Sender det moderne arbejdsliv os tilbage til puberteten?

I dag er kriterierne for den gode præstation på arbejdet mange steder tvetydige. Det efterlader os i et limbo af usikkerhed, hvor vi som medarbejdere ofte selv skal gætte os til, hvornår vi gør det godt nok, forklarer to forskere fra CBS i et nyt studie.

16/05/2019

bent_christian_af_ida_eriksen

Kender du følelsen af ikke helt at vide, om du gør dit arbejde tilfredsstillende?

Mange af os på arbejdsmarkedet befinder os i dag i et pubertetslignende limbo, hvor vi ikke ved, hvad den gode præstation er, lyder konklusionen i et kvalitativt studie udarbejdet af professor Bent Meier Sørensen og lektor Christian Garmann Johnsen – begge fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS – og Jens Budtz-Jørgensen fra Roskilde Universitet.

Studiet, der er udgivet i tidsskriftet Organization i 2019, gør desuden op med det klassiske modsætningsforhold mellem den enten hårdt kontrollerede arbejdsplads eller den helt grænseløse:

”Ingen af de to beskrivelser formår tilstrækkeligt præcist at indfange essensen af arbejdet på den moderne arbejdsplads, nemlig, at vi ofte oplever, at vi sidder fast i en slags mellemfase,” forklarer Bent Meier Sørensen. 

”Det er lidt, som når 40-årige går i sneakers”
For at komme ud over den traditionelle opfattelse af grænser har forskerne afsøgt, hvilke andre begreber der bedre kan belyse den moderne arbejdsplads.

De har analyseret samtaler mellem en række medarbejdere og mellemledere fra en dansk virksomhed ved hjælp af begrebet ’liminalitet’, der er kendt fra antropologien og er udviklet af den britiske pioner inden for faget, Victor Turner.

”Liminalitet henviser til en mellemfase, hvor du oplever, at din identitet er uklar. Et slags socialt limbo, der kan sammenlignes med overgangen fra dreng til mand,” siger Bent Meier Sørensen.

Det er denne fase, som mange medarbejdere og mellemledere udtrykker, at de står i, uddyber han:

”Mange ved ikke, hvad kravene til dem er og må derfor bruge en masse energi på at forestille sig, hvad kravene kunne være. Det gør, at de sidder fast – lidt ligesom, når mænd på 40 år stadig går i sneakers og vil være ung med de unge.”

Selvvurderingen har konsekvenser
Det moderne arbejdsliv producerer med andre ord medarbejdere, der ofte famler og nogle gange langvarigt sidder fast i et stadie af hverken-eller. Et stadie, der kan minde om puberteten.

Og når man som medarbejder selv skal gætte sig til, hvad den gode jobpræstation er, lægger det et stort pres på den enkelte, hvilket ifølge Christian Garmann Johnsen er problematisk:

”Når man udvisker grænserne i forhold til at styre, hvordan medarbejdere løser deres opgaver, giver det på den ene side en masse frihed og fleksibilitet. Man kan arbejde hjemmefra sofaen med sin laptop. Men slagsiden er, at diffuse grænser kan være en kilde til stress og usikkerhed, fordi man hele tiden kan arbejde mere og arbejde på nye måder,” siger han. 

Lægger op til bedre definition af grænser fra ledelsen
En højere grad af feedback på konkrete arbejdsopgaver og deres udførelse fra ledelsens side kan derfor muligvis virke lindrende på presset på den enkelte medarbejder, lyder det fra de to forskere.

Alligevel er spørgsmålet om implementering af flere eller bedre definerede grænser alt andet end enkelt:

”En masse kriterier for den gode præstation giver måske ikke mening i praksis, hvor også hensyn som personlighed og forhold til arbejdspladsen spiller ind i forhold til bedømmelsen af medarbejderen,” nuancerer Christian Garmann Johnsen.

Det er altså uhyre komplekst at løse problemstillingen omkring grænser – hvad enten, der er for mange eller for få.

”Vi har ikke nogen forestilling om at kunne løse hele denne problemstilling på baggrund af nogle enkelte arbejdsstudier. Men vi håber, at vi kan inspirere erhvervslivet og andre til at tænke grænser og udvikling af karriere bedre igennem og i hvert fald komme ud over den simple modstilling mellem for mange grænser på den ene side og slet ingen grænser på den anden,” slutter Bent Meier Sørensen.

For mere information kontakt Ida Eriksen, Communication

 
 
Sidst opdateret: Communications // 02/09/2020