Ritual skal lære nye studerende at være ansvarlige

Nyheder

Et ritual, der lærer studerende at skabe både værdi og gode værdier. Sådan beskriver uddannelsesdekan Gregor Halff ceremonien Responsibility Day, hvor CBS samler 2.935 nye studerende på deres første studiedag. Sammen med det bæredygtige modebrand Carcel og EU-kommissær Margrethe Vestager bliver nye studerende bevidste om deres samfundsansvar. H.K.H. Kronprinsessen vil også deltage ved CBS Responsibility Day.

 
28/08/2018

RD
Responsibility Day 2017. Fotograf: Bjarke MacCarthy.


På semestrets første dag samles nye studerende fra CBS’ 19 bachelor-programmer til ceremonien Responsibility Day. Omdrejningspunktet for dagen er ’ansvarlig business’. Sammen med offentlige rollemodeller bliver studerende introduceret til temaer som bæredygtighed, lighed og gennemsigtighed.

Uddannelsesdekan ved CBS Gregor Halff glæder sig til at deltage i ceremonien, som afholdes for ottende år i træk:
 
“Formålet med Responsibility Day er, at de studerende gennemgår en form for overgangsritual, hvor de bliver til helstøbte CBS-studerende med evnen til at skabe både værdi og gode værdier,” siger Gregor Halff og fremhæver dagens vigtigste udbytte:

“Dagens grundlæggende spørgsmål er: ‘Hvordan vil denne forretningsbeslutning påvirke andre?’ Håbet er, at vi kan få de studerende til at stille netop det spørgsmål under deres fremtidige studier og karrierer. På den måde kan man sige, at Responsibility Day her på CBS er verdens største øvelse i at stille spørgsmål og lytte”.

Besøg fra HKH Mary og Vestager
Ceremonien bliver igen afholdt i Tivolis Kongres Center for at have plads til alle nye studerende. Blandt talerne er:

Hendes Kongelig Højhed Kronprinsesse Mary, som også deltog ved Responsibility Day sidste år.

Magrethe Vestager, konkurrencekommissær i EU, som er kendt for at kæmpe for retfærdige konkurrenceregler og at tale forbrugernes sag. Senest resulterede det i, at en tech-gigant blev dømt til at betale et tocifret milliardbeløb i bøde til EU for at konkurrenceforvride markedet. 

PDF iconLæs programmet for dagen

Bæredygtigt modebrand leverer case
Når inspirationstalerne er færdige stiller et nyt bæredygtigt modebrand Carcel op med en case, som de studerende skal løse i grupper. Kandidat fra CBS og serieiværksætter Veronica D’Souza står bag Carcel, som hjælper peruvianske kvinder fra fængsler i arbejde. Kvinderne tjener penge på at producere striksweatre i det lokale, luksuriøse Alpaca-uld. Et stort hold af undervisere fra CBS har tilpasset case-spørgsmål til de forskellige studieretninger, og så gælder det om at løse casen bedst. Præmien er bl.a. en dag hos konsulentbureauet QVARTZ.  

Læs mere om Carcel-casen

 

Kontaktinformationer

 

For flere information kontakt CBS PRME, som står bag Responsibility Day:
 

Kontakt CBS PRME

 

Sidst opdateret: Communications // 29/08/2018