CBS afkoder Bank of Englands revolutionerende innovation

Nyheder

Hvordan får man succes med at designe og implementere ny teknologi? Spørgsmålet er milliarder af kroner værd. Lektor på Copenhagen Business School Cristiana Parisi fik særlig adgang til data og dermed mulighed for at studere en revolutionerende teknologi, som er udviklet af Bank of England. En teknologi, som kan sammenlignes med den måde, internettet ændrede journalistikken. Parisis forskning kan skabe bedre innovation i Danmark.

01/09/2017

Photo: Martin Pettitt / CC BY 2.0

Af Matilde Hørmand-Pallesen
Oversat til dansk af Katrine Rask Andersen


“Jeg har set en del hævede øjenbryn: Du er fra Italien? Du arbejder for et dansk universitet? Du forsker i unik data fra bankverdenen i England?

Sådan siger lektor Cristiana Parisi fra Copenhagen Business School, som forsker i økonomistyring. Inden for de to sidste år har hun studeret noget af en succeshistorie omkring en innovativ teknologi, som blev udviklet af Bank of England (Englands nationalbank).

Og ja, det er sjældent at et dansk universitet - i stedet for et britisk universitet - får indsigt i et af de største finansielle markeder i verden på den måde.

“Jeg fik en hel unik mulighed for at studere Bank of Englands projekt. Det er sjældent, at industrien er villig til at være så ærlig og tilvejebringe så meget materiale. Deres data er ikke blevet frigivet før nu, fordi de involverede parter var bekymrede for deres image og rygte,” siger Parisi.

En revolutionerende innovation
Hvad er opskriften på succes, når man skal designe og implementere ny teknologi? Det satte Parisi sig for at finde ud af i et af de mest prestigefulde projekter igangsat af Bank of England: En teknologi, der gjorde handel med værdipapirer papirløst i 1996 og i 2014 håndterede omkring 190 millioner transaktioner til en værdi af 674,7 billioner euro.

Før tog det aktionærerne 15 dage at afslutte en aktiehandel. Med det nye system blev det teknisk muligt at afslutte en handel på kun tre dage. Systemet hedder CREST og har været ejet af Euroclear siden 2002. Ifølge Parisi kan CREST’s indflydelse på det finansielle marked sammenlignes med andre revolutionerende opfindelser, som fx da internettet ændrede medieverdenen. Eller da opfindelsen af kredit- og debitkort gav forbrugerne mulighed for at købe ind uden at betale med sedler.

Med adgangen til Bank of Englands arkiver og aktører fra CREST har Parisi kunnet forske i CREST og identificere de elementer, der er opskriften på succes.  

 “Vores største bidrag er at rekonstruere en bid af historien, der ellers vil forsvinde og den læring, der følger med implementering af ny teknologi. Den læring er relevant for alle danske virksomheder, der ønsker at implementere ny teknologi”, siger Cristiana Parisi.

Hendes forskning er baseret på interviews med 23 relevante aktører fra Londons finansdistrikt, bl.a. ledende medlemmer af CREST, politikere og repræsentanter for Bank of England. Hun har også haft adgang til følsomme dokumenter, som fx rapporter fra CREST til den engelske nationalbankdirektør, PowerPoints, der præsenterer CREST til interessenter, intern mailudveksling mellem CREST-medlemmer, interne briefinger, osv.
 

Cristiana Parisi
Photo: Jørn Albertus

Første forsøg var en fiasko
CREST kom i kølvandet på et andet system, som var en fiasko. Systemet hed TAURUS og var igangsat af London Stock Exchange (LSE). En lang række erhvervsudvalg arbejdede på projektet, men det store forkromede overblik glimrede ved sit fravær. Systemet blev nedlagt i 1993 og LSE stoppede med at arbejde på TAURUS.

“TAURUS var en kæmpe fiasko. Man anslår at ca. 400 millioner pund gik tabt”, siger Parisi.  

Da Bank of England etablerede CREST samme år - 1993 - blev de bedt om at designe og implementere ny teknologi på et meget stramt budget og på meget kort tid. Ingen havde troet, at CREST ville få succes. Tre måneder inden lanceringen mødte folkene bag CREST kritik: “Det kommer aldrig til at ske. Aldrig!”, sagde en børsmægler til lederen af CREST-gruppen.

Men det kom til at ske, og det er faktisk ret tankevækkende, at LSE endte med at tage CREST-systemet til sig. CREST satte London Stock Exchange i førerposition,” siger Parisi.

Elementer af succes
Hvad skaber så succes?

“Jeg kan ikke generalisere ud fra et case-studie, men jeg kan definere en række generiske succeskriterier, siger Parisi.

Med de danske virksomheder i mente fremhæver Parisi fire ting:

For det første beror implementering af ny teknologi på langt mere komplekse handlinger end man tror. Processen er alt andet end lineær.

For det andet var formålet med CREST ikke at frembringe noget, der skulle imødekomme alle interessenternes krav. Essensen var at gøre designprocessen så simpel som muligt, samtidig med at de CREST-brugere, der var involveret i designprocessen skulle være en konstruktiv del af problemløsningen.

For det tredje består det rette team ikke kun af teknologer og udviklere. Lederen af CREST ansatte unge mennesker med forskellige baggrunde, fx filosoffer. Teamet hørte ind under Bank of England, men arbejdede uafhængigt.

“Holdet var som en familie. Deres samarbejde var intenst og humorfyldt. Det fornemmede man hurtigt gennem interviews og når man læste deres nyhedsbrev,” siger Parisi.

For det fjerde viser CREST-casen relevansen af et stærkt lederskab, der både motiverer og sikrer det rette arbejdsmiljø. Lederen af teamet var fra Bank of England.
”Han havde en stor personlighed og en smittende entusiasme. Der var ikke noget mærkeligt i, at han og teamet arbejdede til frokost på juleaftensdag”, siger Parisi og fortsætter:
“Hans fokus på opgaven og evnen til at overholde deadlines vækkede stor tillid i branchen og en overbevisning om, at projektet nok skulle opnå succes.”

shutterstock_367055003_617x347.jpg
Photo: Shutterstock

Det næste skridt
Parisis videnskabelige arbejde med CREST-projektet er blevet præsenteret på førende videnskabelige konferencer og bliver lige nu bedømt af fagfæller fra førende forskningstidsskrifter. Det næste skridt bliver at følge CREST og projektets udvikling i de næste år.

Parisis forskning i ny teknologi kan overføres til mange forskellige markeder.

 “Ny teknologi kan ændre den måde, vi opfatter tingene på. Ligesom opfindelsen af bitcoins ændrer vores måde at forstå banker som pengeopbevaringssteder på”, siger hun og fortsætter:

“Jeg vil bruge den viden jeg har samlet om succesrig implementering af teknologi på markeder og mekanismer bag værdiskabelse på markeder i andre sektorer som fx shippingindustrien i Danmark”, siger Parisi.

Parisis videnskabelige arbejde, som har været præsenteret på the European Accounting Association Annual Congress, hedder ‘From paper-based to electronic securities post-trading: Financial automation and the case of CREST’.

Rapporten er offentliggjort og hedder: PDF icon‘CREST revealed: From paper to automation – Streamlining UK Securities Settlement’

En hvidbog fra the SWIFT Institute er også blevet offentliggjort: “From paper-based to electronic securities post-trading: Financial automation and the case of CREST

Opskriften på succes
En lang række faktorer spillede en vigtig rolle i CREST-projektet. Kort fortalt ser opskriften på succes således ud:
•    Begynd med at sørge for, at alt det juridiske er i orden.
•    Kommuniker til branchen (brugerne).
•    Stærkt lederskab og teamwork.  
•    Samarbejde på tværs af branchen.
Kilde: Brancherapport: ‘CREST revealed: From paper to automation – Streamlining UK Securities Settlement’.

Fakta: Cristiana Parisi

  • Kontakt Cristiana Paris
  • Cristiana er lektor i performanceledelse ved Institut for Produktion of Erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School
  • Cristiana Parisi er italiener og har en MA i regnskab fra universitetet i Firenze.
  • Hendes ph.d.-afhandling blev skrevet i samarbejde med Centre of Corporate Social Responsibility på CBS.

Fakta om CREST

  • Baseret på interviews med 23 hovedinteressenter: CREST-gruppen, ledere, mæglere og politikere.
  • Baseret på nærlæsning af dokumenter som fx e-mail, breve, pressemeddelelser, tidsskrifter, bøger.
  • CREST-projektet er et case-studie i økonomistyring med en sociologisk vinkel.
  • Projektet startede i 2015
  • Det er finansieret af branchen.
Sidst opdateret: Communications // 30/10/2017