Er du klar til Match Event: Student Jobs and Internships?

Er du nysgerrig på dine muligheder, når du vælger en virksomhed til dit internship eller studiejob? Deltag i Match Event den 4. oktober og gør brug af bibliotekets databaser til din forberedelse.

29/09/2022

Match Event: Student Jobs and Internships

Match Event: Student Jobs and Internships 

Deltag i Match Event: Student Jobs and Internships den 4. oktober kl. 15.00-16.30 på Solbjerg Plads på CBS. Her kan du lære mere om dine karrieremuligheder hos mere end 15 små og mellemstore virksomheder. Mød eksempelvis Queue-it som lige nu søger en Business Development Representative (studiejob) til deres virksomhed. Alle deltagende virksomheder medbringer et ledigt studiejob eller internship.

Match Event er en unik mulighed for at:

1. Finde dit næste studiejob

2. Netværke med de deltagende virksomheder

3. Udvide din horisont i forhold til hvilke muligheder, der findes, når du søger et internship eller studiejob

Arrangementet er åbent for alle CBS-studerende og finder sted i stueetagen på Solbjerg Plads.

Læs mere om eventen 

 

HVAD ER TENDENSEN I BRANCHEN ELLER MARKEDET?

Her kan du finde rapporter om en bestemt branche eller et marked.

Passport: Rapporter om brancher, virksomheder, enkelte produktgrupper og forbrugerens adfærd i form af livsstilsanalyser. Desuden markedsstatistik og markedsrapporter.

Marketline: Information om brancher, forbrugsvarer, lande og virksomheder. Nye moduler med oplysninger om M&A's og virksomhedsinformation.

Frost&Sullivan: Markedsrapporter dækkende teknologi- og markedstendenser inden for luftfart og forsvar, energi, bioteknologi, telekommunikation, informationsteknologi, transport, elektronik og halvledere.

 

HVAD SKRIVER AVISERNE OM VIRKSOMHEDEN?

I Børsen Business Net /Dagbladet Børsen og Infomedia finder du aktuelle artikler om branchen eller fx en bestemt virksomheds aktuelle situation fra danske aviser.

I Factiva finder du internationale nyheder og business information. Du kan søge på en specifik virksomhed eller industri og på den måde få et indblik i hvordan virkeligheden ser ud for den, du søger job hos.

 

HVORDAN SER REGNSKABERNE UD?

Kig på virksomhedens regnskaber og få en ide om, hvordan situationen har været de senere år. De danske virksomheder findes i Navne & Numre Erhverv.

I Orbis kan du finde regnskabstal for en stor del virksomheder fra hele verden.

 

INSPIRATION TIL DIN JOBSØGNING OG KARRIEREAFKLARING

Som studerende og nyuddannet fra CBS kan du få inspiration og sparring på dit CV og ansøgning, jobsøgning og karriereafklaring gennem individuel karriererådgivning. Du kan også få en karrierementor eller styrke dine kompetencer gennem seminarer og masterclasses. Derudover kan du ligesom med Match Event deltage i en række større arrangementer for at møde en række virksomheder og undersøge dine jobmuligheder.

Se alle arrangementer, seminarer og masterclasses

For studerende: Læs mere om rådgivning, karrierementor og få inspiration til din jobsøgning

For nyuddannede: Læs mere om rådgivning, karrierementor og få inspiration til din jobsøgning

Lav en jobprofil på CBS CareerGate 

 

På hylderne i biblioteket kan du også finde bøger om emnerne i kælderen på CBS Bibliotek, kig efter emnegrupperne:

Karriereplanlægning og -udvikling → 658.302

Ansøgninger, jobsamtaler og tests → 658.311.

 

JOBSØGNING FOR INTERNATIONALE STUDERENDE

Kulturen på de danske arbejdspladser kan være en helt ny oplevelse. På CBS kan du få hjælp til karriereudvikling, studiejob og meget mere, så du er bedst muligt forberedt til det danske arbejdsmarked.

Se alle arrangementer, seminarer og masterclasses

Læs mere om jobsøgning for internationale

For studerende: Læs mere om rådgivning, karrierementor og få inspiration til din jobsøgning

For nyuddannede: Læs mere om rådgivning, karrierementor og få inspiration til din jobsøgning

Lav en jobprofil på CBS CareerGate

Sidst opdateret: CBS Careers // 29/09/2022