Cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse

På denne uddannelse får du et analytisk blik for de logikker, der er styrende i virksomheder og organisationer, der arbejder på tværs af den private, den frivillige og den offentlige sektor. Du lærer at identificere komplekse ledelsesproblemer samt at iagttage de magtformer og beslutningsprocesser, der udspiller sig i organisationer og i samfundet.

 

Fag og indhold

Samfundet som kommunikation
De traditionelle sektorer er i opbrud. Internt bruger organisationer mange forskellige sprogspil og kommunikationslogikker, fx en økonomisk logik i forhold til indtjening og en politisk logik samt en omsorgslogik i forhold til velfærdsydelser.
Studiet handler om at forstå og anvende forskellige logikker. Du lærer at stille upraktiske spørgsmål til det praktiske og reflektere over de udviklingstendenser i samfundet, som andre tager for givet. Studiet stiller skarpt på dynamikker i og mellem sektorer i samfundet. Teoretisk set baserer studiet sig på en række toneangivende teoretikere inden for politisk sociologi, kommunikationsteori og netværksanalyse. Der er således en samfundsfaglig tilgang til organisering og ledelse.

Uddannelsen bidrager til at udvikle dine iagttagelses-, handle- og refleksionskompetencer i tilknytning til tre kernefagligheder: politik, kommunikation og ledelse. Kompetencerne udgør rygraden i din faglige profil. Du bliver i stand til at kommunikere strategisk udadtil med henblik på at etablere dialog mellem organisationer, og du forstår samtidig at sætte en dagsorden internt i organisationen. Det kan handle om så forskellige aktiviteter som virksomhedsudvikling, at sætte en politisk dagsorden eller at kommunikere et budskab ud i offentligheden.

Iagttagelseskompetence – at konkretisere organisationens problem
Iagttagelseskompetencen gør dig i stand til at analysere politik, kommunikation og ledelse i organisationer. Kompetencen hjælper dig til at konkretisere virksomhedsproblematikker, så du kan levere en kort og præcis diagnose af de udfordringer, organisationen står over for.

Reflektionskompetence – at vælge det rette værktøj
Reflektionskompetencen sætter dig i stand til at identificere og vælge, hvilke analytiske begreber der er vigtigst hvornår. Du lærer at reflektere over, hvorfor man vil bruge et givent værktøj, og se kritisk på præmisserne for dette værktøj, i stedet for blot at anvende det.

Handlingskompetence – at tænke løsningsorienteret   
Handlingskompetencen hjælper dig til at kunne vende og dreje problemstillinger, således at nye muligheder for ledelse bliver synlige. Udfordringen er at lede igennem mange kommunikationssystemer, hvor modstridende hensyn skal mestres, og hvor præmisserne for ledelse samtidig er gjort til genstand for ledelse. Du lærer, hvordan kommunikation kan være politisk, og hvordan kommunikation kan afkodes og gøres håndgribelig i en kompleks ledelsessituation.

Læs mere om Politisk Kommunikation og Ledelse

Opbygning

PKL er en toårig kandidatuddannelse, der består af i alt 4. semestre, fordelt på efterår og forår. 1. og 2. semester består af obligatoriske fag, 3. semester af valgfag og 4. semester af kandidatafhandling.
Efterårssemestret løber fra starten af september til slutningen af november med eksaminer i december og januar, mens forårssemestret løber fra starten af februar til slutningen af april med eksaminer i maj og juni.

Fagene på første år af PKL opererer efter quarterstruktur, med undtagelse af Analysestrategi og Metode I & II, som kører sideløbende med de andre fag på hhv. første og andet semester. Det vil sige, at fagene ikke kører sideløbende, men i forlængelse af hinanden. Man vil altså som studerende typisk have ét fag, samt Analysestrategi & Metode I/II ad gangen.
 

Muligheder undervejs i uddannelsen

I løbet af 3. semester har du mulighed for et projektorienteret forløb, hvor du kombinere teori og praksis, og lærer at iværksætte dine analytiske evner. Forløbet består af praktik i en virksomhed/organisation efterfulgt af en afsluttende rapport, hvor du lærer, hvordan det tillærte PKL-blik kan anvendes direkte på organisationer.

Oversigt over uddannelsen

1. semester 2. semester 3. semester 4. semester
Introduktionskursus for Politisk Kommunikation og Ledelse Teknologi og ledelse (5 ECTS)

Valgfag, herunder progressionsfag

Mulighed for udvekslingsophold

(30 ECTS)

 

 

 

 

Kandidatafhandling

(30 ECTS)

 

 

 

 

 

Samfundetkommunikative differentiering (10 ECTS) Magt og kommunikation (5 ECTS)
Metode og analysestrategi I og II (15 ECTS)
Projekt om ledelse i den flerstemmede organisation (5 ECTS) Projekt i refleksiv ledelse og strategisk kommunikation (5 ECTS)
Organisation og ledelse som kommunikation (5 ECTS) Refleksiv intervention og kommunikation (5 ECTS)

Du kan finde beskrivelser af de enkelte fag i kursusoversigten i studieordningen for Cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse.

Sidst opdateret: Student Affairs // 13/07/2017