CBS! Er du sikker?

Selv studerende der er sikre på at de skal læse på CBS kan have glæde af at deltage på Åbent Hus d. 6. marts – Gå ikke glip af info om nye regler og forventningsafstemning.

24/02/2014

Af Janie Huus Tange
Da Carina Frank blev student fra Aalborg Handelsgymnasium føltes det lidt langt at tage til København og CBS – men hun valgte alligevel at tage springet til ny by og ny kulisse:

- Jeg vidste, jeg ville noget med fransk og handel, og CBS var det, der virkede mest anerkendt. Til gengæld var jeg også lidt bange for, om de andre studerende var super tjekkede og smarte, fortæller Carina.

-Det er en supergod idé at tage til Åbent hus inden, man søger – så kan man spørge ind til indhold af studierne, så man vælger rigtigt, og man kan se at de andre ikke er så skræmmende, slutter Carina, der fik gjort sine fordomme om popsmarte studerende til skamme, da hun startede på studiet.

Kom til Åbent Hus d. 6. marts 11.00-16.15.

Og der er mange ting, som man tror, man ved, inden man søger optagelse på sin videregående uddannelse. Halvdelen af de unge, der søger på CBS, bliver afvist – så der er rift om pladserne.

-Vi oplever faktisk også at flertallet af alle vores ansøgere søger i kvote 2, hvilket indikerer at de ikke kommer direkte fra gymnasiet, men har været ude og prøve nogle andre ting først, fortæller Anne Mette Hou, Head of Admissions & State Grants

-Det er derfor også en god ide at undersøge så meget som muligt om optagelse på ønskestudiet. I år er det faktisk muligt på 9 af vores bacheloruddannelser at skrive en motiveret ansøgning der supplerer ansøgningen i kvote 2, slutter Anne Mette Hou.

Sidst opdateret: Communications // 17/12/2017