Mentoring

Understøt den næste generations karriereudvikling og karriereparathed gennem mentoring af bachelor- eller kandidatstuderende på CBS.

Bliv Mentor

Om CBS Mentoring Programme

Mentorordningen er et internationalt tilbud til bachelor- og kandidatstuderende på CBS. Vi vægter åbenhed, fremtidsperspektiv og diversitet. Formålet er primært at forberede de studerende på de valg og overgange som de står overfor i forhold til deres karriere. Vi tilbyder enten et gruppeforløb eller individuelle forløb. Programmet er primært målrettet kandidatstuderende samt bachelorstuderende på deres 3. år.

Vi har mange nationaliteter repræsenteret i CBS Mentoring Programme, og vi opfordrer både mentorer og CBS-studerende bosiddende rundt om i verden til at søge.

Som mentor kan man bidrage til:

  • Afklaring af de studerendes ønsker og muligheder
  • Forståelse for forventninger til roller, arbejdsmarked og arbejdsplads 
  • Forståelsen for vigtigheden af en sund work-life balance og livslang læring
  • Karriereparathed og forandringsparathed

Vi kan tilbyde vores mentorer:

  • En værktøjsbaseret workshop, sparring og materiale, som klæder dig på til din rolle som mentor
  • Udvikling sammen med en enkelt mentee eller en mindre gruppe af mentees
  • Ny viden og inspiration
  • Erfaring i forhold til at udvikle grupper og individer ved fysiske eller virtuelle møder
  • At blive en del af et fagligt netværk og modtage invitationer til faglige arrangementer

Læs mere om mentoring på CBS

Sidst opdateret: CBS Careers // 11/01/2022