REFLOW – hvordan skal fremtidens byer se ud?

Foto: Shutterstock

I storbyerne forbruger man i dag mere end der produceres, og ifølge FN’s beregninger vil 68 % af verdens befolkning bo i storbyer i 2050. “Hvis vi kan skabe cirkulære og regenerative storbyer, kan vi gøre affald til en ressource, som kan skabe velstand i stedet for det modsatte,” siger lektor Cristiana Parisi fra CBS, koordinator for og leder af projektet REFLOW, som startede i 2019 og løber over tre år. 

Der findes ikke en generelt accepteret definition af ’cirkulær økonomi’ inden for faglitteraturen, og begrebet kritiseres for at mangle socialt fokus. Men her griber REFLOW cirkulær økonomi an på en ny måde og definerer begrebet i en urban kontekst, det vil sige med et stærkt fokus på mennesket, sociale konsekvenser og social inklusion generelt.

Projektet kombinerer således den traditionelle opfattelse af cirkulær økonomi som har et skarpt fokus på miljøadfærd med flere dimensioner, fx skabelsen af social værdi, understøttende teknologi, governancestrukturer og kapacitetsopbygning.  

Borgeren i centrum

Denne kombination skal hjælpe med at understøtte overgangen til cirkulær økonomi i seks europæiske pilot byer, nemlig Amsterdam, Berlin, Cluj Napoca, Milano, Paris og Vejle. Pilotprojektet i Vejle har haft stor succes og er for nylig blevet nomineret til en World Goal Award af Dansk Affaldsforening.

“Vi vil beregne, analysere og omdefinere byens ressourcer ved hjælp af specifikke sociale, miljømæssige og økonomiske indikatorer for at måle forholdet mellem byens produktion og forbrug. Derudover vurderer vi den sociale konsekvens af de valgte løsninger i monetære termer. Samtidig er der behov for en stærk borgerinddragelse og en systemændring for at redesigne produkter, flytte produktioner og gentænke byområder. Det vil også tilvejebringe en ny måde at forvalte ressourcerne på,” siger Cristiana Parisi og fortsætter:

“For at vi kan tage gode beslutninger, der er bæredygtige på langt sigt, mener jeg, at de skal træffes på baggrund af borgernes behov og bakkes op af de lokale myndigheder. Ellers kan løsningerne blive opfattet som topstyring og irrelevante for borgerne. Her må vi sikre, at principperne for cirkulær økonomi forankres i borgernes visioner og forventninger.”
 
Byggestenene

CBS er den primære koordinator af projektet og konsortiet. “Vores opgave er at formalisere de sociale og økonomiske indikatorer samt at facilitere de sociale konsekvenser og definere forretningsmodeller og -planer for den cirkulære økonomi,” siger Cristiana Parisi.

Projektet har derfor identificeret seks såkaldte byggesten, der indgår i den nydefinerede cirkulære økonomi, nemlig økonomisk og social betydning, blockchain-teknologi, materialeteknik, forvaltning og byplanlægning, kapacitetsopbygning og formidling.

Hver byggesten ledes af en partnerorganisation, hvor CBS står i spidsen for den første om økonomisk og social betydning. Alle partnere skal arbejde med byerne om at definere en implementeringsplan for et selvvalgt projekt inden for cirkulær økonomi, og projektet er nu nået til et punkt, hvor partnerne begynder at samarbejde med byerne for at implementere governancestrukturer til at understøtte den cirkulære omstilling. Samtidig arbejdes der med de indsamlede data og med at identificere og opskalere de lokale best practices, som forbedrer og udnytter ressourcerne maksimalt og skaber mest social værdi.

Efter REFLOW

I hver af de seks pilotbyer kan man besøge såkaldte ’Fab Labs’, hvor borgere kan arbejde med fremstilling, udvikling og test af cirkulære produkter, software og forretningsmodeller for deres by. Laboratoriernes formål er at give borgeren direkte adgang til den anvendte teknologi og støtte innovation, der kommer fra borgeren selv.

Projektets formål er at kunne tilbyde retningslinjer, vejledning og værktøjer, som andre byer kan bruge i deres egen omstilling på baggrund af de udfordringer, som borgerne kan udpege. Så selvom projektet afsluttes efter tre år, vil REFLOW-begrebet leve videre, og således vil man altid kunne kopiere de løsninger, som pilotbyerne har implementeret.

Forskningsprojektet er et såkaldt Innovation Action-projekt (IA) og er et samarbejde med andre forskningsinstitutioner og en lang række tværfaglige interessenter. For CBS er det heller ikke et almindeligt forskningsprojekt. “Det er min opfattelse, at dette projekt ikke kun kan frembringe rigtig god forskning om grøn omstilling men også gøre en kæmpe social forskel. Jeg tror, at det er vejen frem for CBS – at vi skaber en best practice, som vi kan benytte i fremtiden,” slutter Cristiana Parisi.

Projektet er finansieret af EU's Horizon 2020 Innovation Action-program. Læs mere om projektet på CBS blog og Reflows hjemmeside.