammenlignelige økonomier som fx Kina, der hverken er demokratisk eller kapitalistisk. Europa er også genopbygget, og de høje vækstrater er landet på et relativt lavt niveau. Desuden er der en højere grad af dynamik og uforudsigelighed, som er noget helt nyt for den internationale økonomi. Velfærdsstater er kommet under en finanseringsklemme. Det at skabe velstand er i dag en meget større udfordring og lande er tvunget til at finansiere velfærd ved at konstruere velstand, og der er kun en vej frem – det er at konkurrere. Danmark er en stat som tilstræber at skabe konkurrencebetingelser for virksomheder.  Vi er dermed en konkurrencestat og ikke et konkurrencesamfund som fx USA. Der er i alt 7-8 konkurrencestater globalt set; den nordiske tradtionelle velfærdskreds, Holland, Østrig, Belgien og Tyskland – alle rige lande og med en høj mobilitet i arbejdsstyrken."

Hvad er konklusionen på din forskning?

"Der er de sidste 20 år sket et betydeligt skift i måden, vi anskuer de opgaver, vi pålægger velfærdsstaten og finansieringen af dem. Det har enorme konsekvenser i spørgsmålet om politiske konflikter og værdikampe dags dato."

Hvem berører forskningen?

"Hele min generation, som er vokset op med velfærdsstatens udvikling, har en opfattelse af, hvad velfærdsstaten er, som ikke svarer til nutidens betingelser. Betydelige dele af generationen protesterer mod udviklingen, og mod en gradvis tilpasning af velfærdsstaten til fx europæisk integrationsproces og forestillingen om konkurrenceevne. Der foregår i dag en ideologisk konflikt mellem en klassisk opfattelse af velfærdsstaten og en ny. Især finansieringen er et værdipolitisk spørgsmål, men det samme er også menneskesynet. Befolkningen er tvunget til selv at tjene penge til sin velfærdsstat ved krav om produktivitet og effektivitet. Kravet er, at så stor en andel som overhovedet muligt af en ungdomsårgang kommer på arbejdsmarkedet, og at den ældre generation arbejder så længe som muligt. Effektiviseringskravet rammer alle fra ung til gammel. Er det ok med et sabbatår? Hvad med efterløn? Hvad skal arbejdstiden være per uge? Skal feriedage indskrænkes?"

Hvordan er konklusionen samfundsrelevant?

"Det er samfundsrelevant i den forstand, at forskningen rammesætter og har betydning for aktuelle debatter. Det er også samfundsrelevant i den forstand, at dem, der interesserer sig for samfundsudviklingen og har et ansvar, finder forskningen relevant. Megen god forskning bliver overset i samfundet.  Der er ingen opskrift på at få opmærksomheden. Forskningen skal passe til tiden, tiden skal passe til forskningen og tilfældigheder spiller ind. Der tager desuden mange år at opnå en position, hvor folk lægger mærke til, hvad du laver. Jeg har været forsker i over 20 år, jeg har skrevet hundredvis af forskningsartikler og publiceret mange bøger, snakket med journalister, skrevet kronikker, givet foredrag for virksomheder, politikere og organisationer. Det er en forudsætning for at opnå samfundsrelevans. Det er ikke nok at sidde og forske og publicere i højt estimerede forskningspublikationer."

Hvad er det stærkeste eksempel på, at forskningen har gjort en positiv forskel for involverede virksomheder eller organisationer?

"Den har igangsat en betydelig og flittig diskussion. Begrebet konkurrencestat er i dag ganske bredt anerkendt og det er fascinerede at se, hvordan trådene har bredt sig. Bogen har afstedkommet forskningsprojekter steder som Singapore, Spanien, Tyskland, USA og meget i Kina. Jeg har deltaget i debatter off-the-record og efteruddannelsesprogrammer med medlemmer af den kinesiske regering i flere omgange . Kineserne interesserer sig for den danske kombination af socialisme og liberalisme og jeg har været involveret i et projekt om at skitsere den kinesiske velfærdsstat.

Bogen har rammesat en diskussion, som der er mange konflikter i, men jeg mener, der er en udbredt enighed om, at bogen sætter en relativ objektiv analyseamme for diskussionen. Derfor var det en personlig udfordring, at den danske finansminister gik ud og sagde, han troede på konkurrencestaten. Jeg havde ikke mødt ham inden, men udmeldingen havde den bivirkning, at bogen blev politiseret. Jeg blev kritiseret for at være en ideolog; det var et ubehageligt angreb. Bogen er en analyse og ikke en anti-velfærdsstats ideologi. Min mailboks var fyldt med ubehageligheder og jeg modtager ofte kommentarer på fx sociale medier, som kan opfattes truende. Jeg lader mig ikke skræmme. Jeg betragter mig først og fremmest som en videnskabsmand, der analyserer, og dernæst som en borger, der har sin ytringsfrihed og i øvrigt tilstræber at adskille de to roller."

Hvilke perspektiver har forskningen - hvilke nye samfundsrelevante spørgsmål rejser den, som siden publicering er taget op eller bør tages op af dig eller andre forskere?

"Konkurrencestaten er den første bog i en trilogi. I 2014 kom bogen Markedsstaten og jeg skriver lige nu på den sidste bog Staten. Markedsstaten har først og fremmest rejst spørgsmål om arbejdet, hvor kommer forestillingen om arbejdet fra; den forestilling som ligger bag den danske velfærdsstat og også konkurrencestaten? Jeg sidder lige nu i Italien og er med i et forskningsprojekt om reformationen, hvor 500-året nærmer sig. Den store forskel på katolicismen og protestantismen er arbejdsbegrebet. Markedsstaten, som kom i sommers, viser, at arbejdspligten er meget toneangivende i Danmark, hvad den ved gud ikke er her i Italien. Hvor kommer det fra? Jeg fandt den lange historie bag, hvorfor ser vi på fællesskabet og arbejdet som det vigtigste i samfundet. Den tredje bog i trilogien hedder bare Staten, hvorfor er vi i Danmark så fikseret på staten? Hvorfor bruger andre samfund familien eller selvisk egeninteresse til at skabe vækst, hvor vi går fællesskabsvejen?"