HBH Fonden og CBS kårer årets markedsføringsinitiativ

Vinderen af Danmarks største markedsføringspris, HBH Prisen, i 2017 er B&O Play. Prisen på 50.000 kr. overrækkes ved en ceremoni på CBS. Samtidig kåres årets speciale 2017 blandt de studerende, der skrev speciale om VELUX - sidste års vinder af HBH Prisen.

07/09/2017

Hvert år uddeler HBH Fonden i samarbejde med CBS en markedsføringspris på 50.000 kr. til en virksomhed, “som i sin markedsføring af et produkt eller en idé har gjort sig særligt bemærket via en gennemtænkt analyse og kreativ strategi”. Bag prisen står Henrik Bødtcher-Hansen, som kort tid efter Anden Verdenskrig etablerede H. Bødtcher-Hansen A/S, der har gjort navnet HBH kendt for salg af el-artikler.

B&O Play åbner således i foråret 2018 døren for en gruppe CBS studerende, der skriver speciale om virksomheden. Det bedste speciale præmieres med Troubleshooter Prize på 50.000 kr. Troubleshooter Prize gives til et speciale, der både har høj akademisk kvalitet og giver værdi til virksomheden.
    
Rektor på CBS Per Holten-Andersen er sammen med HBH Fonden vært ved CBS & HBH Prize Award og den efterfølgende reception.

Tid og sted:
21. september 2017 kl. 15.00-17.00
DSc033, Dalgas Have

Program for prisceremonien
15:00-15:10      Velkomst v/ rektor Per Holten-Andersen
15:10-15:20      Om specialeforløbet 2016-2017 v/ VELUX, vinder af HBH Prisen 2016
15:20-15:30      Overrækkelse af Troubleshooter Prisen 2017
15:30-15:40      Kåring af vinderen af HBH Prisen 2017
15:40-16:00      Introduktion til B&O Play, vinderen af HBH Prisen 2017 v/forskningsdekan Peter Møllgaard
16:00-17:00      Reception

Sidst opdateret: Communications // 02/09/2020