Projektdeltagere

Next Generation (Next Generation)


Abstract:

Innovativt samarbejde Next Generation er et samarbejde mellem de tre universiteter, der i Danmark er førende på hver deres felt, og en række organisationer, der har erfaring med at støtte innovation og udvikling.Partnerne dækker langt størstedelen af de videregående uddannelsesområder, og tilsammen kan de tilbyde uddannelse, rådgivning og konkret hjælp til studerende, undervisere og erhvervsliv i alle faser af innovationskæden: Fra den studerende får interesse for området, og til den nyuddannede kandidat er klar til enten at starte egen virksomhed eller til at blive intraprenør i en eksisterende virksomhed.MålHidtil har entreprenørskab ikke været integreret i den almindelige undervisning på universiteterne men været udbudt som valgfag. Det er projektets mål at integrere entreprenørskabsforløb i allerede eksisterende kurser – og dermed koble innovation og iværksætteri tættere til de faglige miljøer. Ved at mobilisere undervisere, der hidtil ikke har været aktive inden for innovation og entreprenørskabs-undervisningen, vil projektet være medvirkende til at skabe ændringer både i kultur og i praktisk tilgang til at fremme værdiskabelse baseret på viden.Hvad vi tilbyderMålet er at styrke de studerendes muligheder for at udvikle nye kompetencer og talenter indenfor emnet, bl.a. gennem kurser, seminarer, konferencer og sommerskoler.Blandt projektets planlagte initiativer er: Et korps af undervisere skal løfte niveauet for undervisningen i entreprenørskab.Praktisk træning og sparring skal give universitetsstuderende øvelse i iværksætteri samt udvikling og ledelse af forandringsprojekter.Internationale konferencer skal skabe opmærksomhed om København som vækstregionProjektet løber over fire år fra 2010 til 2013 og er støttet økonomisk af EU’s Socialfond og Vækstforum Hovedstaden.

Type:

EU

Bevillingsgiver:

Den Europæiske Socialfond

Institut:

Institut for Ledelse, Politik og Filosofi

Samarbejdspartnere:

Venture Cup, Symbion, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen School of Entrepeneurship

Status:

Afsluttet

URL:

http://nxtgen.dk/home/

Startdato:

30-06-2010

Slutdato:

31-05-2013

The page was last edited by: Dean's Office of Research