HA(kom.) - erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation

Strategi og samtidsdiagnostik

Målet med faget er at give en forståelse af hvordan grundlæggende samfundsmæssige processer spiller en central rolle for virksomheders og organisationers sociale og politiske omverdensbetingelser - og dermed deres strategiske handlemuligheder. Kurset tager afsæt i at organisationers betingelser for at kommunikere skabes af løbende forhandlinger af mening i samfundets mange forskellige offentligheder. I dette perspektiv skal strategi ikke forstås som et problem, der kan endeligt løses, men i stedet som en kontinuerlig proces, hvor organisationen må kommunikere under krydspres fra forskellige og ofte modstridende kommunikationslogikker, der i sig selv er i konstant forandring.

For at forstå nye kommunikationsudfordringer anlægger faget  et analytisk blik, der  indfanger den samfundsmæssige kompleksitet private og offentlige organisationer opererer i. Faget tilbyder en analyse af denne kompleksitet gennem anvendelse af en række centrale sociologiske og politologiske teorier, der sætter organisationens forhold til sin samtid i begreb.

Læringsmål

ECTS

7,5

Tværfagligt 1. årsprojekt

Formålet med projektet er at styrke de studerendes evner til at bearbejde den viden de har opnået gennem det første år, og derigennem opnå en forståelse af mulige sammenhænge på tværs af fagene.

Formålet med 1.års projektet kan derfor opdeles i to: For det første skal de studerende lære at arbejde problemorienteret i grupper. Her skal de lære at forstå og håndtere de udfordringer og fordele, der ligger i problemorienteret projektarbejde. For det andet skal de studerende anvende og videreudvikle deres faglige viden om teorier, perspektiver og metoder til analyse af kommunikationsstrategiske problemstillinger.

Der gives hvert år omkring semesterstart en introduktion til 1. års projektet, der består af en intro-forelæsning samt et oplæg fra den organisation, der er udgangspunkt for projektarbejdet. De studerende får udleveret en projektmanual, med en beskrivelse af de faglige og formelle krav til projektet, herunder også antal vejledningstimer til rådighed. Alle grupper får tildelt en vejleder, som forventer at modtage et kort skriftligt oplæg fra gruppen forud for første vejledningstime.

Læringsmål

NB: Faget Strategi og samtidsdiagnostik (1. semester) indgår i prøven.

ECTS

7,5

Intern kommunikation i praksis

Faget 'Intern kommunikation i praksis' har fokus på de områder inden for intern kommunikation, som den studerende typisk vil møde i erhvervslivet. Kurset har afsæt i teorier og anvendelsesorienterede tekster, der handler om at planlægge det strategiske og praktiske arbejde med den interne (organisations-)kommunikation med fokus på bl.a. forandringskommunikation (herunder ledelse- og linjekommunikation), employer branding, employee advocacy, intranet, online kommunikation, rådgiverrollen og måling.

Undervisningen har afsæt i praksis, hvor den studerende via ’real-life-cases’ øves i strategisk kommunikationstænkning, planlægning og eksekvering i et ’simuleret’ kommunikationsmiljø, hvor der arbejdes med forskellige metoder til at planlægge, analysere og udvikle den interne kommunikation.

Læringsmål

For at opnå karakteren 12, skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige fejl eller mangler, opfylde følgende læringsmål:

ECTS

7,5

Institutionelle perspektiver

Virksomheder og organisationer er under indflydelse af en række strukturer, der sætter rammerne for mulige og acceptable handlinger i forskellige sammenhæng. Det kan f.eks. være lovgivning der definerer hvad der er lovligt og ulovligt, men det kan også være mere uformelle regler som normer, værdisæt eller hele verdenssyn, der påvirker forskellige aktørers handlerum og kommunikative muligheder.

Målet med Institutionelle Perspektiver på HA(kom.) er, at klæde de studerende på til at analysere og kommunikere strategisk med tanke på organisationens institutionelle omgivelser. Kurset tager udgangspunkt i en række centrale teoriudviklinger indenfor institutionel teori. De studerende trænes her i at sammentænke relationer, historiske årsager og fremtidige påvirkninger imellem forskellige analyseniveauer og redegøre for disse i korte, præcise og pointestyrede analyser.

Over otte forelæsninger og syv øvelseslektioner (alle af 2 x 45 min.) gennemgår kurset en række teoretiske perspektiver fra klassiske ny-institutionel teori til nyere teoretiske genre som f.eks. institutionelle logikker. Desuden beskæftiger kurset sig med institutioners historiske udvikling – og dermed også med hvordan fortiden påvirker aktørers kommunikative spillerum i nutiden. I kursets sidste del kommer vi ind på begreberne netværk og social kapital, der ligeledes er centrale for at forstå de bindinger og potentialer der stammer fra de institutionelle omgivelser. Kurset har indbygget en progression i abstraktionsniveau og kompleksitet, hvor der i første del lægges op til en generel introduktion – men hvor vi igennem forløbet kommer rundt om andre perspektiver, der samtidig fordrer større teoretisk abstraktion.

I fællesforelæsninger gennemgår og diskuterer vi de centrale tekster og deres bidrag. Relevansen af disse bidrag illustreres med konkrete og aktuelle eksempler. Til den efterfølgende holdundervisning kontekstualiseres og appliceres de teoretiske tekster yderligere gennem en række forberedte mini-cases og materialesamlinger, der til hver øvelsestime giver mulighed for yderligere fordybelse, studenteroplæg og diskussion. Formålet med øvelsestimerne er således at bringe teorierne i spil, og med fokus på faget læringsmål, at lade de studerende udvikle handlingsorienterede løsninger og kommunikative strategier der udspringer af en række konkrete eksempler.

Læringsmål

ECTS

7,5

Finansiering

Faget omhandler de centrale principper i finansiel teori. Særlig fokus har værdiansættelse af betalingsstrømme, investeringsplanlægning, porteføljeteori, kapitalstruktur og udbyttepolitik.

Læringsmål

ECTS

7,5

Bachelorprojekt

Projektskrivning.

Der gives hvert år omkring semesterstart en introduktion til bachelorprojektet (intro-forelæsning). De studerende får udleveret en projektmanual, med en beskrivelse af de faglige og formelle krav til projektet, herunder også antal vejledningstimer til rådighed. Alle grupper vælger selv en vejleder fra HA(kom.) studiets vejlederliste.

Læringsmål

ECTS

15

Kommunikationsteori

Forelæsningsrækken introducerer centrale teorier om og modeller for kommunikation. Undervisningen sigter mod at give en grundlæggende forståelse af forskellige kommunikationsbegreber og disses implikationer, som skal udgøre et teoretisk fundament for resten af HA(kom).

Pensumtimerne har til formål at lade de studerende gå i dybden med pensumteksterne i grupper som forberedelse til forelæsningerne.

I holdøvelserne introduceres, diskuteres og anvendes de analysemetoder, der knytter sig til de forskellige kommunikationsteorier.

Ud over en dybere forståelse af udvalgte teorier, modeller, definitioner etc. skal kurset således bibringe de studerende indsigt i og erfaring med kommunikationsanalyse med udgangspunkt i udvalgte teorier og modeller.

Læringsmål

ECTS

7,5

Organisationskommunikation

Faget har som overordnet formål at introducere til relevante teorier, begreber og modeller inden for ’organisationskommunikation’ som videnskabeligt felt, herunder at:

• bibringe rammer for en kvalificeret analyse og diskussion af empiriske cases indenfor feltet organisationskommunikation med anvendelse af fagets teorier, perspektiver, begreber og modeller

• lægge op til kritisk anvendelse og refleksion af de enkelte teorier, begreber og modeller og deres anvendelighed i forhold til konkrete kommunikationsproblemer i én eller flere organisationer.

Læringsmål

ECTS

7,5

Branding

Kurset beskæftiger sig med følgende temaer: Branding-begreber og branding-paradigmer, brandledelse og -strategi, brand- identitet, nyere branding-tilgange inklusive corporate branding, brand relationer herunderinklusive brand communities, branding i nye kontekster og på sociale medier  samt kritiske perspektiver på brands inklusive branding som neo-normativ kontrol. Endelig afsluttes kurset med et syntese-perspektiv samt diskussion af, hvor branding bevæger sig hen.

Kurset giver de studerende et overblik i branding som teoretisk koncept og belyser de strategiske og organisatoriske problemstillinger, som organisationer møder i arbejdet med at tilrettelægge og koordinere deres brand-aktiviteter. 

Kurset søger at bygge videre på den erhvervsøkonomiske og markedskommunikationsfaglige ballast som de forudgående semestres undervisning har bibragt de studerende. 

Sigtet er at give de studerende overblik og indsigt i relevante faglige begreber, analytiske modeller og aktuelle problemstillinger for derigennem at forberede dem på at arbejde med branding i forskellige typer organisationer (herunder kommunikations- eller reklamebureauer), under deres praktikophold på 5. semester (og senere karrierer).

Kurset begrænser sig ikke til et virksomhedsstrategisk perspektiv på branding, men udfordrer de antagelser, der ligger til grund for brandledelse som teoretisk og praktisk koncept. Således rejses i faget spørgsmål om fx realiseringen af synergi; kontrol og magt; måleproblemer; modtagere og målgruppers rolle, og teoriudvikling i branding.

Læringsmål

ECTS

7,5

Teoretiske positioner

Formålet med 4. semesters samfundsdiagnostik er, at gå bag om diagnoserne fra 1. semester og spørge til de samfundsteoretiske blikke, de er skabt af. I første semester fremlagdes eksempler på diagnoser i forhold til udviklingen i de konstitutive betingelser for konstruktionen af vort samfund, organisationer og individ. Vi undersørger nu, hvordan forskellige teorier giver forskellige muligheder for at undersøge, hvordan mulighedsbetingelsernes for samfund, organisationer og individ forandrer sig over tid og dermed ændrer betingelserne for, hvordan vi må tænke og praktiserere strategisk kommunikation.

Udgangspunktet er, at teorier er programmer for iagttagelse. Teorier gør verden synlig, men også usynlig på bestemte måder. Teorier danner hver deres blinde pletter og reduktioner. Valget mellem teori handler aldrig om at undgå reduktionisme og blinde pletter. Valget består alene i, hvordan man vil være reduktionist. F.eks. reducerer Luhmann alt til iagttagelser og deres forskelle. Blindhed er en del af det at være seende og kan ikke fravælges. Spørgsmålet er kun, hvilke blinde pletter man vil tage på sig hvornår. Det drejer sig om at gøre klart, hvordan alle de udvalgte teoriretninger på forskellig vis er frugtbare, ikke om den ene er mere frugtbar end den anden.

Kurset er bygget om om fire variable og fire samfundsteoretikere. De fire variable er 1) kommunikation, 2) samfund, 3) organisation og 4) individ. De matcher således med 1. semester kurset. De fire samfundsteoretikere er Jurgen Habermas, Pierre Bourdieu, Michel Foucault og Niklas Luhmann. De fire samfundsteoretikere har på forskellig vis kommunikation i centrum for deres teoridannelse. De er desuden valgt ud, fordi de alle har bud på begreber om såvel samfund, organisation og individ, og fordi de på mange måde adskiller sig fra hinanden og ser sig som hinandens modstandere. De er i forhold til hinanden gode til at illustrere forskelligartede valg af teori og konsekvenserne heraf for teoriernes udsigelsesrum. Eksempelvis er både Habermas og Bourdieu handlingsteoretikere og ser kommunikation som en særlig slags individuel handling, mens Foucault og Luhmann er operationsteoretikere og ser kommunikation som selvstændige operationer i deres egen ret.

Gennem sammenligninger på tværs af de fire teoretikere på de fire forskellige variable forsøger kurset at genåbne de studerendes undren på, hvordan vi i grunden skal forstå såvel kommunikation som samfund, organisation og invidid.
 
De fire teoretikere i forhold til de fire variable er stillet op i en følgende stærkt forenklende matrix. Af nedenstående matrix skulle det gerne være tydeligt, hvor store spændinger der eksisterer de fire positioner imellem, mellem f.eks. at iagttage handling som en kommunikativ tilskrivning og iagttage kommunikation som en særlig form for handlen. Matrixen er i høj grad den, der gennemgås i de første 16 forelæsninger og kan derfor bruges som læsevejledning til de enkelte gange. Kurset afsluttes med 2 sammenlignende gange, der lægger op til diskussion på tværs.

 
 

Læringsmål

ECTS

7,5

Valgfag / Udveksling (22,5 ECTS)

På 5. semester kan du tage valgfag på CBS eller andre universiteter eller tage på udveksling.

Praksis- og erhvervsrelateret projektforløb

Praktikforløbet strækker sig over minimum 3 måneder på fuld tid (januar-marts), hvor den studerende øves i at anvende sin tilegnede viden fra HA(kom.)-studiet i praktikorganisationen samt reflektere over praksis. På baggrund af dette udarbejder den studerende en akademisk projektrapport.

Udarbejdelsen af projektrapporten faciliteres af klyngevejledning med en tildelt praktikvejleder. Der afholdes typisk 4 timers klyngevejledning i hver klynge. Derudover tilbydes den studerende 3 timers individuel vejledning.

Praktik kan ikke afvikles i egen virksomhed, små iværksættervirksomheder og start-ups eller i en virksomhed, hvor man er ansat.

Læringsmål

For at opnå karakteren 12, skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige fejl eller mangler, opfylde følgende læringsmål:

ECTS

15

Mikro- og makroøkonomi

Faget indeholder både mikroøkonomi og makroøkonomi

Efter at have fulgt dette kursus skal den studerende i Mikroøkonomi delen der udgør 2/3 af kurset  være i stand til

• at forstå den enkelte forbrugers og den enkelte virksomheds rationelle adfærd på et givent marked,
• at forstå hvilke konsekvenser denne adfærd har for prisfastsættelse og mængdeallokering på markeds- og brancheniveau,
• at forstå hvordan forbrugernes og virksomhedernes handlinger påvirker velfærden for alle i økonomien.
  
  Kurset tager udgangspunkt i teorier for den enkelte rationelt agerende husholdnings og virksomheds adfærd under fuldkommen information. Der lægges vægt på analyse af, hvorledes den enkelte husholdning og virksomhed tilpasser sig ændringer i dens omverdensbetingelser. Disse ændringer kan f.eks. være ud fra givne priser, i antallet af agenter på markedet, eller i skattesatser.

I makroøkonomi delen der udgør 1/3 af kurset  gives en introduktion til teorier om og bestemmelse af samspillet mellem centrale makroøkonomiske variable såsom brutonationalprodukt, beskæftigelse, valutakurs inflation rente og betalingsbalnce. I relation hertil skal den studerende være i stand til

• at udvise forståelse for og anvende makroøkonomisk metode og analyseteknik
• at vurdere hvorvidt en angivet løsning til en makroøkonomisk problemstilling er plausibel
• at beskrive og rationalisere de væsentligste forudsætninger for makroøkonomiske modeller
• at udvise økonomisk intuition og forholde sig kritisk/reflektivt til aktuelle makroøkonomiske problemstillinger

Læringsmål

ECTS

7,5

Marketing

I en verden hvor markeder integrerer og interagerer i kraft af en stadig større global konkurrence, påvirkes virksomhedens beslutninger i stigende omfang af stadig flere og i øvrigt gensidigt afhængige dynamiske faktorer i og omkring virksomheden. Dette nødvendiggør en forståelse af virksomheden i et flerdimensionalt og dynamisk perspektiv.

Det er fagets formål, at sætte den studerende i stand til at forstå, analysere, beskrive og ikke mindst konkludere og anbefale målgivende handlinger, på en selvstændig og kritisk måde for virksomheden.

Endeligt er det formålet, at den studerende skal opstille ressourceorienterede anbefalinger, på forskellige og ændrede kommercielle konkurrencebetingelser, markedssituationer og problemstillinger, i og omkring den relevante omverden for virksomheden.

Det vil, som konsekvens til fagets formål, være nødvendigt at definere markedskonkurrencen i klassisk afsætningsøkonomisk forstand med fokus på økonomisk konkurrence og specielt sammenhængen mellem pris, værdi og afsætning.

Faget vil være inddelt i 2 teorisektioner - en sektion, som i forlængelse af mikroøkonomi, introducerer grundlæggende begreber og perspektiver på markeder og konkurrence, samt en sektion, der tilsigter indlæring af en række afsætningsøkonomiske værktøjer.

Læringsmål

ECTS

7,5

Kvantitativ metode og videnskabsteori

Kursets mål er at gøre de studerende i stand til at arbejde kompetent med relevante kvantitative metoder både i projekter og opgaver i løbet af deres uddannelse og i deres fremtidige erhvervskarriere. Kurset fokuserer på anvendelse af kvantitative metoder i forhold til faktiske problemstillinger og data og lægger stor vægt på fortolkning og anvendelse af analyser og resultater. Udover selv at analysere data lærer de studerende at forholde sig kritisk til andres brug af kvantative metoder og statistiske analyser.

Kurset dækker følgende emner:

• grundlæggende skabeloner for undersøgelsesdesign, som går igen i løbet af hele kurset og danner grundlag for de øvrige komponenter. 
• deskriptiv og inferentiel statistik og hvad disse kan bruges til. 
• kategoriske og numeriske variable og deres betydning for valg af deskriptiv og inferentiel statistik
• dataindsamlingsmetoder; kurset fokuserer på spørgeskemaer, men dækker også andre metoder, herunder eksperimenter
• introduktion af statistisk software
• de vigtigste sandsynlighedsfordelinger, som basis for forståelse af statistiske tests
• formulering af undersøgelsesspørgsmål og statistiske hypoteser
• statistiske tests; der er fokus på god forståelse af simple tests, men kurset dækker også udvalgte multivariate metoder. 

Kurset er bygget op omkring ugentlige forelæsninger der dækker det mere teoretiske, med tilhørende øvelsestimer hvor teorien bringes i anvendelse.

Læringsmål

ECTS

7,5

Ekstern kommunikation i praksis

I faget 'Ekstern kommunikation i praksis' har undervisningen primært fokus på kommunikations- og kampagneplanlægning i organisationer. Desuden introduceres og arbejder den studerende med stakeholderstrategi, målgruppeanalyse, konceptudvikling, storytelling, journalistiske genrer og nyhedskriterier koblet til pressemeddelelsen som kommunikationsprodukt.

Undervisningen har afsæt i en kommunikationsudfordring, som stilles af en inviteret organisation, hvor den studerende øves i strategisk kommunikationstænkning, planlægning og eksekvering for en 'rigtig' organisation.

Læringsmål

For at opnå karakteren 12, skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige fejl eller mangler, opfylde følgende læringsmål:

ECTS

7,5

Organisationsanalyse

Faget fokuserer på hvordan arbejdspladser – som nogle gange også refereres til som organisationer eller virksomheder – fungerer. I faget bliver du således introduceret til en række klassiske og nyere organisationsteorier som analyserer og diskuterer hvad en organisation er, hvordan den fungerer, og hvad der udfordrer organisationer. Dermed bliver det muligt for dig at forstå, forklare og forbedre organisationer. Faget indeholder fire temaer: 

1. Hvordan har organisationsteorien udviklet sig, hvorfor findes der overhovedet organisationer og hvordan kan organisationsteorier anvendes til at forstå, forklare og forbedre hvad der foregår i organisationer?
2. Hvilke ressourcer er vigtige input i organisationer?
3. Hvilke virkemidler anvender organisationer?
4. Hvilke krav og vilkår påvirker de måder organisationer fungerer på?

For det første diskuteres hvordan de første systematiske studier af organisationer for cirka hundrede år siden også i dag præger organisationsteorien. Derefter analyseres hvorfor der eksisterer organisationer, og hvordan organisationsteorier kan anvendes til at forstå, forklare og forbedre hvad der foregår i organisationer.

For det andet analyseres hvilke ressourcer organisationer rummer, og hvordan disse ressourcer bedst muligt udvælges og anvendes.

For det tredje – hvilket er kursets mest omfattende tema - analyseres hvilke virkemidler organisationer anvender for at sikre den bedst mulige forvandling af input til output. Dette tema fokuserer på hvad der kan betragtes som en række instrumenter, metoder, processer eller værktøjer som understøtter organisationen i at nå sine mål. Temaet fokuserer bl.a. på engagement, kontrol, ledelse, kommunikation, kreativitet, motivation, møder og strukturer.

For det fjerde fokuserer faget på de krav og vilkår organisationer arbejder under. Dette er fx nye generationer af ansatte som stiller andre krav til arbejdet end ældre generationer, og det er sociale medier som giver andre måder at interagere på end ansigt-til-ansigt interaktioner.

Efter faget har du opnået en grundlæggende forståelse for hvad organisationsteorier er, hvad organisationer er, hvordan de fungerer, hvilke udfordringer de rummer og hvilke krav samt vilkår der påvirker dem.
Dermed har du en forståelse for, hvordan teorier om organisationer kan anvendes til at analysere organisationer og forstå, forklare og forbedre hvad der foregår i og omkring organisationer. 

Læringsmål

ECTS

7,5

Kvalitativ metode og videnskabsteori

I dette fag skal den studerende lære at analysere, hvordan forskellige videnskabsteorier og metoder former vores viden om verden og dermed sætter bestemte rammer for kommunikation i bredere forstand såvel som for opgaveskrivning mere specifikt. 

Udarbejdelse af et godt undersøgelsesdesign for empirisk funderede opgaver forudsætter forståelse af de videnskabsteoretiske antagelser, som elementerne i et undersøgelsesdesign bygger på. Faget skal derfor sætte de studerende i stand til at reflektere over, hvordan forskellige teorier lægger op til forskellige typer af spørgsmål, og hermed sammenhænge mellem valg af videnskabsteoretisk position, problemformulering og valg af metoder.

Læringsmål

ECTS

7,5

Medier og kommunikation

Faget giver de studerende indblik i centrale diskussioner inden for kommunikations- og medieforskning. De studerende introduceres for klassiske teorier om medier og deres logikker, som fortsat gør sig gældende, samt nyere litteratur om digitale medier og data. På baggrund af disse perspektiver giver faget de studerende teoretiske og analytiske tilgange til at undersøge kommunikative problemstillinger i forhold til individ-, organisations- og samfundsniveau.

Således bidrager faget til de studerende evne til at arbejde strategisk og ansvarligt med organisationers kommunikation og brug af medier og data. 

Denne viden og disse færdigheder bidrager også til løsning af opgaver i forbindelse med 2. årsprojektet.

Læringsmål

Den studerende skal kunne:

ECTS

7,5

Tværfagligt 2. årsprojekt

2. års projektet er det andet større projekt på bacheloruddannelsen. Formålet med projektet er at styrke de studerendes evner til at bearbejde den viden der er opnået gennem det andet år.

Formålet kan opdeles i to: For det første skal de studerende lære at arbejde problemorienteret i grupper. Her skal de lære at forstå og håndtere de udfordringer og fordele, der ligger i problemorienteret projektarbejde. For det andet skal de studerende anvende og videreudvikle deres faglige viden om teorier, perspektiver og metoder til analyse af erhvervsøkonomiske og kommunikationsstrategiske problemstillinger.

Der gives hvert år omkring semesterstart en introduktion til 2. års projektet (intro-forelæsning). De studerende får udleveret en projektmanual, med en beskrivelse af de faglige og formelle krav til projektet, herunder også antal vejledningstimer til rådighed. Alle grupper får tildelt en vejleder.

Læringsmål

ECTS

7,5