Sådan fastholder du internationale talenter i din virksomhed

Nyheder

Vil du fastholde de internationale professionelle i din virksomhed, så slå ørerne ud og læs artiklen her. Det er afgørende at kende til deres identitet som kosmopolit; de opfatter sig som globale borgere og vil behandles på lige fod med lokale. To forskere har nærstuderet et større og velfungerende expat-miljø i Amsterdam.

 

Photo: Shutterstock
Photo: Shutterstock
Photo: Shutterstock
19/12/2017

Af journalist Matilde Hørmand-Pallesen

Hvordan finder man sin identitet, når man krydser landegrænser og bosætter sig flere forskellige steder i løbet af livet? Ny forskning modbeviser stereotypen om den rodløse og individualistiske kosmopolit, der utålmodigt jager karrieren på tværs af grænser uden tilhørsforhold nogen steder. Der eksisterer nemlig et veldefineret fællesskab blandt verdens kosmopolitter.

Det er konklusionen på et studie, som er del af et større projekt om globalt lederskab. To forskere fra hhv. Copenhagen Business School (CBS) og Anglia Ruskin University, Cambridge, har nærstuderet et såkaldt expat-miljø i Amsterdam ved at interviewe internationale professionelle fra 14 forskellige lande.

”Vores resultater viser, at globale ledere og andre højtuddannede professionelle er tiltrukket af åbne og internationale miljøer. De er eftertragtede og har ressourcer, så de flytter og skifter job, når de oplever det modsatte. Hvis de ikke føler sig hjemme, passer ind og ikke bliver behandlet på lige vilkår, har det implikationer for virksomheders succes med at tiltrække og fastholde dem”, siger lektor Irene Skovgaard-Smith fra Anglia Ruskin University, som står bag forskningen sammen med professor Flemming Poulfelt fra CBS.

Hvem er kosmopolitten?
Antallet af mennesker, der lever og arbejder i et andet land end deres fødeland, er svært at optælle. En ny rapport fra det globale expat-netværk InterNations indikerer, at tallet har været stødt stigende de seneste mange år, og i dag arbejder over 50 mio. højtuddannede personer i udlandet.

De internationale professionelle i Amsterdam, som de to forskere har talt med, er højtuddannede specialister, mellemledere og ledere. De bruger ord som non-nationality og globale borgere om dem selv, fejrer forskelligheder, er del af internationale netværk og er ofte gift med en anden nationalitet end deres egen.

”Deres kollektive identitet bygger på kosmopolitismens ideer om åbenhed, mobilitet og kulturel forskellighed. De søger det, der går ud over de nationale, etniske og religiøse rammer”, siger Irene Skovgaard-Smith.

En franskmand fortalte, at når hun besøger sit hjemland, kan hun bedre relatere til andre, der også har boet i udlandet end til de lokale.

”De nedtoner nationale elementer og kulturelle forskelle, men fastholder dem samtidig i en vis grad for at vedligeholde forskellighederne, som de alle omfavner. Samtidig så drager de også grænser mellem den kosmopolitiske ’os’ over for nationale monokulturer,” siger Irene Skovgaard-Smith.

Flere nævnte desuden, at de følte sig fremmede i miljøer, der var domineret af én nationalitet. Der var et mønster i, at hvis de på et tidspunkt i deres karriere havde arbejdet for en virksomhed, der ikke var multikulturel, så fandt de hurtigt et andet job, nævner Irene Skovgaard-Smith.


Amsterdam tiltrækker expats
Det er ikke tilfældigt at forskerne har taget udgangspunkt i Amsterdams expat-miljø. Amsterdam har gjort meget over lang tid for at blive en hub for internationale virksomheder og medarbejdere.

Fx kan expats ved deres ankomst i Holland blive registreret som ”highy skilled migrant”. Og der er et expat center, der tager imod dem. Til sammenligning bliver man henvist til Borgerservice i Danmark. Herudover har Amsterdam også en skat for expats, som er lavere, forklarer Irene Skovgaard-Smith:

”Amsterdam har tiltrukket internationale virksomheder og institutioner blandt andet ved at skabe en by, der er expat-orienteret. Det har nok været en fordel, da Amsterdam i efteråret blev valgt som det nye hjemsted for Det Europæiske Lægemiddelagentur. En kamp Danmark tabte”.

Fare for at skræmme internationale talenter væk
Både Danmark og flere andre lande gør vilkårene for expats svære for tiden. Professor Flemming Poulfelt fremhæver helt aktuelle eksempler:

”Senest har vi i forskningsverdenen oplevet, at internationale professorer bliver straffet for arbejde, som danske forskere gerne må udføre. Den type praktiske barrierer for at kunne leve og arbejde på lige vilkår med danske kolleger er ekstremt negativt for at tiltrække og bibeholde internationale talenter”.

Og det er ikke kun i Danmark, at det er et problem. En ny undersøgelse fra KPMG viser, at mange højt kvalificerede internationale fra EU overvejer at forlade Storbritannien efter Brexit. Det er hovedsageligt pga. de ikke længere føler sig velkomne, fordi det britiske samfund har ændret sig.

”De fleste tal viser, at internationale professionelle er en økonomisk gevinst for et samfund. Og med velfungerende internationale miljøer følger også muligheden for, at multinationale virksomheder vælger et land til. Der bør derfor ikke være nogen tvivl om behovet for at skabe gode internationale miljøer også i Danmark,” slutter Flemming Poulfelt.

5 råd der får kosmopolitten til at blive
Poulfelt og Skovgaard-Smith fremhæver fem råd til virksomheder, der vil fastholde eller tiltrække internationale talenter.

  • Virksomhederne skal møde dem med et globalt mindset og kosmopolitiske værdier
  • Undgå at favorisere bestemte nationaliteter og brug engelsk som virksomhedssprog
  • Skab lige muligheder for lokale og internationale ansatte på alle områder, inklusiv muligheder for forfremmelse
  • Sammensæt en mangfoldig stab – også på lederniveau
  • Check med jævne mellemrum det ’globale mindset’ i virksomheden


Fakta om projektet

Den videnskabelige artikel “Imagining ‘non-nationality’: Cosmopolitanism as a source of identity and belonging” (2017) er bragt i tidsskriftet Human Relations.

Forskningen bygger på et antropologisk studie af transnationale professionelle.

Industriens Fond har medfinansieret forskningen, som er del af et større projekt i samarbejde mellem CBS og DI med titlen Global Leadership Academy.

Læs mere om forskningen: Forbes og BBC
 

Sidst opdateret: Communications // 21/12/2017