Det sker på CBS i november

Kulturens betydning for samfundet, dansk erhvervsforskning i vores sydlige nabo og e-handels betydning for distribution er bare nogle af de emner, som vil blive diskuteret ved arrangementer på CBS i november.

31/10/2014

Hvorfor er kunst- og kulturskabelse afgørende for fremtiden?
Det er blot ét af de centrale spørgsmål der vil blive sat fokus på, når SACRE-konferencen finder sted mandag d. 24. november. SACRE er et initiativ med fokus på nytænkning af kunstens og kulturens rolle i menneskers liv og samfundets fællesskab. Konferencens tema er ”Det umuliges mulighed”, og blandt talerne vil være forfatter Peter Høeg, operachef Kasper Holten, rektor Elsebeth Gerner Nielsen med flere.

Læs mere om arrangement og program
http://www.cbs.dk/cbs-event-da/1867/kunst-kulturinitiativet-sacre-inviterer-konference-temaet-umuliges-mulighed

Tid og sted:
24. november 2014, 09.00-17.00
Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, 1067 København K

Kontakt
SACRE på tlf. 38152906
Initiativtager professor Preben Melander på tlf. 38152905
 

Tyskland i dansk erhvervsforskning
I start-november inviterer Copenhagen Business School og Dansk-Tysk Industri- og Handelsklub til arrangementet ’Tyskland i Dansk Erhvervsforskning’. Olaf Iversen fra Den Tyske Ambassade åbner programmet, hvor CBS’ forskere blandt andet vil fortælle om entreprenørskab, ophøret af Deutschland AG, samt hvilken effekt kvindekvoter har på mandlige ledere.

Læs mere om arrangement og program
http://www.cbs.dk/cbs-event-da/2996/germany-in-danish-business-research

Tid og sted:
4. november 2014, 17.30-20.00
Kilen, Kilevej 14A, KS71, 2000 Frederiksberg

Kontakt:
Professor Georg Ringe; gr.jur@cbs.dk
 

Internethandelens effekt på værdikæder og logistik
På den sjette Copenhagen Supply Chain Management (SCM) konference vil fokus være på forretningsmodeller indenfor e-handel, samt hvilke udfordringer nye teknologier giver for distribution. Førende forskere i værdikædestyring vil diskutere hvordan internethandelens kraftige vækst gennem de seneste år, har været med til at gøre de sidste led i værdikæden endnu vigtigere end tidligere. Professor Jim Stock fra University of South Florida er konferencens hovedtaler.
Sidst på dagen, vil der blive overrakt en pris for årets bedste specialeafhandling på cand.merc.SCM.

Læs mere om arrangement og program
http://www.cbs.dk/forskning/institutter-centre/institut-produktion-erhvervsoekonomi/arrangementer/6th-copenhagen-supply-chain-management-summit

Tid og sted:
6. november 2014, 15.00-19.00
Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg
Room DSC033

Pressekontakt
Britta Gammelgaard
bg.om@cbs.dk
38152894
 

Kineserne strømmer til Europa – hvorfor?
Kom til boglancering og få indblik i Kinas fremmarch i Europa, når forfatter Christina Boutrup deler de vigtigste pointer fra hendes nye bog Den røde løber – Kinas fremmarch i Europa. Hør desuden CBS-forsker og tidligere Kina-rådgiver for DI, Nis Høyrup Christensen, fortælle om de nye kinesiske konkurrenter på markedet. Monica Reib, partner og Kina-ansvarlig for Bech-Bruun, samt Erik Christensen, formand for Nyborg Kommunes Kina-udvalg, vil ligeledes tale til arrangementet, der afrundes med en spørgerunde og en mulighed for at netværke over en drink.

Læs mere om arrangement og program
http://www.cbs.dk/cbs-event-da/127/kineserne-strommer-europa-hvorfor

Tid og sted:
6. november 2014, 15.30-17.30
Solbjerg Plads 3, SP205 Nordea, 2000 Frederiksberg

Kontakt:
Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse
int@cbs.dk
 

Lovende entreprenører pitcher til CSE Investor Day
Copenhagen School of Entrepreneurship inviterer endnu engang til CSE Investor Day, hvor de mest lovende entreprenører får chancen for at præsentere deres idéer til mulige investorer. CSE Investor Day afholdes i samarbejde med Keystones og Business Angels Copenhagen, der hylder entreprenørånden, og byder både studerende, investorer og de håbefulde virksomhedsstartere velkomne til en spændende eftermiddag og aften på CBS.

Læs mere om arrangement og program
http://www.cbs.dk/en/cbs-event-en/2881/cse-investor-day

Tid og sted:
18. november 2014, 15.30-18.30
Porcelænshaven 20, 24A/B, 26, 2000 Frederiksberg
2. sal (Copenhagen School of Entrepreneurship)

Pressekontakt
Mads, CSE – mef.edu@cbs.dk
 

CBS’ Institut for Finansiering fylder 75 år
I den anledning inviterer instituttet alle til jubilæumsarrangement fredag d. 7. november, hvor institutleder Søren Hvidkjær vil byde velkommen, inden Kurt Jacobsen og Michael Møller, begge professorer på FI, vil fortælle om den udvikling, instituttet har gennemgået siden dets grundlæggelse i 1939. Efter arrangementet vil Institut for Finansiering være vært ved en vinreception.

Læs mere om arrangement og program
http://www.cbs.dk/cbs-event-da/122/75th-anniversary-of-the-department-of-finance

Tid og sted:
7. november 2014, 15.30-17.30
Solbjerg Plads 3, SPs05, 2000 Frederiksberg

Kontakt:
event.fi@cbs.dk

Sidst opdateret: Communications // 17/12/2017