Til dig, der har en bachelor fra et andet sted end CBS

Nyheder

Er du i tvivl om, hvordan du søger om optagelse på en kandidatuddannelse, hvis ikke du har en bachelor fra CBS? Så læs mere her.

 
22/02/2018

ikke cbs
Foto: Jakob Boserup

Du skal ansøge til CBS’ kandidatuddannelser online via et system, der hedder Ansøgningsportalen. Nedenfor finder du information om Ansøgningsportalen og om hvilke dokumenter, du skal uploade som dokumentation.

Er jeg kvalificeret?
Vi kan desværre ikke på forhånd vurdere, om du opfylder adgangskravene til den eller de uddannelser, du vil søge ind på. I stedet kan du lave en egenvurdering, hvor du selv forsøger at vurdere, om du opfylder adgangskravene. Husk, at selvom du opfylder adgangskravene, er der ikke garanti for, at du får tilbudt en plads. Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du på samme side finde information om, hvad du så kan gøre.

Læs om egenvurdering her

Skal jeg skrive en motiveret ansøgning?
Der er en række af CBS’s uddannelser, hvor en motiveret ansøgning indgår i udvælgelsen.
Du skal skrive en motiveret ansøgning, hvis du søger ind på en af uddannelserne på listen:

  • Cand.merc.(kom.)
  • Cand soc. Human Ressource Management
  • Cand.soc. Politisk Kommunikation og Ledelse
  • MA in International Business Communication – begge linjer
  • MSc in Business Administration and Information Systems – begge linjer
  • MSc in Business, Language and Culture – begge linjer
  • MSc in Business Administration and Innovation in Health Care
  • MSc in Advanced Economics and Finance
  • MSc in Business Administration and E-business
  • MSc in Social Sciences in Public Management and Social Development
  • MSc in International Business and Politics
  • MSc in Social Sciences in Management of Creative Business Processes
  • MSc in Social Sciences in Organisational Innovation and Entrepreneurship – begge linjer
  • MSc in Social Sciences in Service Management
  • MSc in Business Administration and Bioentrepreneurship


Hvis uddannelsen ikke er på listen ovenfor, kan du lige så godt spare dig besværet med at skrive en motiveret ansøgning, for ansøgningen vil ikke blive læst og indgår ikke i den samlede vurdering af dig.

Find specifikke udvælgelseskriterier her

Skal jeg betale for at gå på CBS?

Følgende ansøgere er ikke påkrævet at betale undervisnings- eller ansøgningsgebyr:

  • EU-borgere, Norge, Island, Schweiz og Liecthenstein

Hvis du har en opholdstilladelse i Danmark, er du muligvis undtaget for at betale undervisningsgebyr. Læs mere under "Non-EU/EEA citizens - Tuition fee".

Kontakt Admissions Office
Den hurtigste og nemmeste måde at kontakte Admissions Office er ved at skrive en mail til os. Du kan ikke ringe til os. Gå ind på vores kontaktside og vælg den kategori, du passer bedst ind i. Vi svarer, så hurtigt vi kan. Et svar fra os, der kommer efter fristen, forsinker ikke din ansøgning.
 

Sidst opdateret: Communications // 06/04/2018