Projektdeltagere

  • Coordinator: Stefan Gaarsmand Jacobsen

Sustainable Rationalities: The Economic Philosophy of the Sustainability Movement (Sustainable Rationalities)


Abstract:

Med sloganet “lav alting om” samledes 400.000 mennesker og mere end 1500 organisationer d. 21. september i New York til en demonstration, hvis deltagere krævede politisk handling overfor klimaforandringerne. For mange demonstranter var det vigtigste punkt at lave økonomien om. Dette projekt spørger, hvad det præcist er, som klimabevægelsens toneangivende økonomidebattører vil lave om. Og hvordan deres argumenter for omfattende ændringer af den globale økonomi er blevet modtaget i samfundsdebatten igennem de seneste 15 år. Siden slutningen af1990erne har en række forfattere og organisationer produceret bøger og hvidbøger med økonomisk klimafokus, ligesom de har lavet manifestationer og dannet alliancer i akademiske og politiske miljøer. De deler en ambition om hurtigst muligt at etablere en ny økonomisk filosofi. Med nye økonomiske indsigter, argumenter,teorier og policies vil de understøtte en global omstilling til et miljømæssigt og socialt bæredygtigt samfund. Dette projekt undersøger de historiske, politiske og erkendelsesmæssige processer, der ligger bag denne ambition. Projektet hævder, at forestillingen om en økonomisk omstilling har givet en ny platform for at diskutere økonomien, både på et politisk og videnskabeligt plan. Projektets forskningsfokus ligger på ledende forfattere og aktører bag de internationale organisationer "350.org", "Great Transition Initiative", "New Economics Foundation" og "Friends of the Earth International".

Type:

Public (National)

Bevillingsgiver:

Danmarks frie forskningsfond

Institut:

Institut for Ledelse, Politik og Filosofi

Status:

Afsluttet

Startdato:

01-10-2015

Slutdato:

30-09-2017

The page was last edited by: Dean's Office of Research