UBC-CBS Challenge er tilbage

MBA studerende fra CBS og University of British Columbia konkurrerer i disse dage om at løse udfordringer for virksomheder så som JMW Consulting og Øresundskömiteen.

21/02/2014

 
Foto: UBC/Koerner library

Af Anne Amalie Rosenberg Holm

Efter sidste års succes, løber UBC-CBS Challenge atter af stablen i februar 2014. I 2011 kastede mere end 20 års nært samarbejde, imellem Copenhagen Business School og University of British Columbia(UBC), en strategisk alliance af sig. 

En del af dette samarbejde, består i afholdelsen af den årlige Challenge imellem CBS og UBC. Konkurrencen afvikles over to uger. I løbet af de to uger vil de studerende besøge flere danske virksomheder så som JMW Consulting og Øresundskömiteen, hvor de vil arbejde hårdt for at løse konkrete problemstillinger, som virksomhederne står over for. 

I 2013 var en af udfordringerne også relateret til Øresundskömiteen. En af opgaverne til Øresundskömiteen var, at optimere kulturel integration imellem regionerne, målrettet pendlere mellem Danmark og Sverige. De studerende fik som udfordring at løse problemstillinger, relateret til en eventuel app-lancering. 

Flere forskellige virksomheder byder på udfordringer så som denne, hvor de studerende må arbejde hårdt for at bevise sig som værdige vindere. Fredag den 28.februar vil de studerende præsentere deres løsninger for en jury, hvilket naturligvis vil være overværet af de involverede virksomheder samt medstuderende på CBS.

 

For flere oplysninger kontakt: Koordinator Amalie Korning Wedege her

 

Sidst opdateret: Communications // 17/12/2017