Tocifret millionbeløb til fem forskningsprojekter

Hvordan har den danske elite præget den danske model? Skiller Danmarks innovationspolitik sig ud ift. Kinas og USAs politik? Det er temaerne for to af i alt fem forskningsprojekter, der samlet har modtaget knap 15 mio. kr. i støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

12/06/2018

Solbjerg

Gennem adgang til nye digitaliserede udgaver af Kraks Blå Bog bliver det for første gang muligt at kortlægge udviklingen i den danske elite år for år sammen med opbygningen af det danske samfund. Kraks Blå Bog portrætterer nemlig 20.000 betydningsfulde danskere fra 1910 og frem til i dag. Det er afsættet for det ene CBS-forskningsprojekt ”Longitudal Networks”, som Danmarks Frie Forskningsfond netop har støttet.

Fonden har offentliggjort deres årlige uddeling af midler til fri forskning, og CBS har fået bevilget projekter til en samlet værdi af 14,8 millioner kroner. 

De fem forskningsprojekter, som har opnået finansiering, er inden for området ’Samfund og Erhverv’ og omhandler:

  • En komparativ analyse af forsknings- og innovationspolitikken i Danmark, USA og Kina. 
  • En historisk analyse af den danske elites indflydelse på udviklingen af den danske model.  
  • Effekten af kinesisk import på danske og portugisiske virksomheder.
  • En undersøgelse af hvilken effekt pengepolitisk kommunikation har på obligations- og valutakurser.
  • Kortlægning af globaliseringens vindere og tabere, og hvordan global handel påvirker danskernes velfærd.

 

Læs mere om de fem projekter: 

Projekttitel: Isomorphic differences: familiarity and distinctiveness in national science and innovation policies.

Bevillingsmodtager: professor Alan Irwin, Institut for Organisation 

Bevilling: 5.497.230 kr

Forskellige landes forsknings- og innovationspolitik virker i stigende grad ens, hvad angår centrale argumenter, investeringsmodeller og satsningsområder. Det kan undre, eftersom landene har særegne styrkeområder og er i indbyrdes konkurrence. Men er der tale om overfladiske eller fundamentale ligheder? Og er det godt eller skidt? For at kunne svare på disse spørgsmål sammenligner projektet forsknings- og innovationspolitik i Kina, Danmark og USA. Ved at analysere generelle tendenser og konkrete initiativer i de tre landes politikker vil projektet skabe ny viden om, hvad der er unikt for dansk, kinesisk og amerikansk forsknings- og innovationspolitik, og hvad der går på tværs. Samtidig vil det give indsigt i, hvorfra ligheder og forskelle opstår, og hvordan det enkelte land balancerer mellem at kopiere andres innovationsfremmende ideer og skabe sine egne. Der bruges rigtig mange penge på forskning og innovation, og projektets resultater vil bidrage til en vigtig samfundsdiskussion om de ideer, der driver de investeringer, og hvordan Danmark skiller sig ud i relation til andre landes forsknings- og innovationspolitik.

 

Projekttitel: Longitudinal Elite Networks (LONGLINKS)

Bevillingsmodtager: lektor Hubert Buch-Hansen, Department of Business and Politics 

Bevilling: 5.713.519 kr

Gennem de sidste 107 år har det danske samfund gennemgået en enestående udvikling. Fra at være et relativt tilbagestående samfund i Europas udkant står det danske samfund i dag som et forbillede for store dele af verden, for eksempel når det kommer til modeller for statsdannelse, demokrati, arbejdsmarked og velfærd. Samfundsforskere har undersøgt den danske models udvikling på kryds og tværs. Men en central del af historien mangler endnu at blive kortlagt. Hvordan har den danske elite – indenfor erhvervsliv, stat og politik samt i foreningslivet – påvirket denne udvikling? Og hvordan har eliten forandret sig parallelt med samfundsudviklingen? Gennem adgang til de digitaliserede udgaver af Kraks Blå Bog, der fra 1910 og frem til i dag portrætterer over 20.000 betydningsfulde danskere, bliver det for første gang muligt at kortlægge udvikling i den danske elite og dens netværk år for år sammen med opbygningen af det danske samfund. Det er muligt at se, hvornår – og i hvilken grad – bestemte grupper – eksempelvis kvinder, fagforeningsledere eller økonomer – gør deres indtog i den danske elite og indenfor hvilken af elitens arenaer, de gør deres indtog. LONGLINKS giver således forskningen mulighed for bedre at forstå, hvordan elite og samfundsudvikling hænger sammen i det lange løb.

 

Projekttitel: Can Innovation and Servitization Help Firms Escape Foreign Competition?

Bevillingsmodtager: lektor Dario Pozzoli, Økonomisk Institut 

Bevilling: 1.232.374 kr

Den ekstraordinære stigning i kinesisk eksport i de seneste to årtier har været en ny kilde til konkurrencepres for europæiske virksomheder. I 1990'erne og i 2000-tallet blev EU udsat for et kraftigt forøget konkurrencepres fra import af varer fra Kina. Importen fra Kina er faktisk steget mere end ti gange mellem 1992 og 2012 i EU efter Kinas indtræden i Verdenshandelsorganisationen (WTO) i 2001. Der findes nu en betydelig litteratur, som undersøger effekterne af kinesisk import på de lokale arbejdsmarkedsforhold. Langt mindre viden eksisterer om effekterne af den kinesiske konkurrence på innovationsaktiviteter på virksomhedsniveau i små åbne økonomier såsom Danmark og Portugal, der er stærkt påvirket af globaliseringen. Derudover har vi også brug for at øge vores forståelse af den rolle, som kinesisk import spiller i forhold til virksomhedernes overgang fra fremstilling til større fokus på service. Hovedformålet med dette forskningsprojekt er derfor at belyse konsekvenserne af konkurrencen fra den kinesiske import på virksomhedernes innovation, udfasning af produktion og øget fokus på serviceorienterede opgaver og aktiviteter.

 

Projekttitel: Monetary Policy Networks and Asset Prices  

Bevillingsmodtager: adjunkt György Venter, Institut for Finansiering 

Bevilling: 1.529.049 kr

Et studie om effekten af pengepolitisk kommunikation på obligations- og valutakurser. Siden renten er faldet til niveau nul i mange lande, har den traditionelle pengepolitik, der påvirker lange renter ved at kontrollere den korte rente, mistet sin styrke. Derfor er det blevet endnu vigtigere at forstå, hvordan centralbankerne kommunikerer og hvilke oplysninger de giver, især i krisetider. Pengepolitisk kommunikation, der er værre end forventet, kan udbrede negative makroøkonomiske chok, der smitter af på forskellige aktivklasser både på hjemmemarkedet og internationalt. I projektet foreslåes nye teoretiske modeller og bekræfter deres resultater på statsobligationer og valutakurser ved hjælp af ny data, der omfatter international pengepolitik.

 

Projekttitel: Trade and the Distribution of Welfare: An Empirical Approach

Bevillingsmodtager: adjunkt David Jinkins, Økonomisk Institut

Bevilling: 875.673 kr

Engagement i globaliseringen er en hjørnesten i dansk økonomisk politik. Danmark er medlem af EU, Verdenshandelsorganisationen og Nordisk Råd. Samtidig er et retfærdigt samfund indbegrebet af danske værdier og et vigtigt mål for dansk socialpolitik. Mange danske regeringstiltag er designet til at mindske ulighed, såsom fri adgang til uddannelse, nationaliseret sundhedspleje, høje marginale topskattesatser og omfattende social bistand. I projektet udvikles en ny empirisk ramme for at identificere globaliseringens vindere og tabere, kvantificere størrelsen af disse gevinster og tab og for at bestemme de specifikke kanaler, hvorigennem handel påvirker danskernes velfærd. Identifikationen af disse kanaler er et nødvendigt skridt for udformningen af yderligere politiske tiltag, som kan hjælpe arbejdstagere, der har været negativt påvirket af international handel. Resultaterne vil være nyttige for danske beslutningstagere, som fortsætter deres bestræbelser på at sikre, at globaliseringen gavner flertallet i Danmark.

 

For yderligere informationer kontakt:

Annedorte Vad, Research Support Office

 

Sidst opdateret: Communications // 02/09/2020