TIME MIRROR – virksomhedsregnskaber, der understøtter den grønne omstilling

Politikerne skal formulere ambitiøse målsætninger og sikre, at virksomheder ikke forsinker eller slører deres klimaoplysninger, når de rapporterer om klimarelaterede risici, og hvordan de påvirker virksomhedens finansielle præstationer, aktiver og forpligtelser. De regnskabsstandarder og den regnskabspraksis, man anvender i dag, tager ikke højde for de udfordringer, der vil være i omstillingen frem mod CO2-neutralitet.

14/12/2020

Shutterstock
Foto: Shutterstock

Regeringer verden over lover at gøre deres for at forhindre, at temperaturerne stiger mere end 1,5 grader inden 2050. Den danske regering har ovenikøbet givet tilsagn om at reducere CO2-udledningen drastisk inden 2030, så det er gennemgribende forandringer, der skal ske i samfundet.

“TIME MIRROR er et nyt fireårigt projekt, som skal undersøge, hvordan virksomheder og deres interessenter er nødt til at ændre virksomhedsregnskaber radikalt for at skabe incitament til at gennemføre den grønne omstilling,” siger Thomas Riise Johansen, professor og koordinator for TIME MIRROR.

Formålet med projektet er at undersøge håndteringen af klimarelaterede risici i virksomhedernes regnskaber og rapportering, samt hvordan regnskaberne kan understøtte og tilskynde danske virksomheder til at blive CO2-neutrale.

“Vi ønsker specifikt at identificere og give indsigt i de aktører og værktøjer der er nødvendige for at virksomheder kan stå til regnskab for den grønne omstilling,” tilføjer Thomas Riise Johansen.

TIME MIRROR ønsker at bidrage til den grønne omstilling ved at tilskynde en markant ændring i den måde, virksomheder aflægger regnskab på. Dette indebærer blandt andet integration af omkostninger til nødvendige fremtidige investeringer i CO2-neutralitet i resultatopgørelsen og balancen. Det må også forventes, at der inden længe kommer regulering, der via en pris på CO2 kan medvirke til at synliggøre, hvad det koster at være neutral.

Det handler om at skabe incitament


“Nogle virksomheder har allerede klimaoplysninger i deres regnskaber, men oplysningerne er ofte kvalitative informationer og ikke knyttet til virksomhedens kvantitative nøgletal samt resultatopgørelse og balance,” siger Thomas Riise Johansen.

Klimaforandringerne skaber allerede fysiske risici og transitionsrisici, så bedre regnskabsoplysninger vil være afgørende for at forstå og styre virksomhedens resultater, herunder hvordan disse risici påvirker værdifastsættelser og hensættelser i balancen. Ifølge Thomas Riise Johansen kan virksomhederne ikke ignorere disse risici på sigt.

“Der er mange aktører inde for dette område, og vi har brug for dem alle sammen. Det er også projektets mål at kortlægge ekspertnetværk, analysere interessenter og vurdere, hvordan de kan bidrage til den positive forandring”, siger Thomas Riise Johansen.

Men det handler også om at tage ansvar

En af de største udfordringer i projektet vil være at overbevise de forskellige aktører om at indse, at den grønne omstilling er en langsigtet proces, hvor der ikke nødvendigvis er kortsigtede fordele.

For som Thomas Riise Johansen siger: “Hvis vi skal tage det seriøst, skal de involverede lade særinteresser ligge og prioritere den allerstørste bekymring, nemlig klimaforandringerne. Her kunne der godt komme modstand fra fx standardudstedere, der på opportunistisk vis ønsker at sætte deres egen dagsorden, virksomheder, der ønsker at skabe overskud på den korte bane, eller politikere, der ikke er villige til at tage de nødvendige beslutninger på den lange bane, fordi det kan koste dem stemmer.”

Thomas Riise Johansen hævder, at udfordringen for regnskaberne ikke kun ligger i at måle udledninger, selvom det klart vil blive nødvendigt med relevante og pålidelige målinger af drivhusgasser, hvilket i øvrigt bør standardiseres for virksomheder. Det handler også om at få virksomhederne til at oplyse fx, hvordan deres aktiviteter ændrer sig, hvilke værdiforringelser klimarisici medfører, hvad der skal hensættes til fremtidige investeringer, og andre oplysninger der medvirker til, at virksomheden kan stå til regnskab for dens strategi, aktiviteter samt omkostninger ved at adressere negative eksternaliteter forbundet med CO2.

“Klimabekymringerne er intensiveret, og selvom vi står over for nogle massive udfordringer, tror jeg, dette projekt kan være med til at vise os, at der også er grund til at være optimistisk,” afslutter Thomas Riise Johansen.

Projektet er et samarbejde mellem forskere fra Institut for Organisation og Institut for Regnskab på CBS og er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 03/02/2021