Mari-Klara Stein – Omstilling af vores arbejde

Foto af Becca Tapert fra Unsplash.

For at forstå hvordan digitalisering påvirker vores liv, har vi bedt CBS-forsker Mari-Klara Stein om at kaste et blik på vores digitale fremtid fra sit eget forskningsperspektiv.

Hvilke nye former for digitalt arbejde ser vi i øjeblikket?

Digitalt arbejde dækker over forskellige nye typer jobs, der ikke fandtes før internettet, fx Youtubere, influencere på Instagram og de såkaldte Facebook-cleaners, som fx fjerner videoer, der ikke er i tråd med Facebooks retningslinjer. Men begrebet dækker også over nye professioner som fx data scientists, SoMe managers og chief digital officers (digitale direktører) samt ændringer i allerede eksisterende professioner, fx digitalisering af juridisk og medicinsk arbejde.

Det er dog stadig vanskeligt at definere og skelne inden for begrebet ”digitalt arbejde”. Vi kan være nogenlunde enige om, at digitalt arbejde i dag adskiller sig fra, hvad vi har set før, fx distancearbejde, virtuelt arbejde, mobilt eller fleksibelt arbejde, og at det omfatter forskellige former for platformbaseret arbejde og crowdarbejde (arbejde outsourcet gennem en åben søgning til en masse mennesker med stor geografisk spredning), men det er samtidig uklart, hvad der helt præcist adskiller begrebet fra andre begreber, og om der overhovedet er behov for det.

Måske er udtrykket ”digitalt arbejde” bare endnu et modeord og for bredt til virkelig at give mening.

Hvilke sektorer påvirkes mest af denne digitale omstilling?

Dem alle. Men måske går det hurtigere nogle steder end andre og sker også på andre måder. Nogle industrisektorer oplever en meget hurtig automatisering og erstatning af fysisk arbejdskraft, men vi har fx endnu ikke set kokke eller frisører blive erstattet af robotter. Det betyder dog ikke, at restaurationsbranchen eller skønhedsindustrien ikke bliver påvirket. Her er det bare mere sandsynligt, at kundeoplevelsen i stigende grad bliver en blanding af fysiske og digitale elementer, som også vil påvirke selve jobbet.

Hvordan påvirker digitalisering på arbejdspladsen trivsel og jobglæde?

Digitalisering kan påvirke trivsel og jobglæde både negativt og positivt.  På negativsiden ved vi allerede, at man kan opleve såkaldt technostress ved hyppigere og mere intens teknologisk påvirkning.

Man kan opleve technostress, når man ikke kan tilpasse sig eller håndtere informationsteknologien. 

Man føler, man skal være til stede og forbundet hele tiden, konstant dele opdateringer, svare på arbejdsrelaterede spørgsmål i samme sekund, man modtager dem, og multitaske hele tiden. Man føler sig nødsaget til at arbejde hurtigere, fordi informationsstrømmen er hurtigere, og man har ikke nok tid til at være analytisk og gå i dybden med sit arbejde.

På positivsiden kan man være fleksibel med både tid og sted, hvilket for mange mindsker stress. Man sparer transporttiden og kan planlægge sit arbejde, som det passer en.
 
Kan du sige et par ord om dit oplæg om digitalt arbejde efter corona og det forestående Digital Tech Summit?

Tina Blegind Jensen (professor mso ved Institut for Digitalisering) og jeg har inviteret 5 virksomhedsledere til at drøfte digitale jobs efter pandemien, og hvordan vi kan lære af de erfaringer, vi har gjort os under pandemien.
For mig vil et af de helt essentielle nøgleord for fremtidens digitale jobs (og det har vi lært en masse om under pandemien) være fleksibilitet.  

Der findes ikke én universel løsning, men fremtidens arbejdspladser vil gå mere i retning af en samling af personlige miljøer og serviceydelser, vi kan trække på for at udføre vores arbejde og opnå jobglæde og personlig trivsel.  

Da vi forberedte vores Digital Tech Summit, diskuterede vi, om et hovedspørgsmål i fremtiden kunne være, hvor fleksibel man ønskede ens arbejdsplads skulle være? Så kunne arbejdsgiveren som standard spørge ansøgerne om deres krav til fleksibilitet, og derved får man en helt personaliseret kontrakt, der giver mulighed for at tilrettelægge arbejdet efter behov.