Ansøgere med en bachelor fra CBS

Se hvor du kan finde svar på spørgsmål om opfyldelse af adgangskrav og ansøgningsprocessen, hvis du er igang med, eller har afsluttet, en bachelorgrad fra CBS.

 

VELKOMMEN TIL NYE KANDIDATSTUDERENDE PÅ CBS

Hvis du har takket ja til ubetinget optagelse, tillykke! Vi behøver ikke yderligere dokumentation fra dig.

Hvis du har takket ja til et tilbud om betinget optagelse, er det vigtig at du opfylder betingelserne senest d. 31. august. Hvis du har grund til at tro at du ikke vil være i stand til at uploade den nødvendige dokumentation for at bevise opfyldelse at betingelserne før fristen d. 31. august, skal du skrive til os på nedenstående e-mailadresse ELLER uploade et kort forklaringsbrev til din ansøgning i Ansøgningsportalen senest d. 31. august. Vi vil vurdere enkelthederne i din sag og informere dig om dine muligheder fremadrettet. En sådan mulighed (afhængigt af den konkrete situation) kan f.eks. være en fristforlængelse for at indsende den nødvendige dokumentation indtil d. 14. September 2019.


Bemærk venligst, at du må være kvalificeret (forsvare din speciale, tage din sidste eksamen, tage din sprogprøve osv.) inden d. 31. august 2019. Hvis du ikke er kvalificeret inden d. 31. august 2019, eller hvis du ikke kan dokumentere dette med officiel dokumentation (f.eks. karakterudskrift eller testresultat med eksamens- eller testdato), inden den forlængede frist, annulleres din betingede indskrivning på CBS med virkning fra 1. september 2019.

Hvis du ikke kan afslutte din bachelorgrad inden d. 31. august 2019 OG du er en bachelorstuderende på CBS, kan du finde flere oplysninger om dine muligheder på vores hjemmeside under overskriften "Betinget optaget."

Oplysninger om intro, studiestart, klasse- og semesterskema eller lignende er tilgængelige på my.cbs.dk.

Hvis du har takket ja til en studieplads, men ombestemmer dig mht. at studere på CBS på et hvilket som helst tidspunkt inden d. 1. september, må du meget gerne skrive til os på nedenstående e-mailadresse. Vi sørger for at lukke din ansøgning og indskrivning med virkning fra d. 1. September 2019.
 

FØR DU KONTAKTER OS

… vær sikker på at du har læst den detaljerede og udtømmende information om kandidatoptaget på cbs.dk grundigt. Kandidatoptagelsessiderne er korrekte, opdateres regelmæssigt og indeholder al den information du behøver før, under og efter din ansøgning om optagelse på en kandidatuddannelse på CBS. Dette inkluderer optagelseskrav og udvælgelseskriterier, adgangsvurderinger, ansøgningsfrister såvel som information om relevant dokumentation. Det er yderst vigtigt at du har en grundig forståelse for optagelses- og ansøgningsproceduren.

Hvis du har uddybende spørgsmål eller har behov for præcisering af den på cbs.dk tilgængelige information, er du velkommen til at besøge Student Hub og spørge. Vær opmærksom på at optagelsesmedarbejderne ikke bemander Student Hub og ikke er til rådighed for personlige møder.


Som CBS studerende har du mulighed for at høre mere om kandidatoptagelsen gennem en bred vifte af optagelsesarrangementer, samt at deltage i den årlige Åbent Hus-dag for kandidatuddannelser på CBS. Vær opmærksom på at optagelsesmedarbejdere ofte er til stede ved disse arrangementer men ikke er til rådighed for personlige møder, og at det ikke er muligt at få foretaget en personlig vurdering under arrangementerne. Vi anbefaler kraftigt at du gør dig bekendt med information om kandidatoptagelsen på cbs.dk før du deltager i et optagelsesarrangement.

 

Har du brug for hjælp med din ansøgning i Ansøgningsportalen?

Hvis du har specifikke og konkrete spørgsmål vedrørende din ansøgning, er du velkommen til at sende en ny e-mail til graduateadmission@cbs.dk, fra samme e-mailadresse som du har brugt i ansøgningsportalen.

Sørg for at skrive "My Application" i emnefeltet, og skriv dit fulde navn og ansøgnings-ID i selve e-mailen (hvis du har sendt din ansøgning).

Ansøgnings-ID’et hjælper os med at finde din ansøgning i ansøgningsportalen, så vi kan hjælpe dig hurtigere.  Du kan finde det på din kvittering fra ansøgningsportalen i øverste, højre hjørne.

Hvis du har spørgsmål til hvordan du logger på din ansøgning I ansøgningsportalen, kontakt IT Support på help@student.cbs.dk for at få hjælp.

Overvejer du at søge om optagelse i fremtiden?

Ansøger du om optagelse i 2021 eller senere?

Regler og retningslinjer vedrørende optagelse på kandidatuddannelserne på CBS bliver jævnligt ændret, somme tider væsentligt. Hvis du planlægger at ansøge om optagelse i 2021 eller senere, er det meget vanskeligt for os at give dig fyldestgørende information og vejledning så lang tid i forvejen.

Vent venligst med at kontakte os. Skriv til os mellem d. 1. september og ansøgningsdatoen på graduateadmission@cbs.dk. Skriv ”Information” i emnefeltet på din e-mail. Skriver du til os før d. 1. september vil din henvendelse ikke blive besvaret.


Indtil da vil vi bede dig bruge noget af ventetiden på at gøre dig bekendt med den detaljerede og udtømmende information om kandidatoptag som findes på cbs.dk. Langt størstedelen af de spørgsmål og overvejelser man kan have vedrørende tidsfrister, optagelseskrav, udvælgelseskriterier eller dokumentation er adresseret på vores hjemmeside.

Bemærk at vores hjemmeside bliver ikke fuldt opdateret indtil d. 1. december.


Ønsker du at diskutere struktur og indhold af uddannelser, eller hvilke uddannelser, du skal vælge?

Først, find den relevante information om alle kandidatuddannelser CBS udbyder på cbs.dk. Du vil muligvis finde at informationen om indhold, struktur, studieliv og karrieremuligheder som allerede ligger på hjemmesiden er tilstrækkeligt udtømmende.


Hvis du har brug for yderligere vejledning, kan du finde kontaktinformation til Student Hub eller studievejlederne samt information om arrangementer på cbs.dk

 


Bemærk venligst at CBS Admissions ikke er i stand til at evaluere dine akademiske kvalifikationer forud for din ansøgning om optagelse.


 

 

Sidst opdateret: Student Affairs // 12/08/2019