MBA is ranked fourth greenest in the world

Sustainable initiatives such as cooperating with Roskilde Festival on sustainable projects and online courses in social entrepreneurship have paved the way for CBS being ranked 4th worldwide by Corporate Knights Better World MBA in 2017.

20/10/2017

Når det handler om at uddanne ansvarlige ledere er CBS konsekvent blandt de bedste erhvervsuniversiteter i verden. Igen i år er CBS blevet placeret på fjerdepladsen i Corporate Knights’ Better World MBA.

Velrenommerede universiteter som McGill University og Harvard Business School er placeret længere nede ad listen på henholdsvis en 9.- og en 17.-plads.  

Den årlige business school-ranking vurderer universiteterne på baggrund af tre indikatorer: pensum, institutter og centre samt forskning. Den endelige vurdering bestemmes ud fra, hvor godt en given MBA-uddannelse integrerer sociale og miljømæssige emner i pensum, antallet af centre og institutter, der aktivt adresserer bæredygtighed, samt den samlede mængde forskning inden for bæredygtighed.

CBS anerkendt for bæredygtige initiativer
En række CBS-initiativer inden for uddannelse af ansvarlige ledere samt bæredygtighed er også blevet nævnt blandt de 100 mest inspirerende ideer i artiklen Greening the business of business education af Corporate Knights. For eksempel fremhæves CBS’ samarbejde med Roskilde Festival:

“Siden 2013 har CBS arbejdet sammen med Roskilde Festival, den næststørste musikfestival i Europa. Forskere bruger festivalen, som samler 130.000 mennesker i en midlertidig by i to uger hvert år, til at forske i bæredygtige løsninger, som ville kunne anvendes på andre lokalsamfund”.

Corporate Knights fremhæver også CBS’ onlinekursus, der fokuserer på bæredygtighed:

“De studerende, der er tilmeldt CBS’ onlinekursus ”Becoming a Social Entrepreneur”, danner virtuelle hold med studerende fra resten af verden med henblik på at studere en problematik, udvikle ideer eller forretningsmodeller ud fra en løsning og derefter dyste virtuelt mod andre om at have den bedste forretningsplan”.

Læs mere om dette års ranking

Se den komplette ranking her

Læs mere om CBS’ Responsibility Day

For yderligere oplysninger, kontakt:
Malene Sejer Larsen, Rankings and Project Manager

Lavinia-Cristina Iosif-Lazar

Sidst opdateret: Communications // 02/09/2020