Hverdagen på studiet


 

Uddannelsernes opbygning

Alle CBS’ bacheloruddannelser er treårige – undtagen BSc in International Business in Asia, som er fire-årig. De består af:

  • obligatoriske fag
  • valgfag
  • et afsluttende bachelorprojekt

På HA(kom.) og BSc in International Shipping and Trade indgår også et obligatorisk projektorienteret forløb / internship i en virksomhed.

Semesterstruktur
På de fleste studier er studieåret opdelt i semestre. Der er to semestre på et år, et forårs- og et efterårssemester:

  • Efterårssemestret løber fra starten af september til slutningen af november med eksaminer i december og januar.
  • Forårssemestret løber fra starten af februar til slutningen af april med eksaminer i maj og juni.

Der er normalt fire fag på et semester, som alle afsluttes med en eksamen, så man har fire eksamener ved semesterets afslutning.

Quarterstruktur
På fem uddannelser er studieåret opdelt i quarters;

  • HA(jur.)
  • BSc in International Business
  • BSc in Business Administration and Digital Management
  • BSc in Business Administration and Service Management
  • BSc in International Shipping and Trade

Der er fire quarters på et år, og de løber over ca. syv uger. Hvert quarter afsluttes med eksaminer, og det betyder, at der er eksamen fire gange om året i hhv. oktober, december/januar, april og maj/juni.

Der er normalt to fag pr. quarter, som alle afsluttes med en eksamen, så man har to eksamener ved quarterets afslutning.


 
Valg og muligheder under studiet

På dit femte semester, som er første halvdel af tredje år, skal du tage valgfag (undtagen på BSc in International Shipping and Trade, hvor der er færre valgfag, som ligger tidligere).

Valgfag er fag, som du selv vælger. Det kan være fag, der går i dybden med et eller flere emner, du allerede har arbejdet med. Du kan også vælge fag, der introducerer nye emner indenfor det, din uddannelse handler om. Ofte vælger studerende fag, der forbereder dem bedst muligt til den kandidatoverbygning, de ønsker at læse.

Du kan vælge at tage dine valgfag:
  • på CBS
  • på andre danske universiteter
  • på udveksling på et universitet i udlandet

Valgfag på CBS
CBS udbyder et stort antal valgfag indenfor en lang række erhvervsøkonomiske og beslægtede emner. Du kan se det aktuelle udbud af valgfag her.

Udveksling
Mange studerende tager på udveksling, og de gør det normalt gennem en af CBS’s mange internationale samarbejdsaftaler. Når du tager på udveksling gennem CBS, skal du ikke betale for at læse i udlandet (med få undtagelser).

På nogle uddannelser er der obligatoriske udlandsophold, hvor du forventes at tage til bestemte lande/områder:

  • HA i europæisk business
  • BSc in Business, Language and Culture
  • BSc in Business, Asian Language and Culture – International Business in Asia
  • BSc in International Shipping and Trade

Læs mere under de enkelte uddannelser.

Projektorienteret forløb
På nogle uddannelser kan man erstatte et eller to af sine valgfag med et såkaldt projektorienteret forløb. Et projektorienteret forløb består af et forløb periode i en virksomhed, som afsluttes med en projektrapport og eksamen:

Bachelorprojekt
Tredje år afsluttes med et stort bachelorprojekt. Projektet skrives i grupper og de studerende vælger selv et emne at skrive om. Man kan her fokusere på et emne, der har ens særlige interesse. På nogle uddannelser er der også mindre projekter efter første og/eller andet år.

Undervisnings- og arbejdsformer

Tidsforbrug
Alle CBS’ bacheloruddannelser er fuldtidsstudier, hvilket betyder, at du skal regne med at bruge ca. 37 timer i gennemsnit på studiet om ugen. Arbejdsbelastningen vil variere over semesteret/quarteret og året. Perioder op til opgaveafleveringer og eksamen kan være hektisk, og arbejdstiden kan her nemt nå over 40 timer om ugen.

Undervisningstimer
På CBS vil du opleve mange forskellige undervisningsformer. De tre mest almindelige er:

  • Forelæsninger: foregår typisk ved, at en underviser gennemgår og perspektiverer det læste pensum for hele årgangen. De fleste studerende tager en del noter under forelæsningerne.
  • Øvelsestimer: ligger ofte i forlængelse af forelæsninger og foregår på mindre hold med ca. 30-40 studerende. Her arbejder man ofte med nogle øvelser ud fra det, der blev gennemgået til forelæsningen. Øvelsestimer bruges især i fag, hvor man skal arbejde matematisk med økonomiske beregninger.

Holdtimer og workshops: er undervisning på mindre hold med ca. 30-40 studerende, hvor der er meget dialog mellem underviser og studerende.

Der er ca. 12-18 undervisningstimer om ugen, som typisk ligger i dagtimerne mandag til fredag

Den øvrige tid bruger man især på individuel forberedelse, frivilligt og obligatorisk gruppearbejde, opgaveskrivning (ofte sammen med medstuderende) og eksamener.

Individuel forberedelse
Et udtryk siger at, i grundskolen læser man sider, i gymnasiet læser man kapitler, og på universitetet læser man bøger. Der er meget, der skal læses, og man må regne med flere timers forberedelse til hver undervisningsgang. Den individuelle forberedelse handler primært om at læse artikler og bøger og tage noter.

Gruppearbejde
På alle uddannelserne er der i varierende grad opgaver og forberedelse, der skal laves i grupper – både i forbindelse med undervisning og eksamen. Mange studerende vælger også lave studiegrupper, hvor de mødes og diskuterer pensum, løser opgaver og sammen forbereder sig til undervisningen eller eksamen.

Tværfaglighed
På mange bacheloruddannelser arbejder man tværfagligt. Det betyder, at man i ét fag godt kan arbejde med elementer fra flere forskellige fagområder, eller arbejde med emner, der går på tværs af de flere fag. Det vil ofte være i forbindelse med cases, hvor man arbejder med virkelige eller fiktive problemstillinger hentet fra erhvervslivet.

Eksamen og eksamensformer

På CBS afsluttes hvert fag med en eksamen. På nogle uddannelser er der også mindre eksamener undervejs i nogle fag.

Bedømmelse
Du bliver kun bedømt til eksamen. Dine karakterer bliver ikke påvirket af hverken fremmøde, eller hvor aktiv du er i undervisningen.

Eksamen bedømmes i de fleste tilfælde ud fra 7-skalaen. Enkelte eksamener bedømmes dog bestået / ikke bestået. Karaktergivningen er absolut, hvilket betyder, at dine medstuderendes eksamensindsats ikke har betydning for din karakter. Du bedømmes alene ud fra, hvor godt du har levet op til de faglige mål, der er sat for den enkelte eksamen.

Eksamensformer
Du kan opleve mange forskellige eksamensformer, som også varierer fra uddannelse til uddannelse.
 
Skriftlige eksamener kan være:
  • Projektopgaver: hvor man arbejder med en teoretisk problemstilling eller en case hentet fra praksis – enten individuelt eller i grupper
  • Kortere skriftlige eksaminer: hvor du får udleveret en opgave, som du har et kortere tidsrum til at besvare fx 24-, 48- eller 72-timers opgaver.
  • Stedprøver, hvor du møder op på CBS og aflægger en skriftlig eksamen typisk i 4 timer – med eller uden hjælpemidler

Mundtlige eksamener kan være:

  • Præsentation af et givet emne
  • Pensumeksamen hvor du trækker et spørgsmål eller emne
  • Forsvar af en skriftlig opgave
Fra elev til studerende: En ny virkelighed

Der er meget at vænne sig til, når du begynder på en universitetsuddannelse. Du vil møde en masse nye mennesker. Du skal du lære et nyt sted at kende og nye systemer, regler, procedurer. Pensum er væsentligt større, end du oplevede det under din gymnasieuddannelse, og du skal lære nye måder at arbejde med fagene og din læring. Det hele kan i starten virke uoverskueligt – ikke kun for dig, men også for alle dine medstuderende.

Som universitetsstuderende har du et stort medansvar for din uddannelse. Hvad og hvor meget du lærer, afhænger ikke mindst af den indsats, du selv yder. Bare rolig, det forventes ikke, at du mestrer alt fra første dag – men derimod at du er bevidst om de nye udfordringer og gør en indsats for at lære at tackle dem.

Hvis du vil give dig selv den bedst mulige start på studiet, så kan det især være vigtigt at tænke over – og arbejde med – følgende punkter:

Find din egen måde at gøre tingene på
  • Ny studieteknik: Måske har du haft en velfungerende studieteknik i gymnasiet. Men pas på med bare at gøre alting på samme måde på universitetet, hvor der gælder nogle andre faglige krav, pensum er meget større og udenadslære er mindre vigtigt. Du kan fx ikke nå at læse alting flere gange og meget grundigt – og du kan heller ikke satse på at vente med læsningen til perioden op til eksamen. Skriftlige opgaver er især et område, hvor du skal vænne dig til nye krav og arbejdsmåder. Det kan betale sig at sætte sig ordentligt ind i universitets måde at skrive på.
  • Find din egen studieteknik: Det er meget individuelt, hvilken studieteknik fungerer bedst – og du vil også ofte skulle finde forskellige teknikker i forskellige fag. Det gælder planlægning, læsning, undervisningsdeltagelse, noteskrivning, gruppearbejde og eksamensforberedelse. Du kan fint finde inspiration fra andre studerende, men vær åben overfor, at det, der fungerer for dem, ikke nødvendigvis fungerer for dig.
  • Prøv forskellige ting: Tag arbejdet med at eksperimentere med forskellige teknikker seriøst. Det tager tid, at finde den teknik, der fungerer bedst for dig – men det gør efterhånden studiet en hel del lettere.
  • Mål dig selv: Lad være med hele tiden at føle, at du skal leve op til dine medstuderende. Mål dine resultater mod dig selv: Hvordan har du udviklet dig? Hvad har du lært? Hvad er du blevet bedre til?

Fokuser på din læring

  • Få overblik over semestret: Kend dit semester, kend dine fag og hav en plan. Begynd studiet med at sætte dig ordentligt ind i, hvad der skal ske og hvornår – og hvad der vil blive krævet af dig i de forskellige fag. Så kan du lægge en god plan for arbejdet i hele semesteret i stedet for bare forvirret at hoppe fra dag til dag og uge til uge.
  • Find sammenhæng mellem fag: I gymnasiet har du måske været vandt til meget at fokusere på fagene enkeltvis. På universitetet skal du huske også at tænke over, hvordan fag hænger sammen, så du får opbygget en sammenhængende viden, der kan bruges i praksis.
  • Fokus på at lære: I gymnasiet har du måske koncentreret dig om at gøre det, der kunne give dig de bedste karakterer. På en universitetsuddannelse betyder karakterer meget mindre. Det handler i stedet om at have fokus på at lære noget og udvikle sig. Og hvis du koncentrerer dig om læringen, skal de gode karakterer nok komme efterhånden.
  • Lav fejl: Du kommer til at begå massevis af fejl – det kan ikke undgås, når man skal lære nyt stof og nye arbejdsmåder. Og det er helt fint, for fejl er noget, du kan lære af. Du gør dig selv en stor tjeneste ved at fokuser på det, du kan lære, i stedet for at slå dig selv oven i hovedet over ikke at have præsteret perfekt.
  • Vær nysgerrig: Den bedste måde at lære på er at være åben og holde fast i sin nysgerrighed. I stedet for bare at tænke på, hvad du skal kunne til eksamen, så tænk også over, hvad der er spændende ved studiet og fagene, hvad det er sjovt at blive klogere på, og hvad du kan bruge din viden til.

Brug alle de gode mennesker omkring dig

  • Brug dine medstuderende: De andre på studiet er dine medstuderende – ikke dine modstuderende. I er ikke konkurrenter men kammerater, der er på den samme faglige rejse. Desto mere i hjælper og støtter hinanden, desto bedre er det for jer alle.
  • Bliv bedre ved at hjælpe andre: Hvis man er mindre stærk i et fag, er det selvfølgelig en god støtte, hvis andre studerende vil hjælpe en med det. Men det er faktisk også sådan, at man bliver (endnu) bedre af at hjælpe sine medstuderende i et fag, hvor man selv har styr på tingene.
  • Lær af dine medstuderende: Lær gennem dialog med andre – frem for ikke at turde udstille usikkerhed og tvivl. Se dine medstuderende som nogle, du kan lære af – frem for nogle, du skal leve op til eller være lige som. Vær ikke bange for at få kritik på de ting, de har arbejdet med – det er en måde at blive bedre på.
  • Brug din mentor: CBS har en såkaldt mentorordning, hvor ældre studerende hjælper de nye førsteårsstuderende til at få bedre styr på fagligheden og studieteknikken. Du kan lære meget af din mentor, så huske endelig at gå med til mentormøderne. Se mere på studieliv.cbs.dk

Hav balance i dit liv – og husk at have det sjovt

  • Lav realistiske planer: Planlæg og prioriter ud fra hvad, du rent faktisk kan overkomme – frem for en urealistisk idealforestilling, der bare gør dig skuffet, når du ikke kan leve op til den.
  • Husk at slappe af: Arbejd gerne hårdt men lad også hjernen, kroppen og humøret regenerere. Tid til at have det sjovt og lade batterierne op igen er ikke en luksus. Det er derimod en forudsætning for at du kan blive ved med at fungere godt.
  • Find det, der er vigtigt for dig: Tænk over hvad, der virkelig er vigtigt for studiet og ikke mindst dig selv – frem for det, du synes, du bør leve op til. Du skal være studerende i mindst tre – og for de flestes vedkommende fem – år. Du er nødt til at koncentrere dig om det, der vigtigt for dig, hvis du skal komme igennem studiet med godt humør og gode resultater.
  • Find balancen: Giv tid selv tid til at finde balancen som studerende. Lad være med at tage et omfattende eller krævende studiejob, før du er klar til det. Og lad på samme måde være med at kaste dig ud i en hel masse frivillige aktiviteter, før din hverdag hænger fornuftigt sammen.

 

 

Sidst opdateret: Student Affairs // 20/02/2018