Til dig, der har en bachelor fra et andet sted end CBS

Nyheder

Er du i tvivl om, hvordan du søger om optagelse på en kandidatuddannelse, hvis ikke du har en bachelor fra CBS? Så læs her om kvalificering, motiveret ansøgning, udvælgelseskriterier osv.

 
15/02/2019

Søg kandidatuddannelse på CBS

Foto: Bjarke MacCarthy

Du skal ansøge til CBS’ kandidatuddannelser online via et system, der hedder Ansøgningsportalen. Du kan læse alt om, hvordan du ansøger og finde link til ansøgningsportalen her på cbs.dk på Sådan søger du.

Sådan søger du

Er du kvalificeret?
Vi kan desværre ikke på forhånd vurdere, om du opfylder adgangskravene til den eller de uddannelser, du vil søge ind på. I stedet kan du lave en egenvurdering, hvor du selv forsøger at vurdere, om du opfylder adgangskravene.
Husk, at selvom du opfylder adgangskravene, er der ikke garanti for, at du får tilbudt en plads.

Læs om egenvurdering, og hvordan du kvalificerer dig her

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du på samme side finde information om, hvad du så kan gøre.

Skal du skrive en motiveret ansøgning?
Der er en række af CBS’s uddannelser, hvor en motiveret ansøgning indgår i udvælgelsen. Du skal skrive en motiveret ansøgning, hvis du søger ind på en af uddannelserne på listen:

  •     Cand.merc.(kom.)
  •     Cand soc. Human Ressource Management
  •     Cand.soc. Politisk Kommunikation og Ledelse
  •     MA in International Business Communication – begge linjer
  •     MSc in Business Administration and Information Systems – begge linjer
  •     MSc in Business, Language and Culture – begge linjer
  •     MSc in Business Administration and Innovation in Health Care
  •     MSc in Advanced Economics and Finance
  •     MSc in Business Administration and E-business
  •     MSc in Social Sciences in Public Management and Social Development
  •     MSc in International Business and Politics
  •     MSc in Social Sciences in Management of Creative Business Processes
  •     MSc in Social Sciences in Organisational Innovation and Entrepreneurship – begge linjer
  •     MSc in Social Sciences in Service Management
  •     MSc in Business Administration and Bioentrepreneurship
  •     Cand.merc.(aud.) - Revisorkandidat

Hvis uddannelsen ikke er på listen ovenfor, skal du ikke skrive en motiveret ansøgning. Sender du alligevel en motiveret ansøgning vil den ikke blive læst, og den vil heller ikke indgå i den samlede vurdering af dig.

Find specifikke udvælgelseskriterier her
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere til uddannelsen, end der er pladser, udvælger vi ansøgerne ud fra en helhedsvurdering. I helhedsvurderingen indgår ansøgernes uddannelsesbaggrund på bachelorniveau. Her lægger vi særligt vægt på fag og karakterer, som er relevante for den kandidatuddannelse, du søger om optagelse på.

Du kan læse mere om, hvad der særligt lægges vægt på på den enkelte uddannelse ved at klikke på uddannelsen via linket nedenfor (og se under Udvælgelseskriterier)

Klik her, find uddannelsen og læs om udvælgelseskriterier

Skal du betale for at gå på CBS?
Følgende ansøgere skal ikke betale undervisnings- eller ansøgningsgebyr:

  •     EU-borgere
  •     Borgere fra Norge, Island, Schweiz og Liecthenstein
  •     Hvis du har opholdstilladelse i Danmark, er du muligvis undtaget for at betale undervisningsgebyr.

Læs mere under "Non-EU/EEA citizens" her 

Kontakt Admissions Office
Du kan kontakte Admissions Office ved at sende en mail til graduateadmission@cbs.dk. Sørg for at skrive "My Application" i emnefeltet. I selve mailen skal du skrive dit fulde navn og ansøgnings-ID fra Ansøgningsportalen, hvis du har sendt en ansøgning.
 
Vi svarer, så hurtigt vi kan. Efter ansøgningsfristen kan du opleve længere svartid. Det betyder ikke, at behandlingen af din ansøgning er gået i stå men blot, at vi har travlt med at behandle de mange ansøgninger, vi har modtaget.

Sidst opdateret: Communications // 27/02/2019