CBS springer 18 pladser frem på Financial Times’ ranking

Nu ligger CBS nummer 33 blandt de bedste business schools i Europa, skriver Financial Times.

03/12/2018

european-business-schools

”Jeg søgte et studie fokuseret på personlig lederskab, entreprenørskab og CSR. Jeg fik alle tre på CBS”. Ordene stammer fra en CBS-kandidat og er fremhævet af Financial Times, som netop har offentliggjort årets ranking af europæiske business schools.

CBS har præsteret at rykke 18 pladser frem på Financial Times ranking og er nu placeret som nummer 33 blandt Europas bedste business schools.  

Uddannelsedekan, CBS, Gregor Halff:

“Vi er i fornemt selskab med andre førende universiteter i Europa. CBS på 33.-pladsen viser, at vi træffer de rigtige beslutninger om, hvordan vi sikrer den højeste kvalitet af vores uddannelser. Således kan vi også tiltrække de bedste professorer og lovende studerende, der kan styrke vores samarbejde med erhvervslivet og samfundet”, siger Gregor Halff.

Læs Financial Times European Business School Ranking 2018

God løn og kompetente kursister
Rankingen vurderer CBS på Full-time MBA, Executive MBA (EMBA) og CBS’ internationale cand.merc.-uddannelser. Springet frem på listen skyldes, at CBS er vendt tilbage i Executive MBA rankingen, og at CBS har deltaget i Global MBA rankingen for første gang.

For Executive MBA (EMBA) skyldes den gode performance blandt andet, at kandidaternes indkomst er steget med 57 pct. Herudover scorer kursisterne højt på arbejdserfaring, som betyder, at holdene er sammensat af yderst kompetente kursister.   

Læs mere om CBS’ placering i Financial Times Executive MBA Ranking 2018

Full-time MBA er blevet rost for, at uddannelsen giver god værdi for pengene. Og det faktum, at kandidaterne får støtte til og lykkedes med at flytte deres karriere fra et land til et andet efter endt uddannelse.

Læs mere om CBS’ placering i Financial Times Global MBA Ranking 2018

CBS er den business school i Norden, der tager det største spring frem på listen
Når vi sammenligner os med nordiske business schools, har CBS taget det største spring fremad på rankingen. Norwegian Business School er rykket fire pladser ned og ligger nu på en 37. plads. Aalto University er faldet to pladser og ligger lige under CBS på listen, mens Stockholm School of Economics er rykket to pladser op og fortsat ligger højere placeret end CBS på en 25. plads. 

For flere informationer kontakt:

Specialkonsulent Mia Cudrio Thomsen
 
Matilde Hørmand-Pallesen, journalist, CBS Communications

Sidst opdateret: Communications // 08/10/2019