Tidligere CBS-studerende

Se hvordan du som virksomhed får verificeret et diplom. Som tidligere studerende kan du få bekræftelser og karakterudskrifter eller information om genindskrivning.

 

Bekræftelser

Er du tidligere eller nuværende studerende, der ønsker en verificeret karakterudskrift eller indskrivningsbekræftelse skal du skrive en mail fra din CBS e-mail til confirmations@cbs.dk.

Har du ikke længere adgang til din cbs e-mail, men ønsker en verificeret karakterudskrift kan du ligeledes skrive til confirmations@cbs.dk – dog kan vi kun sende dig en verificeret karakterudskrift via post.

Når du skriver til confirmations@cbs.dk skal du inkludere følgende information:

  • Fulde navn (Har du skiftet navn i mellemtiden, skal vi have dit nuværende fulde navn samt dit fulde navn fra din studietid)
  • Fødselsdato
  • Hvilket studie det drejer sig om, samt hvornår du var indskrevet
  • Angivelse af om udskriften ønskes på dansk eller engelsk
  • Din nuværende bopælsadresse såfremt du ikke har adgang til din CBS e-mail

Svartiden på confirmations@cbs.dk er normalt op til 14 arbejdsdage, men i travle perioder kan der dog forekomme længere ventetid.

Blev du optaget i 2012 eller senere kan du også komme forbi Student hub og fremvise billed-ID, så kan vi printe og stemple din karakterudskrift på stedet.

Hvis dit eksamensbevis er bortkommet eller ødelagt

Hvis dit eksamensbevis er bortkommet eller ødelagt, og du derfor gerne vil have et erstatningsbevis, skal du, alt efter hvilken kandidatuddannelse du har læst her på CBS, skrive til:

Diploma-cm.eba@cbs.dk - hvis du har læst en af de 14 cand.merc linjer/ MSc. EBA linjer

Diploma@cbs.dk  - hvis du har læst en af vores andre kandidatuddannelser

Det kan tage op til otte uger at få lavet et erstatningsbevis. Se ovenfor under "Bekræftelser", hvis du i mellemtiden har brug for en verificeret karakterudskrift.

Virksomheder eller andre tredje parter

Hvis du som virksomhed eller anden tredje part ønsker en bekræftelse på at en studerende har færdiggjort en uddannelse her på CBS, skal der tages kontakt til verification@cbs.dk

Vi kan kun be- eller afkræfte afsluttede uddannelser, vi kan ikke udlevere anden information om den studerende eller uddannelsen.

Administrativ indskrivning og genindskrivning

Har du tidligere været indskrevet på en uddannelse på CBS, som du ikke afsluttede, og ønsker du at vide mere om mulighederne for at blive genindskrevet, på den samme uddannelse kan du læse om proceduren under andre veje ind på CBS.

Har du allerede bestået mange fag på en uddannelse, enten her på CBS eller på et andet universitet, og ønsker at søge ind på en ny uddannelse så kan du søge om administrativ indskrivning.

Vedrørende spørgsmål omkring administrativ indskrivning eller genindskrivning kan du kontakte ae@cbs.dk

 

Sidst opdateret: Student Affairs // 21/11/2017