Sådan lærer vi at bruge AI til vores fordel i stedet for vores undergang

Nyheder

Kunstig intelligens kommer til at ændre verden - snart, udtaler CBS-forsker i nyt studie. Læs om, hvordan vi bør forberede os på en fremtid baseret på data og algoritmer, så vi kan høste fordelene og undgå ulemperne ved AI.

 
17/10/2019

Foto: Shutterstock

Foto: Shutterstock


Kunstig intelligens kommer til at ændre verden og vores eksistens, lyder det ofte i medierne. Men på hvilke måder, helt konkret?

I et nyt studie bidrager adjunkt Rony Medaglia fra Institut for Digitalisering på CBS med sin viden om AI i den offentlige sektor.

Han mener, at vi bør øge opmærksomheden omkring AI og fokusere på, hvordan vi kan bruge teknologien til vores fordel, så den ikke ender med at blive vores undergang.

“I stedet for kun at tale om, hvordan AI kommer til at erstatte jobs og træffe beslutninger på vores vegne generelt, bør vi adressere, hvordan AI kan understøtte os som mennesker. AI bør altid tjene et klart formål i samfundet,” siger Rony Medaglia.

Risici ved AI

Dog er der en række problematiske aspekter ved AI. Ifølge Rony Medaglia er især tre elementer værd at tage forbehold imod:

  • Forudindtagethed (Bias): De data, du bruger i en algoritme, kan være biased mod visse samfundsgrupper. “Der er et eksempel fra USA, hvor algoritmer skulle beslutte, hvorvidt indsatte i fængsler skulle løslades eller flyttes til husarrest. Forskerne opdagede, at beslutningerne var baseret på data, der havde negative bias mod afroamerikanske indsatte. Disse algoritmer kan altså potentielt være uretfærdige - præcis som mennesker,” forklarer Medaglia.
     
  • Gennemsigtighed: “AI algoritmer er ofte så komplekse, at selv ikke forskerne bag, kan forklare deres måde at fungere på fuldstændigt. Det påvirker borgerne, der ikke aner, at mange aspekter af deres liv er influeret af beslutninger baseret på AI-teknologi. AI er stadig en slags ’sort boks’ på mange måder, og det kan føre til mistro og usikkerhed i samfundet,” udtaler Medaglia.
     
  • Demokrati: Når algoritmer på sociale medier bliver brugt til at fodre os med indhold, der stemmer overens med vores eksisterende holdninger i stedet for at udfordre dem, bliver det en slags ’ekkokammer’. “Indhold på sociale medier er baseret på brugernes præferencer. Det er belejligt for brugeren, men ikke for demokratiet. I stedet for at tale med mennesker med andre holdninger, interagerer vi kun med folk i vores egne ’filterbobler’. Det skaber splid mellem forskellige samfundsgrupper,” siger Medaglia.

Fordele ved AI

Selvom AI kan føre til større splittelse, bias og en mangel på gennemsigtighed, er der også store muligheder og fordele ved teknologien, mener Rony Medaglia.

  • AI kan lette offentligt ansatte for rutine-opgaver: “For eksempel beslutninger om at godkende eller afvise ansøgninger om børnepenge, byggetilladelser og andre vurderinger, der foretages på grundlag af meget specifikke kriterier. I de tilfælde kan algoritmer være mere effektive end mennesker,” siger Rony Medaglia.
     
  • AI kan understøtte myndighederne: “AI-algoritmer kan eksempelvis bruges til at identificere problemer med hygiejnen på restauranter ved at overvåge kundernes anmeldelser på sociale medier. Algoritmerne kan gøre myndighederne opmærksomme på, at de skal kontrollere de restauranter med dårlige anmeldelser. Det betyder, at der er brug for mindre personale, og at det er mere sandsynligt, at vi finder, de steder, der har problemer med hygiejnen,” uddyber han.
     
  • AI kan forbedre sundhedsvæsenet: “AI-algoritmer kan anbefale individuelle behandlinger til patienter ved at bruge oplysninger fra de tusindvis af lægevidenskabelige artikler, der bliver udgivet hver dag. En sådan opgave ville være for omfattende for en almindelig dødelig, og på den måde kan behandlinger i sundhedsvæsenet potentielt blive mere effektive,” siger Medaglia.
     
  • AI kan øge tilliden til staten: “I mange lande er folk mistroiske over for offentligt ansatte, såsom kontorassistenter, det lokale politi og parkeringsvagter. De er bange for, at de ikke er objektive i deres vurderinger, bliver påvirkede af personlige bias, eller endda er til falds for bestikkelse. Her kan staten bruge AI til at lave love på baggrund af klare kriterier, så ingen borgere føler, at de er blevet uretfærdigt behandlet af en offentligt ansat,” forklarer Medaglia.

Fremtiden med AI: Fokus på forskellen mellem kreativitet og rutinearbejde

Meget kommer altså til at ændre sig i fremtiden, når AI har overtaget endnu flere dele af samfundet.

Frygten for at miste sit job til AI og robotter er helt berettiget, mener Rony Medaglia.

“En del manuelt og intellektuelt arbejde vil blive udført af maskiner i fremtiden. Vi kommer til at skelne mellem rutinearbejde og ikke-rutinearbejde. Jobs, hvor man skal bruge empati og kreativitet, vil være forbeholdt mennesker, mens rutinearbejde primært vil blive udført af maskiner,” siger han.

Bus- eller taxachauffører, men også advokater og jurister, bliver højest sandsynligt helt eller delvist erstattet af AI, mener Medaglia. Selv de jobs, man måske tror er sværere at erstatte med en algoritme, kan blive ramt:

“Dele af undervisningen i for eksempel grammatik og historie kan også blive erstattet af maskiner i fremtiden. Det samme gælder finans- og sportsjournalister, der beskriver bevægelser på aktiemarkedet eller kampresultater,” forklarer han.

Dog er Rony Medaglia er ikke overvejende pessimistisk i forhold til fremtiden:

”I 90’erne så vi et gennembrud i biologien i forhold til at klone dyr, og vi troede, at vi allesammen ville begynde at klone mennesker i løbet af de næste 10 år. Men vi kom frem til, at det ikke var etisk forsvarligt, og derfor gjorde vi det ikke. Det, at vi har AI betyder ikke, at vi behøver at bruge det på en dårlig måde. Men vi bør tale om og diskutere, hvilken fremtid, vi vil have, før den allerede er her,” afslutter han.


For mere information kontakt journalist Ida Eriksen

 

Sidst opdateret: Communications // 17/10/2019