Afvist?
Nyheder
Foto: Bjarke MacCarthy
CBS har som tidligere år mange flere ansøgere, end vi har studiepladser. Derfor har vi desværre været nødt til at afvise mange ansøgere.
Hvis du er blevet afvist, skyldes det sandsynligvis, at:
- du ikke opfylder de specifikke adgangskrav til uddannelsen
- der har været flere kvalificerede ansøgere, end der er pladser
- du ikke har sendt tilstrækkelig dokumentation i tide
Du kan læse mere om årsager til afvisning, og hvad du kan gøre på cbs.dk under Kandidat > Optagelse > Svar
INGEN LEDIGE PLADSER
Du kan desværre ikke søge optagelse på ledige pladser, da CBS ingen ledige pladser har i år. Der er derfor ikke en sen ansøgningsrunde i august. Det er heller ikke muligt at bytte din plads til en anden uddannelse.
SPØRGSMÅL TIL SVAR PÅ DIN ANSØGNING?
Hvis du har spørgsmål til svaret på din ansøgning, kan du sende en mail til CBS Admissions på graduateadmission@cbs.dk.
I emnefeltet skal du skrive: ”My Application” + dit application ID.
Vi svarer så hurtigt, vi kan, men vi modtager mange spørgsmål inden for en meget kort periode, så du må være forberedt på, at du kan komme til at vente lidt på et svar.
Bemærk, at vi ikke besvarer spørgsmål om ansøgninger, svar og afgørelser via telefon, Facebook eller i Student Hub..
INFOMØDE 15. JUNI
Fredag d. 15. juni afholder vi et infomøde for ansøgere, der ikke er kommet ind. Her vil CBS Admission fortælle om:
- årsager til afvisning
- hvordan ansøgere udvælges
- hvad du kan gøre, hvis du vil forsøge at kvalificere dig til næste år
Du vil få mulighed for at stille spørgsmål til CBS Admission. Læs mere om infomødet.
Du er også velkommen til at kontakte os på 38152764 mandag d. 11. juni og tirsdag d. 12. juni ml. kl. 9-16.
Bemærk dog, at vi ikke kan behandle din specifikke ansøgning eller træffe afgørelser via telefon, infomøder, Facebook eller i Student Hub. Send en mail til CBS Admissions på graduateadmission@cbs.dk.
HVAD SÅ NU?
Det er ærgerligt at blive afvist fra dét, der måske er dit drømmestudie. Har du en plan B, kan det måske hjælpe dig til at dulme skuffelsen.
Du kan overveje, om du vil:
- søge ind på et andet universitet i år: tjek om andre universiteter har en sen ansøgningsrunde på deres respektive hjemmesider og søg ind på mulige uddannelser
- søge ind på CBS igen til næste år: se nøje på, hvorfor du ikke kom ind og vurder dine chancer for at blive optaget næste år. Du må gerne skrive os en mail og spørge, hvorfor du ikke kom ind, men det kan være svært at give et præcist svar. Det skyldes, at du bliver vurderet i forhold til de øvrige ansøgere, og det er umuligt at sige, hvordan feltet ser ud til næste år.
Vi håber, at du kommer godt videre.