Grøn omstilling: Klimaforandringerne er ude efter din kaffe
Foto: Niels Van Iperen
Projektet løber over fem år og skal undersøge, hvordan klimaforandringer og forsøg med at begrænse dem og tilpasse kaffeproduktionen påvirker Etiopiens og Tanzanias kaffeværdikæder og hjælper dem med at overleve i fremtiden.
“Kaffevirksomheder og -dyrkere er udmærket klar over behovet for tilpasning i forhold til klimaforandringerne. Derfor er klimakløgtig kaffe en måde at tilpasse landbrugspraksis i kaffesektoren for at imødegå dem,” siger lektor og projektleder Kristjan Jespersen fra Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation på Copenhagen Business School.
25 millioner små kaffedyrkere er afhængige af deres arbejde, og deres plantager er meget påvirkelige over for ekstremt vejr. Klimaforandringerne udgør en reel trussel mod disse menneskers levevej, da de kan forårsage dårligere høst, mindre arealanvendelse, hyppigere og mere udbredte skadedyrsangreb og sygdomsudbrud.
Selvom kaffebønder, myndigheder, kafferistere, kaffehandlere og udviklingsfokuserede NGO’er i kaffeværdikæden eksperimenterer med at foregribe skaderne ved hjælp af fx nye varieteter af kaffesorterne, klimakløgtige jordbrugsteknikker og strategier for anvendelse af nye arealer, vil forskerne stille skarpt på den egentlige risiko, nemlig at disse tiltag kan føre til paradoksale konsekvenser.
Paradoksale konsekvenser
“Uanset hvilken kaffe de dyrker, har fattige kaffebønder begrænsede muligheder for at skabe de store omstillinger, så med disse tiltag kan man risikere at fastholde bønderne i fattigdom. Derudover er kaffeindkøberne bekymrede for, om den faldende produktion af den meget værdifulde Arabica-bønne udgør en trussel imod deres nuværende investeringer, selvom de er langt fra produktionen i værdikæden,” tilføjer lektor Kristjan Jespersen.
Etiopiens kaffeinfrastruktur er mere avanceret end Tanzanias, og der er store og vigtige forskelle imellem de to lande. Fx er tanzaniske eksportpriser på kaffe ikke lige så høje som de etiopiske, og Etiopien producerer kun Arabicakaffe, hvorimod Tanzania både producerer Arabica- og Robustakaffe. Det placerer landene forskelligt i de globale værdikæder. Den globale kaffeproduktion består mest af Arabica, som koster mere, men efterspørgslen på Robusta er hurtigt stigende, og den er ikke nær så påvirket af klimaforandringerne.
Disse forskelle mellem landene kan resultere i forskellige måder at tilpasse sig klimaforandringerne på. I fremtiden kunne det fx være en mulighed for de små landmænd i Etiopien at have klimakløgtigt landbrug, hvor de dyrker klimarobuste Arabica-varieteter, hvorimod det vil give mere mening for Tanzania at braklægge, skifte afgrøde eller skifte til Robusta, især hvis efterspørgslen på de asiatiske markeder bliver ved med at stige.
Indtil videre har der ikke været megen empiri til at hjælpe med at foregribe og gøre noget ved disse paradoksale følgevirkninger. “På den ene side ville klimakløgtigt landbrug kunne fremme en modernisering. Det kan hjælpe nogle kaffedyrkere med at skille sig ud fra andre, skabe mere værdi eller skabe bedre adgang til kaffemarkedet. På den anden side kan klimatilpasningsprogrammerne gøre de små kaffedyrkere endnu mere afhængige af de store virksomheders input, ekspertise og forbindelser,” tilføjer Kristjan Jespersen.
Ny viden
Forskningsprojektet er strategisk vigtigt for det danske udviklingssamarbejde. Under overskriften Inclusive, Sustainable Growth and Development forpligter Danmark sig til at støtte smart, bæredygtig og retfærdig landbrugsudvikling, som skal understøttes strukturelt i værdikæden.
Projektet gør brug af både empiriske og teoretiske fremskridt, analyserer ændringer i sektorerne og skaber mulige fremtidsscenarier på baggrund af arkivdata, etnografiske og geospatiale data, fokusgrupper, interviews og undersøgelser. Med udgangspunkt i en faglig viden om begge landes kaffeværdikæder samler projektet data i små landsbyer og interviewer aktører i de etiopiske og tanzaniske værdikæder, som opererer uden for de to lande.
For at få mest muligt ud af samarbejdet skal der opbygges kapacitet, bl.a. skal projektdeltagerne oplæres i software og integreres i relevante internationale netværk som fx The Sustainable Trade Initiative og African Union. Derudover vil alle tre universiteter publicere deres forskning i fagfællebedømte tidsskrifter og præsentere deres resultater til konferencer.
Målet er at formidle ny viden til både videnskabelige og ikke-videnskabelige områder og samtidig påvirke praktikere og politikere og skabe opmærksomhed om risici såvel som nye muligheder.
“I beskeden målestok håber vi på at at skabe mere gennemsigtighed på kaffemarkedet i Etiopien og Tanzania og tilvejebringe den præcise data, der skal hjælpe med at træffe velovervejede økonomiske beslutninger. Hvis vi kan opnå succes med det, håber vi, at vores resultater yderligere kan underbygge det vigtige arbejde, der ligger i at forbedre produktiviteten for og modstandskraften hos den højt elskede afgrøde,” afslutter Kristjan Jespersen.