Grøn omstilling: Klimaforandring og tekstilbranchen

Ifølge Europa-Parlamentet anslåsdet, at 10% af alle drivhusgasudledninger er relateret til produktionen af tøj og sko. Den globale tekstil- og beklædningsindustri har et betydeligt effekt på miljøet grundet dets store forbrug af energi og vand, kemikalie- og mikrofiberforurening og udfordringer med bortskaffelse af brugt tøj på en miljømæssigt forsvarlig måde.

01/06/2021

Photo: BRAC University
Foto: Imranul Hoque

Et nyt fireårigt forsknings- og kapacitetsopbygningsprojekt med CBS i spidsen vil undersøge, hvad der skal til for at omstrukturere industrien mod en nul-emissionsfremtid. Projektet er støttet af Forskningsrådet for Udviklingsforskning, Danida og har fået ca. 12 millioner kroner til dette formål

“Vores ønsker at bygge bro mellem analyse af globale værdikæde og klimaforandringer for derved at skabe ny viden om, hvordan tøj- og tekstilindustrien kan udvikle sig i en mere bæredygtig retning i Europa og Bangladesh”, siger projektleder professor MSO Peter Lund-Thomsen, Centre for Business and Development Studies på CBS. 

Udover CBS involverer projektet også  Aalborg Universitet,Roskilde Universitet, Dansk Initiativ for Etisk Handel og brancheorganisationen Dansk Mode & Tekstil. Projektpartnerne i Bangladesh er BRAC University og University of Dhaka.

miljøpåvirkning 1

Europa og Bangladesh

Ifølge Europa-Parlamentet er mængden af tøj, der købes pr. person i EU, steget med 40% over de sidste 25 år. Dette skyldes til dels et kraftigt prisfald over tid, der også har medvirket til at forkorte tøjets levetid. Samtidig anvender europæere næsten 26 kilo tekstiler i gennemsnit hvert år og skiller sig af med omkring 11 kilo tøj i samme tidsrum. 

Ifølge the International Finance Corporation, som er en del af Verdensbanken, har beklædningsindustrien i Bangladesh oplevet en stigning i årsomsætningen på 79% i løbet af de seneste syv år. Bangladesh er i dag den næststørste tøjeksportør i verden. Tøjindustrien tegner sig for 80% af landets samlede eksportindtægter.

Tøjbranchen har generelt komplekse forsyningskæder. Det kan således være en udfordring at detaljeret kortlægge, hvordan tøjet transporteres og bortskaffes. Projektet vil både undersøge de faktorer, som fremmer en bæredygtig omstilling i industrien og se nærmere på de barrierer, som forhindrer en hurtig transition i industrien, herunder hvordan klimatiltag i tøj-og tekstilværdikæderne påvirker den økonomiske bundlinje hos eksportørerne og arbejdstagerrettigher på de lokale fabrikker i Bangladesh. 

Projektet vil gennemføre et stort antal interviews medbrands, leverandører, arbejdere, samt embedsmænd og andre interessenter med henblik på at kortlægge, hvordan de opfatter de nye klimatiltag i industrien.

“Siden COVID-19 begyndte i 2020 har mange eksportører i Bangladesh haft store udfordringer med at forblive rentable. Det kan derfor være en udfordring for dem at også skulle arbejde på at nedbringe deres CO2 aftryk i deres værdikæder på et tidspunkt, hvor de kæmper for ikke at skulle dreje nøglen om”, tilføjer Lund-Thomsen.   

Afbødning og tilpasning

Lokale eksportører og beslutningstagere i Sydasien (herunder Bangladesh) anser til tider reduktion i udledningen af C02 gasser for at være en udfordring, som de rige, mere industrialiserede lande må tage sig af, idet de også er de største CO2-nettoudledere.

For at det skal give mening for tøj-og tekstilproducenterne i Bangladesh at engagere sig i klimaspørgsmålet er det vigtigt, at der ikke kun fokuseres på at reducere deres CO2 aftryk. I Bangladesh vil klimaforandringerne drive landmænd/kvinder væk fra deres jord hen imod arbejde i tekstilindustrien i de større byer. Samtidig kan cycloner og oversvømmelser påvirke forsyningskæderne i industrien i Bangladesh, idet både fabrikker, veje og havne kan komme til at stå under vand med store økonomisker konsekvenser til følge.  “Dette er en stor politisk udfordring i Bangladesh, hvor fjernelse af CO2 nogle gange ses som et vestligt ‘problem’ og handler om hvem, der også bør betale prisen, dvs. princippet om, at forureneren betaler. Derfor udgør spørgsmålet om, hvordan man kan sikre eksisterende infrastruktur og undgå svigt i forsyningskæden – oversvømmelse af veje og havne – en kritisk udfordring i Bangladesh,” siger Lund-Thomsen. 

Han tilføjer; “introduktionen af nye produktionsteknologier og grønnere energikilder vil fortsat være af afgørende betydning, men spørgsmålet om hvem, der skal betale prisen, er et vigtigt politisk anliggende”.

miljøpåvirkning 2

Forskningsmetoder

“Vores primære målsætning for så vidt angår styrkelse af forskningskapacitet  er en væsentlig forøgelse af mulighederne for at ph.d.-studerende samt junior- og seniorforskere i Europa og Bangladesh kan beskæftige sig med kvalitetsforskning på grænsefladen mellem globale værdikæder og klimaændringer, som fremmer den videnskabelige viden og offentliggøres i førende internationale tidsskrifter”, siger Lund-Thomsen. 

Projektet vil anvende en paradigmatisk casestudietilgang . “Vi vil undersøge de underliggende bevæggrunde hos aktører, der er involverede i klimaafbødnings- og tilpasningstiltag. Foruden en gennemgang af national og international lovgivning og politiske direktiver i forbindelse med klimaafbødning og den cirkulære økonomi, vil vi tale med forskellige aktører om omfanget af deres udledninger og praksis”, tilføjer han.

Dette vil blive suppleret af besøg hos brands designafdelinger, tøjgenanvendelsesanlæg, tøjbutikker, lokale fabrikker i Bangladesh og NGO'er, som indsamler og videregiver tøj. Og slutteligt vil forskerne deltage i onlinearbejdsgrupperne hos UNFCCC Fashion Industry Charter for Climate Change, som involverer modebrands, leverandører, tænketanke, NGO'er og andre interessenter i klimaindsatsen i de globale værdikæder. 

“Formålet med projektet er at skabe en bedre vidensgrundlag blandt politiske beslutningstagere, internationale organisationer, brands, detailhandlere, leverandører og andre aktører med interessere i industriens transition mod en mere bæredygtig fremtid”, afslutter Peter Lund-Thomsen.

Kontakt Peter Lund-Thomsen for yderligere information om projektet på pl.msc@cbs.dk

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 01/06/2021