Forskere: Vi har brug for en grundlov for nudging

Nyheder

Nudging er en del af vores hverdag i Danmark og internationalt, men mange aner ikke, at de ofte er udsat for små ’skub’, designet til at ændre deres adfærd. Problematisk, mener en række forskere, der plæderer for en form for grundlov på området i nyt studie.

 
11/12/2019

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock


Cigaretpakker med ’Rygning Dræber’-mærkater på, slik, der er placeret langt væk på øverste hylde i supermarkedet og vegetarisk mad i kantinen, er alle eksempler på nudging.

Det vil sige måder, hvorpå vi bliver opfordret til en bestemt adfærd -  i ovennævnte eksempler – adfærd, der gør os sundere.

Men hvad er der dog i vejen med et kærligt skub i en mere sund retning, tænker du måske?

”For så vidt ingenting,” siger Lucia Reisch, der forsker i nudging på Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation på CBS og fortsætter:

”Men det bliver meget problematisk, når vi bliver nudget til noget, der ikke er legitimt, når vi ikke ved, at vi bliver nudget, eller når vi ikke har lige muligheder for at sige ja eller nej – eksempelvis til meget alvorlige emner som organdonation.”

Derfor har vi brug for nogle tydelige retningslinjer på området, mener Lucia Reisch og Cass R. Sunstein fra Harvard University, der netop har publiceret et studie med forslag til, hvad de kalder en ’Bill of Rights’ for nudging.

Nudging må ikke erstatte lovgivning og skabe kløfter mellem os
Der hvor nudging, ifølge de to forskere, bliver farlig, er når den styrer vores adfærd i retning af at købe produkter, vi ellers ikke ville have brugt penge på, forklarer Lucia Reisch og tilføjer:

”Nudging kan også skabe kløfter i samfundet. Når økologisk mad eksempelvis bliver sat forrest i en butik, men koster markant mere end almindelige varer, kan folk med høje lønindkomster lettere imødekomme nudgingen om at købe økologisk, end andre med lavere indkomst,” siger hun.

Den økonomiske ulighed kan måske ikke undgås, men de sociale og miljømæssige fordele skal retfærdiggøre den, og man bør holde skarpt øje med uforudsete konsekvenser, mener Lucia Reisch.

Nudging er en stor del af hverdagen på tværs af kloden. Omkring 200 landes regeringer verden over, har nedsat nudging-grupper, der skal undersøge, hvordan man kan påvirke borgere til eksempelvis at leve sundere eller mere miljørigtigt, forklarer hun videre.

”Men nudging må aldrig blive en harmløs erstatning for hård lovgivning, hvis det er det, der er behov for. For eksempel i forhold til at løse klimakriser eller løfte folkesundheden, hvor der skal seriøse love og implementering til,” siger hun.

5 retningslinjer for nudging
Derfor anbefaler forskerne bag studiet 5 retningslinjer om nudging. De er baseret på deres undersøgelse af opfattelser- og regler på området i 17 forskellige lande – deriblandt Danmark.

1.    Nudging bør respektere den enkeltes rettigheder:
Vores ret til at træffe individuelle valg, bør sikres. Det betyder blandt andet, at vi ikke bør støtte nudging, der bidrager til ulighed.
Et eksempel kan være stemmesedler, hvor nogle kandidaters navne står med stor og fed skrift og andre med lille ulæselig skrift.

2.    Nudging skal stemme overens med vores værdier, før de virker
Mange typer af nudging er designet til at få os til at være mere sunde og bedre til at spare op. Men forskernes undersøgelse viser, at vi blankt afviser nudging, der ikke stemmer overens med vores værdier og interesser.
Derfor bør nudges, der begrænser ytringsfriheden eller retten til at stemme, ikke blive benyttet i demokratiske regeringer.

3.    Nudging må ikke være manipulerende
I studiet fandt forskerne generelt en bred utilfredshed med manipulerende reklame/nudging – selv når denne har et legitimt mål (eksempelvis at få os til at købe sundere produkter).
Nudging må ikke bryde med den enkeltes ret til at træffe beslutninger, uden manipulation fra officielle personer.

4.    Nudging bør ikke tage noget fra os, uden vores samtykke
Mange af informanterne i undersøgelsen opponerer mod automatisk accept af eksempelvis organdonation, selvom der er forslag om samme i flere lande, og det er implementeret i Australien.
Derfor er samtykke en ekstremt vigtig faktor i acceptabel nudging, lyder det fra forskerne.

5.    Nudging bør være transparente
Den sidste faktor, som forskerne fremhæver er vigtig for at sikre den enkeltes frihed til at vælge, er transparens.
Nudging bør være gennemsigtig, dvs., at vi skal være klar over, hvornår vi bliver nudget til at gøre noget - og af hvem, så vi kan træffe valg på et oplyst grundlag.

Danskere er særligt skeptiske overfor nudging
I Danmark har vi ingen konkrete regler for nudging. Men faktisk er danskerne nogle af de mest kritiske i forhold til de små adfærdsstyrende stimuli, fortæller Lucia Reisch:

”Danskerne udtrykker generelt ubehag ved tanken om, at de ikke ved, hvornår de bliver nudget af eksempelvis regeringen og hvorfor,” siger hun.

Det er bare endnu en årsag til, at politikere og organisationer bør forholde sig til de 5 retningslinjer for nudging, mener Lucia Reisch:

”Det er helt centralt, at vi sikrer vores individuelle frihed til at vælge til og fra på et oplyst grundlag, og at vi sørger for at pilotteste nudges, før de bliver implementeret, så vi ved, om de overhovedet har den ønskede effekt,” slutter hun.
 

For mere information kontakt journalist, Ida Eriksen

Sidst opdateret: Communications // 11/12/2019