Novo Nordisk Fonden giver 20 mio. til CBS-forskning

Foto: Bjarke MacCarthy og CBS
Til venstre Anders Sørensen og til højre Hans Christian Kongsted


Bliver kandidaters kvalifikationer bedre af at have modtaget undervisning fra forskere? Hvilken effekt har universitetsforskning på innovationen i private virksomheder? Det er nøglespørgsmålene, som to omfattende og nytænkende forskningsprojekter på CBS skal forsøge at besvare. Projekterne har hver modtaget 10 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden og strækker sig over fire år fra 2017.

Forventningen hos de to projektledere er, at både den uddannelses- og forskningspolitiske debat  i Danmark kan få mere fast grund under fødderne med empiri fra forskningen.

- Vi har en tese om, at nedskæringerne på universiteterne også betyder dårligere kvalitet; at vi får færre uddannede og kvaliteten af kandidaterne bliver dårligere. Der er mange holdninger til konsekvenser af nedskæringerne. Men vi kender ikke de faktuelle konsekvenser, og det forventer vi at kvantificere med forskningen, siger professor Anders Sørensen fra Økonomisk Institut, som leder forskningsprojektet "The Socio-economic importance of research-based education".

Projektet vil samtidig opklare, hvad det har af konsekvenser for værdiskabelsen, at en medarbejder er uddannet på et universitet fremfor fx et business college.

- Gør det en forskel, at kandidater fra universiteter kommer fra miljøer med undervisning, som gives af forskere? Bidrager universitetsuddannede i højere grad til den innovation, der foregår i virksomhederne, eller kan de erstattes med medarbejdere fra uddannelser med mindre forskningsbaseret uddannelse, spørger Anders Sørensen.

Lige præcis de gode idéer i virksomheder, og hvilken effekt universitetsforskning har på dem, kulegraves i det andet forskningsprojekt "Investments, incentives and the impact of Danish research", som ledes af professor H.C. Kongsted fra Institut for Innovation og Organisationsøkonomi.

- Vi vil forstå, hvordan universiteter, firmaer og forskere interagerer, hvordan de sammen producerer viden og innovation, og hvilke samfundsøkonomiske effekter forskning har, forklarer H.C. Kongsted.
Projektet kigger blandt andet nærmere på universitetsforskeres effekt på antallet af patenter i biotekbranchen, som i dansk sammenhæng er toneangivende for væksten.

- Vi vælger i det projekt at kigge på målbare størrelser som patenter, men vi måler også den videnskabelige produktion på egne præmisser: Hvor meget producerer forskerne, hvilken type af publikationer og antallet af citationer. Ligesom vi tager et bredere view på, hvad forskere kan bidrage med, fx i form af konsulentarbejde og jobskifte til den private sektor. Målet er at afdække det samspil, der sker mellem virksomheder, universiteter og forskningsfinansierende organisationer for at forstå, hvordan det påvirker den enkelte forskers aktiviteter, siger H.C. Kongsted og fortsætter:

- Vi vil som samfund gerne, at forskningen kommer ud og bliver "bragt i spil". Det er ikke al forskning, der har nytteværdi, som det ser ud lige nu. Skal man fx arbejde mere med strategisk målrettede programmer eller mere grundforskning, det er en forskningspolitisk diskussion, som vi gerne vil bidrage til at kvalificere. Det kræver solid viden om de samfundsøkonomiske effekter af forskning, forankret i detaljerede data om de faktiske forhold, siger han.

Læs om pm hos Novo Nordisk Fonden
Læs mere om H.C.Kongsted
Læs mere om Anders Sørensen