Ny adjungeret professor
CBS har udnævnt Søren Mørch til adjungeret professor inden for området Historie.
I den anledning inviterer Center for Virksomhedshistorie ved Institut for Ledelse, Poltik og Filosofi til tiltrædelsesforelæsning og reception:
Fredag den 2. april 2004, kl. 15:00 i Danske Bank Auditoriet 2.01.
Copenhagen Business School - Handelshøjskolen
Solbjerg Plads 3 - 2000 Frederiksberg
Efter velkomst af rektor Finn Junge-Jensen holder Søren Mørch tiltrædelsesforelæsningen "Poul Nyrup Rasmussen som statsminister".
Søren Mørch er mag.art. i historie og netop fratrådt sin stilling som lektor ved Syddansk Universitet i Odense, hvor han i en årrække var leder af Center for Mellemøststudier. Han har et omfattende og meget læst historisk forfatterskab bag sig, bl.a. bøgerne
Den ny Danmarkshistorie 1880-1960,
Den sidste Danmarkshistorie, samt bogen
24 Statsministre. Sidstnævnte har den lange undertitel "24 fortællinger om magten i Danmark i det 20. århundrede" og en kort forklaring på. hvor den 25. statsminister er blevet af. Han har desuden redigeret og skrevet et bind i 6-bindsværket Det europæiske Hus. Senest har han i februar i år udgivet bogen
Hørup er med. Søren Mørch er med i det eksternt finansierede projekt om Falcks historie på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Han har modtaget Søren Gyldendl Prisen og i december 2003 Danmark Radios Rosenkjær Pris.