CBS og DTU styrker digitalt iværksætteri

Nyheder

Nyt tilbud til de studerende: Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) på CBS og DTU Skylab går sammen om at styrke digitalt iværksætteri og startupvirksomheder på universiteterne.

 
04/05/2021

Photo: Bjarke MacCarthy
Photo: Bjarke MacCarthy

Som led i CBS’ og DTU's nye strategiske samarbejde introducerer CSE og DTU Skylab i fællesskab et nyt initiativ, nemlig ’Digital Startup Generator’. Projektet løber over to år og er sponsoreret af Otto Mønsteds Fond.

Det primære formål med Digital Startup Generator er at styrke digitalt studenteriværksætteri. Og at udvikle tværfaglige startupvirksomheder og innovation inden for digitalisering.

Derudover tilføjer samarbejdet en ny dimension til det nuværende Pilothub Partnership, som er et samlingspunkt for digital teknologi mellem DTU, ITU, CBS og KU.

Studerende får nye kompetencer
DTU Skylab and CSE ønsker at understøtte digitale startupvirksomheder og studenteriværksættere ved at kombinere digital infrastruktur og teknologisk support med erhvervsuddannelse, udvikling af forretningsmodeller og øget viden om markedsføring.

“Vi forener det bedste fra de to verdener, både det praktiske og det teoretiske. Udover at samarbejdet kommer til at fostre en masse fantastiske nye digitale startupvirksomheder, er det samtidig et nyt kapitel i universiteternes fælles værdiskabelse”, siger Andreas Gjede, leder af CSE. 

Mikkel Sørensen, leder af DTU Skylab, fortsætter:

“Vi sætter stor pris på støtten fra Otto Mønsteds Fond. Med den i ryggen kan vi fokusere endnu mere på at bringe CSE og Skylabs ambitioner for en hub og støtte til startupvirksomheder tættere sammen. Vi er superspændte på at komme i gang med at knække koden til, hvordan vi styrker nye tværfaglige startupvirksomheder i København.”

Stærke fagligheder
Forskningsinstitutterne, som bl.a. tæller DTU Compute og CBS’ Institut for Digitalisering, sikrer en stærk teknologivalidering og faglighed inden for eksempelvis robotteknologi, kunstig intelligens (AI) og Internet of Things (IoT).

Med Digital Startup Generator-initiativet kan CSE og DTU Skylab sikre større mulighed for succes ved at matche talenter inden for hhv. business og teknologi i en meget tidlig fase.

Og med støtte fra et Advisory Board med repræsentanter fra forskellige brancher skal projektet søge at finde løsninger, der kan anvendes i real-life business cases.

Læs mere om Digital Startup Generator: https://cse.cbs.dk/programmes-activities/digital-startup-generator/

Læs mere om samarbejdet mellem CBS og DTU: CBS and DTU join forces to overcome societal challenges | CBS - Copenhagen Business School

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 04/05/2021