"Crowden” er ved at træde i karakter

Der er klare fordele ved at bruge den såkaldte crowd i crowdfunding og crowdsourcing til at udvikle en virksomhed. Ulemperne er der også. Begge dele debatteres på en konference denne uge om fremtiden for forretninger, hvor en stor gruppe mennesker går sammen om for eksempel at finansiere eller udvikle et projekt.

06/09/2016

Daniel Hjorth
Foto: Bjarke Maccarthy

Et voksende antal firmaer, organisationer og entreprenører bruger ”the crowd” til at udvikle deres forretning. Også i Danmark. Og der er både historiske, kulturelle og sociale forklaringer i Skandinavien på den udvikling. For ifølge professor Daniel Hjorth fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS har vi for eksempel en tradition for en kollektiv organisering af samfundet, og en høj skatteprocent for at tage et fælles ansvar. Tanker man genfinder i begreber som crowdfunding og crowdsourcing, når en virksomhed i en bred kreds efterspørger finansiering og arbejdskraft til et projekt. Men hvordan ser fremtiden ud for den entreprenante crowd? Det debatteres på CBS den 9. september på konferencen ”Tapping Into the Crowd”.

”Crowden er på vej til at blive en reel størrelse i sig selv. Det er den udvikling, vi vil fange med konferencen,” siger Daniel Hjorth og fortæller, at de omkring 100 deltagere på konferencen blandt andet får en indsigt i fordelene ved at bruge crowden. Ligesom oplæg beskæftiger sig med ulemperne. Det er især ulemperne, der kan blive afgørende for fremtiden for virksomheders brug af crowdfunding og crowdsourcing.

Blandt fordelene nævner Daniel Hjorth:
”Hurtigheden. At bruge crowden er en meget ressourceeffektiv organisationsmodel, fordi man ikke formelt ansætter mennesker. Der er en idé om, at man investerer sin tid, og hvis det går godt, får man del i profitten. Fordi det er netværksbaseret, kan man også hurtigt få den arbejdskraft med de kompetencer, man har brug for.”

Ulemperne handler om blandt andet tryghed. Der er ifølge Daniel Hjorth en utryghed forbundet ved at arbejde crowdbaseret, for hvis det ikke lykkes at tjene penge på det projekt, man har investeret sin tid i, får man ikke penge for den brugte tid. Hverken fra det offentlige eller kredsen af mennesker, man har arbejdet sammen med.

”Der er behov for fleksibilitet på fremtidens arbejdsmarked. En slags ansættelse i crowdbaseret arbejde kan være en ny model,” foreslår Daniel Hjorth.
Modellen kan ifølge ham bygge på, at man registrerer timerne brugt på et projekt.

”Det præmierer samfundet så økonomisk. Hvis man har arbejdet i en crowd i to år, og det ikke går godt, så ser det ud som om, man ikke har haft et job i to år. Det er uretfærdigt. For hvis jeg investerer min tid i et projekt, gør jeg noget, som samfundet gerne vil, at jeg skal gøre: Nemlig at prøve at skabe jobs,” siger Daniel Hjorth.

En anden udfordring, der kan få betydning for udviklingen af crowdbaseret arbejde i fremtiden, er det finansielle system:
”Crowdfundede startups er en indirekte kritik af banksystemet, som ikke er fleksibelt nok til at håndtere den slags projekter. I stedet går borgere ind og finder tilsammen de penge, der kan overbevise en større investor.”

Men sikkerheden er en udfordring. For ifølge Daniel Hjorth får man ikke en garanti for, at mennesker i crowden ikke bare tager pengene og løber med dem. Der er desuden et sikkerhedsaspekt i, at systemerne skal kunne håndtere meget store beløb. En del af udviklingen på området er, at en række platforme er begyndt at udbyde muligheder for at håndtere meget store transaktioner i forbindelse med crowdfunding. Det arbejde er afgørende for udviklingen af organisationsformen i fremtiden, siger Daniel Hjorth.

Læs mere om konferencen og kontakt CBS Entrepreneurship Platform for spørgsmål

Sidst opdateret: Communications // 02/09/2020