Har din virksomhed styr på kunder og marked?

Hvilke udfordringer står danske virksomheder og organisationer over for i 2019, hvis de skal have succes på deres markeder? Og i hvilken udstrækning formår din virksomhed at inddrage ny teknologi og nye forretningsmodeller i tilgangen til kunder og marked?

Tirsdag, 30 april, 2019 - 15:30 to 17:30

På dette gå-hjem-møde præsenterer professor Torsten Ringberg og ekstern lektor Per Østergaard Jacobsen, Department of Marketing, CBS, resultaterne fra deres undersøgelse om virksomheders og studerendes opfattelse af virksomhedernes tilgang til kunder og marked.

Da business-guruen Philip Kotler udgav bogen ”Ten Deadly Marketing Sins” i 2004, var den en klar opsang til virksomhederne om at have bedre styr på marked og kunder. Bogen beskriver de ti mest almindelige og mest fatale fejltagelser, virksomheder begår, som afholder dem fra at få succes på deres markeder.

Nu 15 år senere tager vi temperaturen på de primære årsager som Kotler beskrev for at se hvordan virksomhederne ser kunder og markedet sammenlignet med de studerende syns.

Tid:
Tirsdag den 30. april 2019 kl. 15.30 - 17.30

Sted:
CBS Executive, Porcelænshaven 22

Deltagelse er gratis – Der er begrænsede pladser.

Tilmeld dig her.

 

Sidst opdateret: Communications // 20/10/2021