Forsker: Det er utroligt, at sikkerheden på Roskilde Festival fungerer så godt

Nyheder

Sikkerheden på Roskilde Festival beror i høj grad på frivillige, hvilket ifølge en CBS-forsker burde være risikabelt. Han har i et nyt studie undersøgt, hvorfor sikkerheden alligevel er i top.

29/01/2020

Shutterstock
Foto: Shutterstock

Når Roskilde Festival år efter år lægger marker til omkring 85.000 gæster og 3.000 artister, skal sikkerheden for festivalgængerne være i top.

Og festivalen, der er den største i Nordeuropa, har da heller ikke haft en alvorlig ulykke siden den i år 2000, hvor 9 omkom under en koncert med Pearl Jam.

Men faktisk er det bemærkelsesværdigt, at Roskilde Festival formår at passe så godt på de mange glade festivalgængere under de store og ofte intense koncerter, mener Morten Thanning Vendelø, der er professor mso på Institut for Organisation på CBS:

”På Roskilde Festival er de frivillige, der blandt andet står for sikkerheden, ikke tilstede permanent, så det er helt utroligt, at det kan lykkes at holde sikkerheden i top,” siger han.

I andre organisationer, der arbejder intensivt med sikkerhed såsom operatører af boreplatforme, brand- og redningstjenester og akutmodtagelser på hospitaler, er arbejdet professionaliseret, bemandet med personer, der konstant øver sig, og baseret på rutiner og procedurer, der følges minutiøst af medarbejderne.

”Men når man ikke har en permanent organisation og mange skiftende medarbejdere, er der et langt større behov for at guide og instruere de frivillige for at skabe den årvågenhed og bevidsthed, der skal til for at sikre, at folk ikke bliver mast eller kommer alvorligt til skade i en moshpit,” forklarer Morten Thanning Vendelø.

Faldgruber ved sikkerheden på festivaler

I et nyt studie, udgivet i tidsskriftet Safety Science, har Morten Thanning Vendelø og forsker Claus Rerup fra Frankfurt School of Finance i Tyskland, undersøgt begrebet ‘bevidsthed’ eller mindfulness i sikkerhedsarbejdet på Roskilde Festival, sammenlignet med permanente organisationer.

Morten Thanning Vendelø og Claus Rerup peger på tre problemstillinger, der kan opstå, når sikkerheden afhænger af frivillig arbejdskraft:

  1. Ledelsens autoritet kan blive udfordret. Nogle frivillige kan være tilbøjelige til at udvikle egne ideer om, hvordan sikkerhedsarbejdet skal organiseres. De kan være udfordrende for lederne, idet det skaber forskellige tilgange til arbejdet, der kan modarbejde hinanden.
     
  2. Stagnering i metoder. Der kan være et fravær af fornyelse af sikkerhedsprocedurer hos de frivillige, der står for publikums sikkerhed. Det kan være en ulykke, der er sket for år tilbage, og hvor man ikke formår at udvikle sikkerhedssystemer, der er tidssvarende. Derudover kan det også være tab af erfaringer, som ikke bliver videregivet til nye frivillige.
     
  3. Indblanding fra udefrakommende. Det sidste punkt, der kan være ødelæggende for en tryg festival, er hvis nogle udenfor sikkerhedsorganisationen blander sig i beslutninger der vedrører sikkerheden uden at vide, hvad konsekvenserne er.

En tydelig rollefordeling og fortælling giver bedre sikkerhed

Morten Thanning Vendelø fandt selv solhatten frem og blev iført den karakteristiske orange medarbejdervest, da han i 2008, 2009 og 2011 lavede feltarbejde som frivillig Crowd Safety Steward på festivalen.

”Jeg oplevede ikke nogen kritiske situationer, udover når jeg var med til at trække publikum over rækværket, hvis de blev dårlige eller klemt for meget,” fortæller han om sine observationer.

Generelt er der et klart hierarki mellem sikkerhedsfolkene på festivalen, der kan inddeles i fire kategorier: Head of Safety (ledelsen), Crowd Safety Managers (mellemledere), Crowd Safety Supervisors (organisatorer for frivillige) og Crowd Safety Stewards (frivillige).

Og det er dette hierarki, der er med til, at Roskilde Festival formår at skabe trygge rammer for de mange farverige festivalgængere, forklarer Morten Thanning Vendelø:

”Roskilde Festival er eminent til at definere klare roller og forventninger til de forskellige kategorier af frivillige, som arbejder med publikumssikkerhed. De bliver briefet meget specifikt om, hvad de skal gøre, hvis der er problemer, og hvordan de får kontakt til publikum,” siger han og tilføjer:

”Det lykkes altså for Roskilde at skabe sikre koncertoplevelser, fordi de er gode til at lave præcise forklaringer af arbejdsopgaverne, dele ud af erfaringer fra gårsdagens koncerter og også via nudging, der tydeligt markerer, hvor de frivillige og publikum skal stå.”

Sådan højner du sikkerheden i en organisation

Der er ifølge Morten Thanning Vendelø og Claus Rerup fem punkter, der er væsentlige at overveje, hvis man arbejder med sikkerhed i en organisation:

  1. Lær af dine fejl: Man bør være bevidst om mulige problemer og lære af kritiske situationer.
     
  2. Giv dine erfaringer videre: Det er ekstremt vigtigt at videregive erfaringer. Hvis man har en midlertidig organisation som en festival, kan man også afholde kurser om sikkerhed for nye frivillige.
     
  3. Vær årvågen: Tænk meget nøje over, hvilke konsekvenser det har, hvis du ændrer noget i en procedure. Samtidig er det vigtigt at følge med tiden og opdatere sine arbejdsgange ud fra den nyeste viden på området.  
     
  4. Vær fleksibel: Det er vigtigt at kunne bevare roen under pres og bevare en fleksibel tilgang til krisehåndtering.
     
  5. Respektér din plads og andres faglighed: Udfør den ordre, du bliver givet af din overordnede. Bagefter kan du udtrykke din eventuelle utilfredshed med en beslutning til din leder – men aldrig midt i en krise.

Forskernes analyse viste, at Roskilde Festival var bevidste om alle fem punkter – dog var det i de øvre lag af hierarkiet, at man var mest årvågen omkring punkterne.

Sidst opdateret: Communications // 29/01/2020