Vi er villige til at bøje vores moral for penge – men kun til en vis grænse

Nyheder

Vi vurderer konstant vores beslutninger ud fra et slags moralsk kompas i vores hjerner. Men hvor langt er vi villige til at bøje vores moral for penge? Et nyt CBS-studie giver dig svaret.

21/11/2019

Foto: Shutterstock

Foto: Shutterstock


Vi mennesker træffer moralske valg så længe, det kan betale sig på bundlinjen.

Når prisen derimod bliver for høj og koster os på et personligt og økonomisk plan, er vi mere selviske og villige til at gå på kompromis med vores moral.

Sådan lyder konklusionen i et nyt peer reviewed studie fra CBS.

“Vi bøjer vores moral, når noget er for fristende, og der samtidig ikke er nogen, der ser det,” forklarer Luigi Butera, der er adjunkt ved Økonomisk Institut på CBS.

I samarbejde med franske forskere, har han undersøgt, hvordan vores hjerner reagerer, når vi står over for beslutninger, der kan koste os på pengepungen eller forstyrre vores moralske kompas.

“Vi konkluderer, at folk opfører sig moralsk, når det ikke koster dem noget særligt. For eksempel, når en lille velgørende donation er til stor hjælp for andre. Men når der er mere på spil økonomisk, bliver folk mere egoistiske,” forklarer Luigi Butera.

24 mænd blev undersøgt i en fMRI-scanner

For at undersøge, hvad der sker i vores hjerner, når vi træffer moralske beslutninger, udvalgte forskerne 24 mænd, uden registrerede mentale problemer.

Mændene fik en sum penge til rådighed af forskerne og blev bedt om at træffe 256 beslutninger om investeringer, mens deres hjerneaktivitet blev målt i en fMRI-scanner.

Halvdelen af investeringerne ville føre til en økonomisk gevinst for deltagerne, og den anden halvdel ville føre til et tab.

De investeringer, hvor deltagerne ville ende med at tjene penge, blev doneret til en såkaldt ’dårlig sag’. Investeringen resulterede i flere penge, men også en følelse af moralsk tab. 

Ved de investeringer, hvor mændene led et personligt økonomisk tab, var der dog stadig en gevinst; moralsk tilfredshed, idet investeringerne blev doneret til en ’god sag’.

Scanningerne af de 24 deltageres hjerner viste, at tre områder var særligt aktive, mens mændene foretog beslutninger.

“I de dilemmaer, hvor deltagerne fik en økonomisk gevinst, men led moralsk, var området anterior insula og de laterale PFC-regioner i hjernen, der er forbundet med forventning om straf, involveret. For dilemmaer, der omvendt indebar en moralsk gevinst og et materielt tab, var området ventral putamen, der er forbundet med forventning og beregning af belønning aktivt,” forklarer Luigi Butera.

Vi opfører os mere amoralsk, når vi er alene

Ved at teste, hvordan deltagerne traf beslutninger, når der var publikum til stede, og når de var alene, gjorde forskerne en anden interessant opdagelse:

“Vi fandt ud af, at graden af de selviske beslutninger afhang af, hvorvidt der var publikum til stede eller ej: Folk handler mere moralsk, når andre er vidne til deres handlinger,” siger Luigi Butera.

Behovet for at blive socialt accepteret af gruppen fungerer som en naturlig grænse for, hvor egoistiske vi er, når vi foretager investeringer, uddyber han.

Det betyder, at vi er villige til at gå på kompromis med vores egne overbevisninger for at opnå en større fortjeneste – så længe, at det ikke påfører andre skade eller sætter os i et alt for dårligt lys.

Altruistisk eller selvisk?

Alle beslutninger involverer mindst tre moralske overvejelser, siger Luigi Butera.

  1. Dine personlige værdier som menneske påvirker din motivation for at opføre dig på bestemte måder.
  2. Den forventede belønning spiller også ind– hvad kan du opnå eller miste?
  3. Den sociale motivation er ligeledes en faktor – hvorvidt andre iagttager dit valg eller ej. 

Grunden til, at vi mennesker har en moral kan føres helt tilbage til essensen af evolution og overlevelse.

“Vi vil gerne passe ind og accepteres af gruppen. Vores overlevelse afhænger af, at andre kan lide os, og det kan de, hvis vi opfører os moralsk,” forklarer Luigi Butera.

Det tyder på, at det moralske valg også er et egoistisk valg, fordi vi gør det for at passe ind.

“Dog følte mændene også anger, når de gjorde noget amoralsk – uden, at andre kunne se eller opdage det. Det tyder på, at spørgsmålet om moral ikke er fuldstændig egocentreret. Det er enormt komplekst, og der er meget, vi stadig ikke ved,” pointerer han.

Giver indsigt i forebyggelsen af amoralsk adfærd 

Studiets resultater, der er udgivet i tidsskriftet PLOS Biology, kan bidrage til viden om, hvordan et samfund kan modvirke amoralsk opførelse, mener Luigi Butera.

“Hjerneregioner, der er forbundet med forventning om straf, er aktive, når vi beslutter os for at gøre noget, der er moralsk forkert for egen vindings skyld. Det betyder, at det er mere effektivt, når en politibetjent siger ‘du kommer i fængsel, hvis du ikke betaler skat’, end når betjenten siger ‘vær et godt menneske og betal din skat’,” forklarer han og fortsætter:

“Omvendt, så er hjerneregioner, der er forbundet med forventning om belønning, aktive, når vi beslutter os for at gøre noget, der er moralsk godt. Det tyder på, at det er mere effektivt at lægge vægt på fordelene ved at gøre noget godt end ulemperne ved at gøre noget dårligt,” slutter Luigi Butera.
 

Hvorfor kun mænd i studiet?
”Mænd og kvinders kranier er forskellige rent anatomisk. Så for at kunne sammenligne deltagerne statistisk, var det lettere at foretage studiet med personer af samme køn,” forklarer Luigi Butera.

 

For mere information kontakt journalist Ida Eriksen

Sidst opdateret: Communications // 21/11/2019