Venter du på svar fra CBS?

Nyheder

Læs her, hvad du skal gøre, når du har modtaget dit optagelsesbrev

 
27/07/2018

Lørdag d. 28. juli sender CBS svar til alle, der er optaget på en bacheloruddannelse på CBS. Hvis du har et dansk cpr.nummer, vil du modtage dit svar i e-boks. Hvis ikke du har søgt med dansk cpr.-nummer, vil du modtage dit svar med almindelig post.

Dit svar

I optagelsesbrevet fra CBS vil du få besked om hvilken uddannelse, du er optaget på med studiestart d. 1. september 2018

Én studieplads

Du får kun ét tilbud om en studieplads, selvom du har søgt ind på flere uddannelser. Fordelingen af studiepladser sker samlet for alle uddannelser i Danmark, og derfor får du kun brev fra den institution, hvor du bliver tilbudt en plads.

Husk at sige Ja tak

Er du en af de heldige, der bliver tilbudt en plads på CBS, skal du huske at sige ja tak til din studieplads senest 4. august kl. 12.00. Gør du ikke det, mister du din studieplads.

For at sige ja tak skal du:

  • klikke på linket i dit optagelsesbrev
  • logge ind med det brugernavn og adgangskode, som du har fået i dit optagelsesbrev
  • følge anvisningerne

Betinget optaget

Hvis du er betinget optaget, fx fordi du supplerer matematik i sommerferien, skal du huske at sende dokumentation for, at du har bestået faget senest 15. september 2018 til:

Sender du ikke dokumentation til tiden, kan du miste din studieplads.

Ledige pladser

Der er ingen ledige pladser på CBS. CBS har heller ikke nogen standby pladser eller venteliste.

Held og lykke!
 

Sidst opdateret: Student Affairs // 29/07/2018