Projektdeltagere

Alle kan lære at læse med apps til selvstudium (InnoBooster)


Abstract:

Ca. 15% af Europas befolkning er svage læsere. Med apps til selvstudium vil vi sørge for, at alle børn og unge i Danmark og på det engelsksprogede marked lærer at læse ordentligt. Hvis jobsituationen for svage læsere blot forbedres med 5%, vil det indebære en forbedring af Danmarks økonomi med 1,8 mia DKK (ifølge et CEDI-studie 2014), og på europæisk plan vil effekten blive 24 mia euro. Den samfundsmæssige effekt vil være betragtelig, og de forretningsmæssige perspektiver for os er tilsvarende gode.Vores udfordring er todelt: (1) Appsene skal være til selvstudium, således at barnet eller den unge kan lære at læse uden lærer, og det er svært at lave apps, der kan det, så det er et udviklingsarbejde. (Vores konkurrenters apps kan kun tjene som et supplement til konventionel læseundervisning). (2) Vi skal lave apps på engelsk og blive den førende spiller på verdensmarkedet. Alkalær har indenfor de sidste 10 år ”reddet” henved 30.000 danske børn, som ellers ville være blevet tabt. Med apps vil vi nå meget længere ud. Metoden er strengere fonetisk baseret end andre metoder. Børnene lærer at læse fra trin til trin på en ”Læsetrappe” (se ”Illustration”), dvs. at dekode relationen mellem bogstav(skombinationer) og lyd med stigende sværhedsgrad. Nyhedsværdien er, at alle sprogets lyde (også de, der ikke er repræsenteret ved enkelte bogstaver) introduceres systematisk og med hjælp af et lydskriftssystem (”det hemmelige alfabet”), vi selv har opfundet. Det nye ved at translatere Alkalærs metode til app-mediet er meget mere end at ”sætte strøm til” lærebøgerne. Vi verflødiggør læreren, fastholder barnets opmærksomhed og laver systemer, der kontrollerer, at barnet faktisk læser og ikke bare gætter. Med apps vil vi nå væsentligt flere. Vi har fået ”Seal of Excellence” fra EU's H2020 SME-program i 2015, da vi var over tærskelniveauaet, men ikke fik bevilling på grund af et utilstrækkeligt budget hos EU.

Type:

Public (National)

Bevillingsgiver:

Innovationsfonden

Institut:

Department of Management, Society and Communication

Samarbejdspartnere:

Apex Virtual Entertainment ApS, Alkalær

Status:

Afsluttet

Startdato:

01-01-2017

Slutdato:

01-01-2018

The page was last edited by: Dean's Office of Research