Hvordan skal man i fremtiden regulere globale værdikæder? CBS-professor Poul Fritz Kjær modtager prestigefyldt bevilling til at finde svaret

Det Europæiske Forskningsråd har netop annonceret modtagerne af ERC Advanced Grants i 2022. Professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School, Poul Fritz Kjær har fået tildelt en bevilling på ca. 15 mio. kroner til at forske i, hvordan retten og retslige instrumenter regulerer globale værdikæder samt til at udvikle en model for, hvordan denne type regulering skal se ud i fremtiden.

Poul Fritz Kjær forsker i offentlig og privat global styring og politisk økonomi. Med overskriften ’Global Value Chain Law: Constituting Connectivity, Contracts and Corporations’ går hans forskningsprojekt ud på at gentænke måden man regulerer globale værdikæder på.

Det åbner op for mange demokratiske spørgsmål, når man i Washington og Bruxelles  bestemmer, hvordan reglerne skal være i eksempelvis Vietnam og Bangladesh

En hovedidé som skal undersøges er, om den nuværende måde at regulere globale værdikæder har nogen reel effekt, og hvis ja, om effekten overhovedet kan siges at være positiv.

”Traditionelt har retslig regulering af globale værdikæder bygget på nationale love og regler, men da globale værdikæder i sagens natur er grænseoverskridende, er denne måde ofte problematisk, fordi reglerne ikke passer til den kontekst de effektueres i. Med vores forskningsprojekt håber vi at komme med bud på, hvordan fremtidens regulering skal se ud, hvordan man skal gøre det bedre, og hvad det er for nogle problemstillinger, man skal tage med i sine betragtninger, forklarer Poul Fritz Kjær.

Ifølge forskeren er det vigtigt, at vi får mere indsigt i, hvordan vi regulerer globale værdikæder, blandt andet fordi der ofte melder sig et hav af moralske dilemmaer og modsætningsforhold, som er vigtige at have blik for:

”Når vi fx i EU siger, at vi gerne vil forbyde import af tekstiler lavet af børn i Bangladesh, er det selvfølgelig et godt formål, men det betyder samtidig, at vi fratager Bangladesh retten til selv at bestemme, hvilke regler man skal have i Bangladesh, og hvordan arbejdsmarkedslovene skal fungere. Det åbner op for mange demokratiske spørgsmål, når man i Washington og Bruxelles  bestemmer, hvordan reglerne skal være i eksempelvis Vietnam og Bangladesh.”

Ydre trusler og kontante interesser har skabt momentum for mere retslig regulering

Det er en fælles antagelse, at globale værdikæder er et forholdsvis nyt fænomen, som opstod med globaliseringen i 1980'erne og 90'erne. Men det er faktisk langt fra tilfældet, forklarer Poul Fritz Kjær.

”I virkeligheden går globale værdikæder tilbage til kolonitiden, og mange af de principper og tilgange, vi bruger til at regulere i dag, er blevet opfundet for omkring 150 år siden. Det har den bagside, at de ofte ikke er optimale til at regulere den måde verden ser ud i dag,” forklarer han.

Med sit projekt vil Poul Fritz Kjær derfor både undersøge, hvordan man siden kolonitiden har reguleret globale værdikæder, samt hvordan man regulerer i dag, hvor man de seneste år har oplevet et øget fokus på området. Den ”nye” bevågenhed skyldes, at forsyningsspørgsmål og sikkerhedspolitiske aspekter igen er blevet særdeles akutelle.

”I takt med, at stater i højere grad er begyndt at interessere sig for forsynings- og sikkerhedsspørgsmål, er globale værdikæder blevet et strategisk instrument. Noget man kan bruge til at sikre sin egen økonomi,” forklarer Poul Fritz Kjær og uddyber:

”I globaliseringsbegejstringen op gennem 90’erne har man troet på globalisering som noget ubetinget godt. Noget der skaber en bedre arbejdsdeling, og som er godt for alle involverede. Nu er der kommet en forståelse for, at det også gør os ekstremt sårbare. Fx hvis vi ikke producerer vores egne vacciner, men i stedet er tvunget til at importere dem. Eller når vi er afhængig af gas fra Rusland eller hvede fra Ukraine.”

Så man kan sige, at altruismen er der, men det interessante er, at det store gennembrud i den retslige regulering først er sket på det tidspunkt, hvor der er kommet nogle kontante interesser ind i spillet

Udviklingen viser ifølge Poul Fritz Kjær et skifte i måden, hvorpå man har anskuet implikationerne ved globale værdikæder. Hvor man længe har talt om moralske grunde til at regulere, er der først rigtig kommet skub i reguleringerne efter det er gået op for stater, at det er farligt for dem at være for afhængige af resten af verden, forklarer han.

”Så man kan sige, at altruismen er der, men det interessante er, at det store gennembrud i den retslige regulering først er sket på det tidspunkt, hvor der er kommet nogle kontante interesser ind i spillet.”

Job i Bruxelles blev springbræt til forskerkarriere

Inspirationen til forskningsprojektet har Poul Fritz Kjær fået, da han som ung arbejdede hos blandt andet WTO og FN og senere i Bruxelles med international handel.

”Da jeg var ude i praksis, før jeg skrev min ph.d., kunne jeg se, at der var nogle problemer, og at folk talte forbi hinanden. Det var spændende at iagttage, men det havde også brug for at blive undersøgt mere systematisk, hvilket netop er det forskningen gør. Så det er i høj grad praksisbaserede indsigter, som jeg har taget med ind i det akademiske,” fortæller han.

ERCs Advanced Grants gives til etablerede forskere der har haft markante forskningsgennembrud. For Poul Fritz Kjær betyder bevillingen helt konkret, at han kan samle et hold på syv forskere, der de næste fem år skal kortlægge og forske i retslig regulering af globale værdikæder. Studiet tager udgangspunkt i tre specifikke industrier: medicinalindustrien, vinindustrien og internationale handelsmesser, og Poul Fritz Kjær og hans hold laver studier i ni forskellige lande på fem forskellige kontinenter.

Det er anden gang Poul Fritz Kjær modtager en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Første gang var i 2012, hvor han modtog et ERC Starting Grant som tildeles unge, lovende forskertalenter.

”Mit første projekt handlede lidt om lignende problemer, men i en europæisk kontekst, hvor jeg undersøgte, hvordan man historisk set har reguleret arbejdsmarkedet og den politiske økonomi mere generelt. Så man kan sige, at jeg fortsætter i samme spor, men blot i en global kontekst,” afslutter Poul Fritz Kjær.