Speciale- og projektsamarbejde

Har din organisation brug for kvalificeret input til jeres kampagner, forretningsmodel, eller noget helt tredje? På jobportalen CBS CareerGate kan man slå projekt-, bachelor- og specialesamarbejder op til studerende, der ønsker at løse erhvervs relevante problemstillinger.

Hør hvad en studerende og organisation fik ud af et specialesamarbejde

Find studerende til specialesamarbejde eller andre projektopgaver

CBS’ studerende afslutter deres kandidateksamen med et speciale, hvor de ofte skriver om og i en virksomhed – stor eller lille, global eller lokal. Her kan de bruge og afprøve deres teoretiske kunnen og viden – også til fordel for virksomheden.

Din organisation har mulighed for gratis at lave et opslag med forslag til konkrete problemstillinger eller til en eller flere studerendes kandidatspeciale. Samarbejdet med en eller flere studerende er også en god mulighed for at skabe kontakt til og afdække talenter blandt de studerende undervejs på deres studie, oprette projekter og andre konsulentopgaver i alle størrelser målrettet de studerende.

Slå et projekt op på CBS CareerGate

Særligt ved specialesamarbejder

Et projektorienteret specialesamarbejde i forbindelse med en konkret problemstilling skaber stor værdi for både den studerende og organisationen.

I et projektorienteret specialesamarbejde skal den studerende afprøve og udvikle sine akademiske kompetencer ved at sætte dem i spil for at løse konkrete opgaver og problemstillinger. Den studerende skal have en supervisor fra den aktuelle arbejdsplads og en vejleder (underviser) fra universitet, der tager sig af vejledning af eksamensopgaven. Den studerende afslutter forløbet med en prøve (eksamensrapport), som bedømmes af universitetet.

Læs Danske Universiteters vejledende pjece om projektorienterede forløb

Slå et projekt op på CBS CareerGate

Sidst opdateret: CBS Careers // 30/08/2021