Your choice of furniture is a result of the era you live in

Godt håndværk, videnskabeligt, ærligt, sundt, demokratisk design – og i træ og andre naturlige materialer. Det var nøgleordene i fortællingen om moderne dansk møbeldesign, der blev introduceret i 1930’erne og for alvor slog igennem i 1950’erne og fik stor succes internationalt.   

”Verdens smukkeste stol”, ”klassikere” og ”tidløse” er ord, der er blevet brugt om møbler som Finn Juhls 45-stol, Hans J. Wegners Y-stol og Kaare Klints propeltaburet. Men i løbet af 60’erne blev de moderne danske møbler sværere at sælge på markedet. Har et møbel en æstetisk kvalitet i sig selv, og er det derfor forbrugerne køber det, eller køber man også den fortælling, der tillægger møblerne særlige betydninger?

Spørgsmålet er centralt i doktorafhandlingen ”Danish Modern Furniture 1930-2016 – The Rise, Decline and Re-emergence of a Cultural Market Category”, som erhvervshistoriker og professor ved CBS Per H. Hansens forsvarer 1. marts på CBS. Afhandlingen er en analyse af årsagerne til moderne dansk møbeldesigns op og nedture og har været undervejs i knap 20 år. Den proces har også resulteret i en række bøger på dansk. Set i et business-perspektiv og ikke kun et æstetisk, konkluderer professoren følgende:

”Det er ikke muligt at forstå moderne dansk møbeldesigns nationale og internationale succes alene som et resultat af samarbejdet mellem dygtige designere og fremragende møbelsnedkere. Afhandlingen viser tværtimod, hvordan møbeldesign også skal ses om en kommerciel aktivitet, der blev drevet frem af en identitetsbevægelse, som opbyggede en fortælling, som bestemte grupper af forbrugere kunne bruge - og bruger - til at vise, hvem de var - og er”, siger han og fortsætter:

”Det er et af mine nye bidrag til historien, som ikke alle designere og designhistorikere måske vil være enige i”.

Læs mere om doktorforsvaret og tilmeld dig

Tiden fortæller, hvorfor et produkt slår igennem
Ud over at have en stor forkærlighed for dansk design har professoren bladret et utal af amerikanske og danske magasiner, blade og aviser igennem og brugt materiale fra en række arkiver for at nærstudere dansk møbelhistorie fra 30’erne og frem til i dag.

Kaare Klint, Børge Mogensen, Finn Juhl og Hans J. Wegner var de dygtige arkitekter, der sammen med en gruppe af passionerede snedkere, møbelfabrikker og foreninger i 1930’erne udgjorde den sociale identitetsbevægelse, som kom til at bestemme, hvordan folk skulle bo, forklarer Per H. Hansen.

Møblerne blev markedsført som videnskabeligt design og godt håndværk, og fortællingen om møblerne fremstillede dem som ærlige, sunde og demokratiske. Det var en fortælling, der virkede, også selv om den på mange måder var problematisk. F.eks. var snedkermøblerne dyre og altså ikke specielt demokratiske, fremhæver Per H. Hanen.   

”Den samfundsmæssige kontekst betød meget for modtagelsen af fortællingen, der dybest set var en modernistisk fremskridtsfortælling. Det var derfor, den appellerede til grupper af forbrugere i efterkrigstiden. Møblerne blev knyttet sammen med troen på en bedre fremtid og efterhånden også med velfærdssamfundet. Arkitekter og snedkere udgjorde en progressiv og modernistisk bevægelse med en stærk social bevidsthed og et ønske om at forandre samfundet”, siger han og fortsætter:

”Betydningerne er ikke noget, der ligger i møblerne selv. De blev tillagt af den sociale bevægelse ved hjælp af fortællingen. Wegners, Finn Juhls og Børge Mogensens stole får først konkrete betydninger, når de tillægges mening og etableres som markedskategori”.

Bauhaus og klunker udskældt som snobbede
Der var andre stilarter, som ikke slog igennem i samme periode.

”I begyndelsen var de færreste forbrugere interesserede i moderne danske møbler, men i løbet af 1930’erne blev både historiske stilarter og den internationale modernisme som Bauhaus marginaliseret og gjort til dårlig smag og opfattet som uærligt. Alle andre møbler end de moderne danske blev gjort til udtryk for mode - en måde at vise sig frem på, som blev associeret med at være snobbet”, siger professoren.

I løbet af 1940’erne blev FDB Møbler også et vigtig bidrag til identitetsbevægelsen, fordi de udbredte billigere møbler designet af Børge Mogensen og hans kolleger. De tilbød møbler til toværelses lejligheder, som ’almindelige mennesker’ havde råd til at købe, selv om det nok aldrig blev arbejderklassens foretrukne møbler. Men på den måde kom møblerne efterhånden til at leve op til fortællingen om demokratiske møbler, forklarer Per H. Hansen.
 
Møbeleksport til USA eksploderede
I USA blev fortællingen også taget godt imod. Fra 1950 til 1955 steg den danske møbeleksport til USA 67 gange - fra 171.000 kr. til 11,6 mio. kr. Og i 1960 var den yderligere femdoblet til 53,6 mio. kr., fremgår det af Per H. Hansens afhandling.
 
”Mange veluddannede amerikanere kunne identificere sig med det håndlavede danske design og de rene linjer. Samtidig kunne de distancere sig fra Ford’ismens masseproduktion, hvor alle produkter lignede hinanden og bestemt ikke var håndlavede,” siger professoren.

I 60’erne mødte moderne dansk design til gengæld modvind. Verden havde forandret sig og nye bølger som antimaterialisme, ungdomsoprør, kvindebevægelsen og mange andre samfundsmæssige forandringer gik ikke i spænd med fremskridtsfortællingen. Og hverken arkitekter eller snedkere formåede at tilpasse sig tiden.  

Retro-fortælling sørger for comeback  
I dag er retro-bølgen et eksempel på, at det er lykkedes nye aktører at skabe eller genskabe et marked for de danske møbler fra storhedstiden - denne gang som vintage- og retromøbler. Det drejer sig om auktionshuse, gallerier og museer, der arrangerer retrospektive udstillinger, fx Designmuseets aktuelle udstilling ”The Danish Chair” og journalister, der videreformidler fortællingen.

”Retro-bølgen bygger på samme fortælling, men nu er den blevet bagudskuende og leder i en kaotisk tid forbrugeren tilbage til en mere tryg fortid,” siger Per H. Hansen.

Professoren nævner FDB-møblernes comeback. I 80’erne var de umulige at sælge. Nu har de åbnet en stor butik ved Vesterport Station i København og kombinerer en fortælling om tradition med bæredygtighed.  Men der er også en ny gruppe af succesrige designvirksomheder:

”Muuto, Hay og Gubi brander sig under New Nordic Design. De får lavet nye møbler, som nok bygger på traditionen, men som også supplerer fortællingen med elementer, der appellerer til yngre progressive forbrugere med et globalt udsyn.”  

Markedet eksisterer ikke på forhånd, vi skaber det
Historien om moderne dansk møbeldesign og nyt nordisk design er samtidig fortællingen om innovative og entreprenante bevægelser, som flere kan lade sig inspirere af.

”Der var ikke et marked for moderne danske møbler. Markedet er ikke naturgivent. Men det bliver konstrueret af innovative og entreprenante bevægelser. De skaber mulighederne i kraft af deres vision, ganske som arkitekterne og snedkerne gjorde i 1930’erne. De reagerer ikke på en eksisterende efterspørgsel, de skaber den,” slutter professor Per H. Hansen.  

Doktorafhandlingen er udgivet som bog og kan erhverves via linket
Danish Modern Furniture 1930-2016 – The Rise, Decline and Re-emergence of a Cultural Category

Læs det danske resume af bogen

For yderligere information kontakt:

Professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS  Per H. Hansen

Journalist på CBS Matilde Hørmand-Pallesen

Faktaboks
I 2016 udgav professor ved CBS Per H. Hansen bogen Da danske møbler blev moderne, som kun er udgivet på dansk. Hans doktorafhandling ”Danish Modern Furniture 1930-2016 – The Rise, Decline and Re-emergence of a Cultural Market Category” er en omfattende viderebearbejdning af bogen. Afhandlingen er kun udgivet på engelsk.  

Per H. Hansen er også dr.phil. i bankhistorie med afhandlingen På glidebanen til den bitre ende. Dansk bankvæsen i krise, 1920-1933 (1996).