Mød Google og blockchain-eksperter til Forskningens Døgn

Nyheder

Hvilken rolle skal tech-giganter spille i vores samfund, ifølge Googles politiske chef i Danmark? Hvordan ændrer blockchain vores samfund? Kom forbi CBS under videnskabsfestivalen Forskningens Døgn og få svar.

 
13/04/2018

Forskningens Døgn

Mellem den 20. og 26. april byder CBS på forskning i øjenhøjde. Alle interesserede inviteres til videnskabsfestivalen Forskningens Døgn, som Uddannelses- og Forskningsministeriet er initiativtager til.

Arrangementerne dykker ned i topaktuelle emner, er gratis og tiltænkt et bredt publikum.

Mød tech-professoren, techplomatiet og Googles politiske chef
Fredag, 20. april, 2018 - 14:00 til 15:00

Sager om skatteunddragelse, datalæk og manipulerede valg fylder overskrifterne i medierne, når det gælder techgiganter som Google, Apple og Facebook. Hvilken rolle skal de spille i vores samfund? Oplev professor ved CBS Mikkel Flyverbom, der forsker i digitale transformationer i samtale med Christine Sørensen, politisk chef for Google Danmark og Nikolaj Juncher Wædegaard, sekretariatschef og stedfortræder for Danmarks tech-ambassadør, Udenrigsministeriet. Der serveres fredagsøl og sodavand bagefter.

Læs mere om arrangementet

Tilmeld dig arrangementet

Sådan ændrer blockchain vores samfund
Onsdag, 25. april, 2018 - 16:15 til 18:45
Blockchain-teknologien er på manges læber for tiden. Hvis du vil lede samtalen ved middagsselskabet næste gang, du diskuterer de nyeste afgørende teknologier, så mød to ph.d.-studerende, der med sikkerhed kan hjælpe dig med at afmystificere begrebet. Ph.d. Juan Giraldo vil fortælle, hvorfor den virtuelle valuta bitcoin er værd at kaste sin opmærksomhed på, og Casper Winther-Hansen giver et indblik i, hvordan blockchain kan forbedre vores helbred, men også om hvilke farer, der ligger på lur.

Læs mere om arrangementet

Tilmeld dig arrangementet

22 foredrag rundt i landet
Udover events på CBS stiller forskere op med 22 forskellige foredrag, som kan bookes af alle, der kan samle en gruppe på minimum 20 personer. Det sker gennem tjenesten ”Bestil en forsker”.

Udvalget af foredrag er blandt andet ”Relationships: How do they form and what makes them last?”, “What was the Role of Fake News on Facebook and Twitter in the US Election 2016?” og “Det gode liv – hvad kan vi lære af japanerne og omvendt?”.

Se listen over de 22 foredrag:
Bestil en forsker

For yderligere information kontakt:

Prodekan for forskningsformidling Flemming Poulfelt

Journalist ved CBS Matilde Hørmand-Pallesen

Sidst opdateret: Communications // 13/04/2018