Det sker på CBS i december

Hvordan kan kulturelle institutioner bruge big data? Hvor mange risici kan en økonomi klare ifølge en Nobelprismodtager? Hvad kan ledere lære af musikindustrien? Kom forbi CBS’ mange arrangementer i december.

30/11/2017

Sådan kan kulturelle institutioner bruge big data

Fredag, 1. december, 13:00-15:30, Kilen (lokale K3.41), Kilevej 14A, 2000 Frederiksberg

Cultural institutions and big data

Foto: Wiki Commons

Med stadig faldende funding fra staten er de danske kulturinstitutioner i hård konkurrence om publikum. Her er det vigtigt at kende sit publikums adfærd, og det kan big social data være en god kilde til. Så god en kilde, at institutioner kan træffe beslutninger fx om prissætning mm., ifølge tre CBS-professorer. De præsenterer på seminaret en model, som kan forudsige antallet af deltagere til en forestilling ud fra data på sociale medier. Det Kongelige Teater bliver brugt som eksempel.


Hvad kan ledere lære af musikindustrien?

Mandag, 4. december, 16:30-18:30, Dalgas Have 15 (lokale 1V.089), 2000 Frederiksberg

Instruments
Foto: Shutterstock

Observationer fra musikindustrien kan give os en forståelse for, hvordan digitalisering påvirker ledelsen inden for flere industrier. Hvad kan man gøre på ledelsesniveau for at følge med digitaliseringen, når disruption i organisationer både medfører nye muligheder, men også mangler udfordringer?

Det vil grundlægger og leder af Center for Music Innovation ved University of California, Los Angeles (UCLA) Gigi L. Johnson uddybe på seminaret “Nye akkorder i lederens strategispil ”.
 

Er Foucault neoliberalist?

Tirsdag, 5. december 13:00-15:00, Kilen, Kilevej 14 (K150), 2000 Frederiksberg 

For kendere af Foucault og neoliberalismen er der lagt op til en intens debat mellem post.doc fra University of Cambridge Daniel Zamora og CBS-forskerne Marius Gudmund Høyer, Magnus Paulsen Hansen og Mitchell Dean. En debat, der vil sætte spørgsmålstegn ved, hvad f.eks. socialdemokratismen står for i dag.

I 2014 fremførte Daniel Zamora en overraskende kritik af Foucault i det amerikanske venstreorienterede medie Jacobin, som skabte stor diskussion om, hvorvidt Foucault var neoliberalist. Ifølge Zamoras analyser har Foucault brugt neoliberalismen som redskab til at skabe en ny venstrefløjstænkning. Den kritik vil være omdrejningspunkt for seminaret. 


Amerikansk økonom og nobelprismodtager gæster CBS

Tirsdag, 12. december, kl. 16:00, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg

Engle ny
Foto: NYU Stern

Så hvor meget risiko kan en økonomi klare? Ekspert i risici professor Robert Engle fra New York University Stern School of Business kommer til CBS og præsenterer sin forskning. Robert Engle vandt Nobelprisen i økonomi 2003 og har været med til at udvikle flere økonomiske teknikker, der har vist sig nyttige for mange ”real-world” problematikker.
 

Oplev seneste forskning i konkurrenceevne

Tirsdag, 19. december, 14:00-16:00, Kilen (Ks48), Kilevej 14A, 2000 Frederiksberg

Runners competetion
Foto: Shutterstock

Platformen CBS Competitiveness har de seneste fem år samlet konkurrencerelateret forskning og formidling til gavn for virksomheder og samfundet som helhed. Som en afslutning på platformens arbejde, inviteres til en event, hvor forskere præsenterer deres resultaterne om konkurrenceevne.  


Ph.d.-forsvar i december:

Louise Lyngfeldt Gorm Hansen: Triggering Earthquakes in Science, Politics and Chinese Hydropower - A controversy study

Andreas Kamstrup: Crowdsourcing and the architectural competition as organisational technologies

Maya Christiane Flensborg Jensen: Boundaries of professionalization at work - An ethnography-inspired study of care workers’ dilemmas at the margin
 

Sidst opdateret: Communications // 02/09/2020