Vellykket Public Procurement Days på CBS

Public Procurement Days på CBS var en stor succes. Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn åbnede konferencen med 140 deltagere.

15/02/2012

Public Procurement Days blev arrangeret af Juridisk Institut på CBS sammen med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og fandt d. 9-10.februar på CBS.

 

Det var en retspolitisk konference med tværfagligt perspektiv. Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn åbnede konferencen, mens Agnete Gersing, direktør for Konkurrence- og forbrugerstyrelsen lukkede konferencen.

 

Ministeren lagde vægt på, at udbudsreglerne var i fokus under formandskabet, og der skal nås en aftale om nye direktiver, der netop skal støtte op om vækst og innovation, grønne udbud, elektroniske udbud og fornyelse. Læs ministerens tale her:

 

 

Direktøren afsluttede med at sige, at de havde samlet en masse information, som ville blive brugt direkte i forhandlingerne i Bruxelles, og at det havde været fantastisk at være med til en konference, som samlede juridiske og økonomiske forskere fra EU, praktikere fra advokatbranchen og fra Business Europe. Der kom således mange synsvinkler i spil i forhold til at forbedre fremtidens udbud.

 

Vigtigheden af dette arbejde er høj, i særdeleshed, fordi EU bruger mere end 2000 milliarder Euro/år på udbud. 420 milliarder Euro udbydes under direktiverne. Så hvis konferencen med sine 140 deltagere og indlægsholdere kan påvirke EU reglernes effekt, vil det have stor betydning.

 

Der vil blive udgivet en konferencebog, som indeholder alle indlæg og papers, og bogen vil blive sendt til kommissionen og formandskabet og bliver færdig, inden forhandlingerne om de nye direktiver er afsluttet.

 

 

Sidst opdateret: Communications // 26/02/2013