Ny professor på CBS: Er uddannelse blevet overflødig?

Jeg møder Anoush Margaryan på hendes kontor på CBS en onsdag eftermiddag.

Indretningen er pertentlig, og på skrivebordet bryder kun en vandflaske og en banan de rene linjer.

Ved et lille rundt bord i midten af rummet sidder Anoush med et fast greb om et kaffekrus med Starbucks-logo.

Meget internationalt med kaffen, siger jeg med et smil for at indlede vores samtale.

”Der er altså bare vand i. Nej, jeg har ikke været i Starbucks – det er bare fordi, deres krus er så dejligt store.”

Reaktionen bekræfter mit førstehåndsindtryk - der er ingen fine fornemmelser at spore hos Anoush Margaryan, der er ny professor på Institut for Digitalisering på CBS, hvor hun forsker i læringsmetoder og arbejdskultur.

Det til trods for flere internationale priser og fem professorater fra England, Tyskland, Holland, Armenien – og nu Danmark - i ryggen.

Hverken britte eller armener

Anoush Margaryan er en verdensborger og er blevet nødt til at udvikle mange forskellige identiteter i de fem forskellige lande, hvor hun har boet.

De har nemlig alle haft meget forskellige tilgange til uddannelse:

”De lande, jeg har arbejdet i, er meget forskellige. Jeg er født i Armenien og fik min bachelor og min kandidat der i slutningen af 90’erne. Jeg studerende sprogvidenskab, og det var en meget teoretisk uddannelse. Da jeg senere kom til Holland for at tage min anden kandidat-grad i uddannelsesteknologi, var det hele derimod baseret på det praktiske.”

Anoush blev dog hurtigt vant med den anderledes uddannelsesform og tog senere en ph.d. på Twente Universitet i Holland.

Efter et professorat og 13 års ophold i London har hun i dag dobbelt statsborgerskab med både britisk og armensk pas.

Hun føler sig da også ofte som værende et sted midt imellem nationaliteter:

”Hver gang jeg åbner munden i London, kan folk med det samme høre, at jeg ikke er født i England. Når jeg så er i Armenien og besøge min familie, taler folk på gaden ofte engelsk til mig, fordi de tror, jeg er udlænding,” fortæller hun.

Der er dog også fordele ved at have haft bopæl i mange forskellige lande, mener Anoush:

”København er meget anderledes end London, men alle byer skal opleves på deres egne præmisser og ikke ses i forhold til hinanden. Jeg tager forskellige dele af kulturen ind i min personlighed. Jeg tror det gør mig til en rigere person,” siger hun.

Forskellige veje ind i forskningen

På trods af de mange nationale skift, er der en konstant i Anoush Margaryans liv. Passionen for forskning.

Mere specifikt forskning i læring og uddannelse, og muligheden for at undersøge paralleller til arbejdsmarkedets krav.

Derfor var hun da heller ikke i tvivl da muligheden for at blive professor og en del af forskningsprojektet Blended Learning (også kendt som RiBL-projektet) på CBS bød sig.

Målet for dette femårige og tværfaglige projekt er at udvikle og implementere innovative tilgange til teknologi-dreven læring og undervisning.

Det vil gøre CBS-dimittender i stand til at udvikle den viden og de kompetencer, der skal til for at få succes i den nye digitale økonomi.

Anoush har forsket i dette emne i næsten 20 år. Alligevel er hendes interesse for læring og uddannelse noget, der er opstået, mere end noget, der var planlagt på forhånd.

”Der er forskellige måder, man kan finde frem til ens arbejde på. Nogle leder og leder efter, det de kan lide og vil arbejde med. Andre prøver bare noget af og ender til sidst med at blive bedre på det område. Når de så er blevet rigtig gode til noget, begynder de også at kunne lide det. Det er den sidstnævnte vej rundt, at jeg er blevet forsker,” fortæller Anoush Margaryan.

Har vi stadig brug for uddannelse?

Det var i første omgang gennem bladren i dagblade og aviser, at Anoush fik øjnene op for en ny type arbejde kaldet ’crowdwork’.

Crowdwork er en form for digitalt arbejde, hvor mennesker bliver bragt sammen på tværs af landegrænser, gennem internetbaserede arbejdsplatforme.

Her får man løn for specifikke opgaver, såsom indsamling af data, transskription, softwareudvikling, grafisk design og juridisk vejledning.

“Forskning viser, at der er fundamentale ændringer i vores arbejdsstruktur i forhold til teknologi og nye arbejdsmetoder. Flere og flere laver platformsbaseret arbejde i Europa og rundt om i verden,” siger Anoush.

Hun uddyber: ”Det som vores forskning tyder på indtil videre er, at det, der betyder mest for arbejdspladsen, er medarbejderens erfaring, portefølje og anbefalinger fra tidligere arbejdspladser i højere grad end personens uddannelsesmæssige kvalifikationer. Det indikerer, at uddannelse måske er mindre betydningsfuld i det nye arbejdsmarked. Nogle spørger endda, om vi overhovedet har brug for uddannelse i fremtiden.”

Et meget provokerende spørgsmål, erkender Anoush Margaryan, men også et, der i høj grad er relevant.

”Jeg mener, at uddannelse grundlæggende er rigtig godt. Det handler om mere end kompetencer, men om en måde at lære at tænke kritisk og tilegne sig viden på gennem hele livet. Samtidig er det vigtigt, at vi forsker i, hvordan vi kan gøre universiteterne mere rettede mod de jobs, der er tilgængelige i dag,” siger hun.

CBS-studerende skal matche det moderne arbejdsmarked

Derfor ser Anoush Margaryan frem til at analysere, hvordan pædagogiske tilgange på CBS forbereder de studerende til et arbejdsmarked, der i stigende grad har fokus på specifikke kompetencer og erfaringer, der direkte kan overføres til et arbejde efter uddannelsen.

”Verden ændrer sig hele tiden, og de nye dimittender skal måske følge helt nye karriereveje, end vi kender i dag, hvor de skifter profession langt oftere. Mennesker vil i stigende grad skulle arbejde side om side med robotter, mens de bliver fulgt af algoritmer. Det bliver vi nødt til at forberede de studerende på,” slutter Anoush Margaryan.

For mere information kontakt venligst journalist Ida Eriksen