Nikoline

Mød Nikoline, en studerende fra HA i europæisk business

Hvorfor valgte jeg min uddannelse?
Jeg havde utrolig svært ved at vælge mellem HA EB og HA Pro, men da jeg har en interesse inden for scaleup-rejsen med nye virksomheder, mente jeg, HA EB kunne give mig et godt indblik i, hvordan man skalerer en dansk virksomhed ud på det europæiske marked. 

Hvad synes jeg er det bedste?
Det bedste ved uddannelsen er den store mængde gruppearbejde, vi har. Uddannelsen lærer en, hvordan man arbejder sammen på kryds og tværs af ambitionsniveauer. Selvom det til tider kan være udfordrende, så er det utrolig lærerigt og kan virkeligt benyttes i ens hverdag uden for studiet. 

Hvad synes jeg er svært?
Da jeg startede, var det sværeste at planlægge min tid, så man ikke følte man kun læste, men også blev en del af det sociale på universitetet og havde tid til at passe et arbejde ved siden af. 

Hvad ville jeg gerne have vidst, inden jeg startede på studiet?
At man ikke kan nå det hele, og derfor kan jeg anbefale at finde en læsegruppe hurtigst muligt. Dette gør læsearbejdet meget mere overskueligt. 

Hvad vil jeg gerne efter mit studie?
Drømmen er at være med på rejsen og få en start-up virksomhed ud over de danske grænser. 

Hvis jeg kunne give mig selv et godt råd, inden jeg startede...
Husk, at man lærer forskelligt. Man skal finde sin egen måde og ikke bare gøre, hvad de andre gør. 

Sidst opdateret: Web editor - Student Communications // 11/10/2022