Duft som markedsføring

Duft bliver en ny dimension i markedsføringen af produkter

20/01/2005

Vidste du, at den sidste nye model fra Citroën (C4) har ni forskellige dufte indlejret i bilens air condition? Eller at der med succes er blevet indsat mikroskopiske duftkapsler i visse typer af lingeri, som udløser dufte ved friktion?

Den 28. januar 2005 sætter CBS fokus på duftmarkedsføring ved at holde en Scent Lab Interactive Workshop for en gruppe erhvervsfolk, der ønsker at udvide den almindelige opfattelse af markedsføring og branding af såvel produkter som af virksomheder.

“Det er ikke nok at markedsføre produkterne eller virksomhederne udelukkende ud fra visuelle effekter eller et corporat logo. Vi vil se, at duft er en ny og vigtig dimension fremover” fastslår Brian Morean – leder af CBS’ center Imagine .. Creative Industries Research, som forsker i skæringspunktet mellem “oplevelse og økonomi”.

“Experiential Marketing er et nyt buzzword, og her gøres der meget ud af at udnytte menneskets sanser, men af en eller anden grund ikke lugtesansen til trods for, at denne sans er den eneste, der giver impulser direkte og usorterende tilbage til hjernen. Vi kender det selv, når dufte vækker minder fra fortiden – og undersøgelser viser også, hvordan dufte kan vække enten behag eller afsky. Der er ingen tvivl om, at egenskaber som dufte, men også lyde, får afgørende betydning, når kunderne skal træffe sine valg fremover,” slutter Brian Morean.

CBS vil i de kommende år udvikle områder, der er relateret til de kreative industrier, og spår at der fremover vil være arbejdspladser, konkurrenceevne og forretning i områder, hvor traditionelle produkter i stigende grad tilføres emotionelle/følelsesmæssige værdier.

The Scent Lab Interactive Workshop afholdes fredag den 28. januar 2005 på CBS –

læs mere her

Sidst opdateret: Communications // 18/04/2005